Konservativ Ungdom
| Konservativ Ungdom | |
|---|---|
| Formand | Anders Storgaard |
| Næstformand | Cecilia Zade Iseni |
| Grundlagt | 1904 |
| Hovedkontor |
Allégade 24A, 1. 2000 Frederiksberg |
| Antal medlemmer | 1305 (2017 ifølge DUF)[1] |
| Moderparti | Det Konservative Folkeparti |
| Politisk ideologi | Konservatisme |
| Website | www.konservativungdom.dk |
Konservativ Ungdom (formelt Konservativ Ungdoms Landsorganisation) er en dansk politisk ungdomsorganisation, der er tilknyttet Det Konservative Folkeparti. Organisationen blev stiftet i 1904.
KU er medlem af tre internationale organisationer: International Young Democrats Union, Youth of the European Peoples Party (YEPP) og Nordisk Ungkonservativ Union.
Største lokalforening er Konservativ Ungdom i København.
Indholdsfortegnelse
Historie[redigér | redigér wikikode]
Organisationen stiftedes 8. december 1904 som Danmarks Konservative Ungdomsforeninger. Organisationen blev stiftet uafhængigt af det konservative parti, Højre. Den første lokalafdeling, Konservativ Ungdom i Stor-Århus, blev stiftet den 25. maj 1903. Det gør foreningen til Danmarks ældste politiske ungdomsorganisation.
Konservativ Ungdom havde i mellemkrigstiden op mod 30.000 medlemmer. KU undergik i årtiets begyndelse en ideologisk nyorientering med udgangspunkt i radikalkonservative tanker om det sociale fokus og kritikken af liberalismen. Store dele af KU gav også udtryk for en kritik af parlamentarismen og de kriser, som den havde medført. I stedet var man inspireret af ideerne om en korporativ stat, hvor man især i 1932-1936 hentede inspirationen fra den italienske fascisme. Bevægelsens ydre former afspejlede i høj grad denne nyorientering med marcherende stormtropper, der brugte den opadstrakte højre arm som hilsen. Efterhånden som Hitlers politik i Tyskland – og forfølgelsen af jøderne – blev kendt, tog man imidlertid kraftig afstand til Hitler.[2] Uniformering og totalitær inspiration var udbredt i andre ungdomsorganisationer, og der var sammenstød mellem KU'ere, DSU'ere og ungkommunister. I 1933 indførte Folketinget forbud mod politiske uniformer.
Efter 1936 styrkedes den interne kritik af den ideologiske nyorientering under Aksel Møllers formandsskab. I tiden op imod 2. verdenskrig så KU nazismen og kommunismen som nationens hovedfjender og søgte i tale, skrift og agitation at bekæmpe dem. KU var blandt de tidligste og mest aktive organisationer i Danmark under modstandskampen. Bøger som "Drengene fra Sankt Petri", der handler om KU Aalborg, fortæller om det. Træning af modstandskæmpere foregik under dække af terrænsport i KU's sommerhus i Skælskør, Guldberghus, der var kendt som Kobæk Hus og stadig bruges af KU til det berømte lederskabskursus "Konsulent Kursus", der tager udgangspunkt i frihedskampen under 2. Verdenskrig.
Formænd[redigér | redigér wikikode]
Struktur[redigér | redigér wikikode]
Forretningsudvalget (FU) er KU's øverste ledelse og har ansvaret for økonomi, kampagner, presseudmeldinger, konferencer og kurser. FU har syv medlemmer: formand, næstformand og fem menige. De vælges på KU's ordinære landsråd. Siden 31. marts 2019 har forretningsudvalget bestået af landsformand Anders Storgaard (KU i Stor-Aarhus), næstformand Cecilia Zade Iseni (Furesø KU), Jeppe Frank Christensen (Odense KU) Mads Hvid (KU i Stor-Aarhus), Magnus Von Dreiager (Lyngby-Taarbæk KU), Anders Thiesen (Roskilde KU) og Christian Hildebrandt (KU i København). Konservativ Ungdom har en landssekretær og sekretariatsleder ansat. Landssekretær Thomas Højgaard (Horsens KU), som har været ansat siden juli 2018. Sekretariatsleder Amalie Hervad (Fredensborg KU) har været ansat siden februar 2019. Landssekretæren og sekretariatslederen varetager den daglige administration af landsorganisationen og administrationsapparatet.
Se også[redigér | redigér wikikode]
Referencer[redigér | redigér wikikode]
Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]
| ||||||||||
