Konservativ Ungdom

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Konservativ Ungdom
KU
 
Formand Christian Holst Vigilius
Næstformand Anders Callisen Jørgensen
 
Grundlagt 1904
Hovedkontor Allégade 24A, 1.
2000 Frederiksberg
Antal medlemmer 1.846 (ifølge DUFs 2021-opgørelse)[1]
Moderparti Det Konservative Folkeparti
 
Politisk ideologi

Konservatisme

Socialkonservatisme Liberalkonservatisme Nationalkonservatisme
Euroskepticisme
 
Website www.konservativungdom.dk
 

Konservativ Ungdom (formelt Konservativ Ungdoms Landsorganisation) er en dansk politisk ungdomsorganisation, der er tilknyttet Det Konservative Folkeparti. Organisationen blev stiftet i 1904.

KU er medlem af tre internationale organisationer: International Young Democrats Union, Youth of the European Peoples Party (YEPP) og Nordisk Ungkonservativ Union.

KU har ca. 1.850 medlemmer, hvilket gør organisationen til Danmarks tredjestørste ungdomsparti.[1] Største lokalforening er Konservativ Ungdom i København.

Historie[redigér | rediger kildetekst]

Logo 1983-93

Organisationen stiftedes 8. december 1904 som Danmarks Konservative Ungdomsforeninger. Organisationen blev stiftet uafhængigt af det konservative parti, Højre. Den første lokalafdeling, Konservativ Ungdom i Stor-Århus, blev stiftet den 25. maj 1903. Det gør Konservativ Ungdom til Danmarks ældste politiske ungdomsorganisation.[2][3][4][5][6][7]

I 1910 blev Konservativ Ungdom præget af en voldsom fløjkamp mellem en såkaldt højremoderat og en højreradikal fløj under henholdsvis Aage Kidde, KU's senere formand 1912-16, og den senere højesteretsdommer Poul Jacobsen (1889-1973). Jacobsen og hans støtter tabte magtkampen, brød ud og stiftede "Det nye Højres Landsorganisation", der dog ikke fik nogen lang levetid. KU blev dermed i det følgende præget af Kiddes tankegang, der var national, social og demokratisk og - ikke mindst vigtigt - lagde stor vægt på, at organisationen først og fremmest skulle være loyal overfor partiet, fra 1915 Det Konservative Folkeparti. Efter Kiddes død af den spanske syge i 1918 videreførtes hans linje af hans væbner John Christmas Møller,[8] der kom til at præge både ungdomsorganisationen og moderpartiet i årtier.

KU i mellemkrigstiden[redigér | rediger kildetekst]

Logo fra 1930

I 1920’erne forholdt Konservativ Ungdoms ledere sig kritiske til de fascistiske og højreradikale tanker, som var en del af datidens politiske strømninger.[9] I samme årti var sådanne nykonservative ideer imidlertid udbredt blandt konservative studerende, der primært var organiserede i Studenterforeningens Konservative (det senere Konservative Studerende), der udviklede sig uafhængigt af KU, ikke mindst under Carsten Rafts ledelse. Der var dermed i det meste af årtiet et ret spændt forhold mellem ungkonservative og studenterkonservative.[10] Fra slutningen af 1920’erne blev denne tilstand imidlertid afløst af et samarbejde, hvor studenterkonservatismen igen kom til at præge Konservativ Ungdom. Carsten Raft, der i mellemtiden var blevet formand for KU i København, indførte nye agitationsformer, hvis æstetik var fascistisk inspireret med marcher i gaderne i tætte geledder og grønne partifaner.[11][12] I 1933 oprettede KU et korps kaldt Stormtropperne, som var uniformeret med grønne skjorter, skrårem, sorte ridebukser og ridestøvler.[13] Kort efter vedtog Rigsdagen dog et uniformsforbud, der hindrede brugen heraf.[14][15]

KU's formand 1932-1936 var Jack G. Westergaard, som stod for en højreradikal nykonservatisme og blandt andet tog afstand fra almindelig valgret og parlamentarisme.[16] Den ideologiske og agitatoriske ændring af ungdomspartiet var i første omgang en succes, og Konservativ Ungdoms medlemstal blev fordoblet fra 15.000 medlemmer i 1932 til 30.000 medlemmer i 1936. Til sammenligning havde Det Konservative Folkeparti selv omkring 60.000 medlemmer.[12] Efterhånden blev ungdomspartiet imidlertid en belastning for Det Konservative Folkeparti, og i 1936 tvang Christmas Møller, der nu var formand for De Konservative, Westergaard til at gå af som formand for KU ved at true med at lukke for de økonomiske tilskud fra moderpartiet. Westergaard blev afløst af Aksel Møller, der i 1930'erne blev anset for en af ungkonservatismens chefideologer,[9] men samtidig stod for en mere moderat og partiloyal linje.[17] Efter et mislykket oprør mod Aksel Møllers lederskab og moderate holdninger i 1938 brød Westergaard endeligt med KU.[18][13]

Efterkrigstiden[redigér | rediger kildetekst]

De politiske ungdomsorganisationer havde generelt deres storhedstid fra 1930'erne til 1950'erne, hvor de spillede en væsentlig rolle i mange unges liv med sociale arrangementer, stævner, oplysningsarbejde og underholdning. Derefter faldt medlemstallene drastisk. Ungdomsoprørets politiske engagement gik udenom de etablerede ungdomspartier og kom i stedet en række alternative organisationer og bevægelser til gode.[19] Konservativ Ungdom oplevede dog en opblomstring midt i 1980'erne, hvor organisationen en overgang var den hurtigst voksende politiske ungdomsorganisation og nåede op på 13.000 medlemmer, blandt andet som følge af en ny og yngre generations reaktion mod ungdomsoprøret.[20]

Det 21. århundrede[redigér | rediger kildetekst]

Ved folkeafstemningen om EU-forsvarsforbeholdet gik KU imod Det Konservative Folkepartis linje og anbefalede at stemme nej.[21][22]

Formænd[redigér | rediger kildetekst]

John Christmas Møller var en af Konservativ Ungdoms første formænd og siden mangeårig leder af Det Konservative Folkeparti.

En række af Konservativ Ungdoms formænd er senere blevet ledere for Det Konservative Folkeparti. Det gælder således John Christmas Møller, Aksel Møller, Poul Møller, Erik Ninn-Hansen og Poul Schlüter.

Formænd for Konservativ Ungdom:[23]

Struktur[redigér | rediger kildetekst]

Forretningsudvalget (FU) er KU's øverste ledelse og har ansvaret for økonomi, kampagner, presseudmeldinger, konferencer og kurser. FU har syv medlemmer: formand, næstformand og fem menige. De vælges på KU's ordinære landsråd. Siden 27. marts 2022 har forretningsudvalget bestået af landsformand Christian Holst Vigilius (KU i København), næstformand Anders Callisen (Randers KU), Daniel Bekesi (Gentofte KU), Maria Pryds Frederiksen (Lolland-Falster KU), Benjamin Tvede (KU i Stor-Århus), Helene Fagerhøj (Hillerød KU) og Jonas Mosumgaard (Odense KU). Konservativ Ungdom har en landssekretær og en økonomimedarbejder. Landssekretær er Thomas Bøgh Rasmussen (Gentofte KU), som har været ansat siden juli 2022. Landssekretæren og økonomimedarbejderen varetager den daglige administration af landsorganisationen og administrationsapparatet[24].

Se også[redigér | rediger kildetekst]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ a b "Driftstilskud - politiske ungdomsorganisationer 1994-2021. Hentet fra DUFs hjemmeside 9. april 2022" (PDF). Hentet 9. april 2022.
  2. ^ Ungdomsbureauet (2017): "De Engagerede" (s. 119)
  3. ^ Ole Lange og Alex Frank Larsen (2010): "Outze. Reporter - Redaktør - Revser. En biografi" (kapitel 9)
  4. ^ Dansk Ungdoms Fællesråd: "Politiske organisationer"
  5. ^ StudenterGUIDEN: "Konservativ Ungdom"
  6. ^ Konservative i Odense: "Odense Konservative Avis, Det Grønne Blad, oktober 2004, 11. årgang, nr. 3" (s. 16)
  7. ^ Viborg Stiftstidende, 4. december 1954 (s. 3)
  8. ^ Skov, Christian Egander (2016 s. 210-211). Konservatisme i Mellemkrigstiden s. 211 og 103-105.
  9. ^ a b Skov (2016), s. 210-211.
  10. ^ Skov (2016), s. 105f.
  11. ^ Skov (2016), s. 212.
  12. ^ a b Christmas-Møller, Wilhelm (1993) Afsnittet "Håbet var grønt, men gik i sorte støvler. Christmas Møller og Det konservative Folkeparti, s. 175ff.
  13. ^ a b Knud Holt Nielsen: Danske konservative var fascineret af fascismen. Artikel i Information 29. januar 2004.
  14. ^ Skov (2016), s. 213.
  15. ^ Kristina Krake: Uniformsforbud, 1933-1952. Danmarkshistorien.dk 23. oktober 2017.
  16. ^ Skov (2016), s. 214.
  17. ^ Skov (2016), s. 236.
  18. ^ Skov (2016), s. 238.
  19. ^ Bille, Lars: artiklen "politiske ungdomsorganisationer" i Den Store Danske på lex.dk. Hentet 3. oktober 2022.
  20. ^ Rasmussen, Søren Hein: artiklen "Det borgerlige ungdomsoprør" i Danmarkshistorien på lex.dk. Hentet 3. oktober 2022.
  21. ^ Vigilius, Christian m.fl. (4. maj 2022). "Unge borgerlige i fælles nej-opråb: I bedste fald skal danskerne betale endnu flere penge til EU, og i værste fald vil det splitte NATO". Berlingske. Arkiveret fra originalen 1. juni 2022. Hentet 29. maj 2022.
  22. ^ Konservativ Ungdom på Facebook (4. maj 2022). Hentet 29. maj 2022."STEM NEJ TIL AT AFSKAFFE FORSVARSFORBEHOLDET!". Konservativ Ungdom, Facebook. 4. maj 2022. Hentet 29. maj 2022.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  23. ^ Vores historie, Konservativ Ungdom, hentet 9. december 2021
  24. ^ https://konservativungdom.dk/fu/

Litteratur[redigér | rediger kildetekst]

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]