Konstantin 2. af Grækenland

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Konstantin 2.
Valgsprog:
ΙΣΧΥΣ ΜΟY Η ΑΓΑΠΗ ΤΟΥ ΛΑΟΥ
(
Folkets kærlighed, min styrke)
Tidligere konge af Grækenland
Regerede 19641973
Forgænger Paul
Ægtefælle Anne-Marie af Danmark
Børn  
Hus Huset Glücksborg
Far Paul af Grækenland
Mor Frederikke af Hannover
Født 2. juni 1940
Villa Psychiko, Athen
Ridder af Elefantordenen
Order of the Elephant (heraldry).svg
1962

Konstantin 2. af Grækenland (græsk: Κωνσταντίνος Β΄, Βασιλεύς των Ελλήνων), prins af Danmark (2. juni 1940) var konge af Grækenland fra 1964 til 1973 og i eksil siden 1967.

Han er søn af Kong Paul og Dronning Frederikke af Grækenland. Han fulgte sin far på tronen i 1964. Han har efter 1967 været i eksil – først i Rom, siden i England. Han flyttede fra London til Grækenland i 2013.

Konstantin tilhører fyrstehuset Glücksborg. Han er bror til Dronning Sofia af Spanien.

Biografi[redigér | redigér wikikode]

Konstantin blev født den 2. juni 1940 i Villa Psychiko i Grækenlands hovedstad Athen som søn af den senere Kong Paul og Dronning Frederikke, født prinsesse af Hannover.

I april 1941 blev den græske kongefamilie under 2. verdenskrig evakueret til Kreta i en Sunderland flyvebåd med Konstantins farbror kong Georg 2. af Grækenland. Kort efter de tyske styrker angreb Kreta, blev Konstantin og hans familie evakueret igen og oprettede et eksilkontor i London. Familien bosatte sig i Cape Town i Sydafrika og i Egypten i februar 1944.

Den 1. september 1946 stemte det græske folk ved en folkeafstemning for at genindsætte Georg 2., og da vendte arveprinsen og arveprinsessen tilbage til deres villa i Psychiko.

Militærjuntaen og Kongen[redigér | redigér wikikode]

Efter Kong Pauls død, kom kronprins Konstantin på tronen. Den unge konge var ikke særlig demokratisk og var domineret af sin tyskfødte konservative mor, enkedronning Frederika, som i realiteten tog magten fra sin uerfarne søn. Hendes intriger var medvirkende til militærkuppet i 1967. Selv efter Anden Verdenskrig, hvor Grækenland var under tysk besættelse, lagde Frederikke ikke skjul på sine ultranationalistiske sympatier, blandt andet ved at omgås gamle nazi-kollaboratører.[1]

Ved valget den 16. februar 1964 fik Georg Papandreous centrumsunion 53% af stemmerne. Kongehuset og militæret betragtede Centrumsunions regeringen som en trussel. Da Papandreou i juli 1965 krævede at overtage forsvarsministerstillingen for at rydde op i officerskorpset, nægtede kong Konstantin at gå med til det, og Papandreou gik af. I strid med grundloven udnævne Konstantin tre gange statsministre uden at udskrive nyvalg. De to første regeringer ledet af Georgios Athanasiadis-Novas og Ilias Tsirimokos fik kort levetid, mens den tredje under Centrumsunionspolitikeren Stefanos Stefanopoulos sad noget længere, før den blev fældet af højrelederen Panagiotis Kanellopoulos og centrumslederen Papandreou. De krævede i efteråret 1966 nyvalg i foråret 1967. Men det blev aldrig gennemført. I stedet planlagde generalstaben et militærkup sammen med kong Konstantin, men militæret var splittet mellem en gruppe oberster og generalstaben. Begge grupper ventede, at Centrumsunionen ville vinde valget, og det ville de forhindre. Obersternes kup den 21. april 1967 kom Konstantin og generalstaben i forkøbet. Kongen underskrev juntaens dekreter og samarbejdede med militærdiktaturet til hans modkup 14. december 1967. Hans kupforsøg mislykkedes og var så dårligt planlagt, at det lignede et forsøg på at "redde ansigt". Samme dag forlod han landet for ikke at vende tilbage som konge. Juntaen erklærede monarkiet for afskaffet i 1973.[2]

Kongens støttede militærdiktaturet, som bl.a. arresterede tusindvis af kommunister, venstreradikale og andre modstander. Det var ikke glemt, da 69 procent af grækerne efter militærjuntaens fald ved en folkeafstemning i 1974 afviste at genindføre monarkiet.

Eksiltiden[redigér | redigér wikikode]

Konstantin og Anne-Marie levede i eksil i Rom og i London til de i 2013 flyttede tilbage til Grækenland.

Konstantin og hans familie fik frataget deres græske statsborgerskab med en lov af 1994. Loven medførte, at familiens ejendommene i Grækenland blev overtaget af den græske stat. Det er slottet Tatoi i Athen, sommerresidensen Mon ReposKorfu og et skov- og bjergområde ved Polydendron i Midtgrækenland.[3]

En årelang retssag om familiens tidligere besiddelser i Grækenland blev derefter indledt og sluttede 2002 med at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg dømte den græske stat til at betale det tidligere kongepar og deres nærmeste familie ca. 100 millioner kroner i godtgørelse.[3][4]

I 2004 fik kongefamilien lov til igen at bosætte sig i Grækenland.

Status i dag[redigér | redigér wikikode]

Konstantin 2. betragter sig som græsk konge, men bruger ikke den gamle titel "Konstantin, hellenernes konge" ("Κωνσταντίνος, Βασιλεύς των Ελλήνων"), men "Kong Konstantin" ("βασιλιάς Κωνσταντίνος"). Den græske stat vil ikke udstede et pas, før han tager et efternavn (fx Glücksborg). Han har et dansk diplomatpas som "Constantine de Grecia". Den øvrige familie har også danske diplomat pas.[4]

Da Grækenland ikke er et monarki, er de græske kongelige titler ikke anerkendt. Konstantin er senest gennem sit ægteskab med prinsesse Anne-Marie datter af Danmarks Frederik 9. forbundet med det danske kongehus, men er selv tipoldebarn af Kong Christian IX. Da hans oldefar, Prins Vilhelm af Danmark, 1863 blev Kong Georg I af Grækenland, bevarede han - af hensyn til usikkerheden for et nyt græsk kongehus - og hans efterkommere titlerne som prinser og prinsesser til Danmark. Derfor bærer de græske kongelige stadig disse titler og dermed retten til et dansk pas. Efter 1974 er det kun de danske titler, som anerkendes internationalt.[5]

Konstantin og de olympiske lege[redigér | redigér wikikode]

I 1960 vandt Konstantin som kronprins sammen med Odysseus Eskitzoglou og Georgios Zaimis guld i sejlsportsdisciplinen dragebåd ved De Olympiske Lege. Hans søster Sofia, nu dronning af Spanien, repræsentede ligeledes Grækenland i sejlads ved OL 1960. Konstantin sejlede VM i Soling[Hvornår?] sammen med Paul Elvstrøm. Han har sort bælte i karate.

Han var medlem af Den Internationale Olympiske Komité i 26 år, før han blev æresmedlem.[6] Han er siden 1994 æresmedlem af International Sailing Federation.[7]

Ægteskab og børn[redigér | redigér wikikode]

Kong Konstantin og Dronning Anne-Marie

I 1959 mødte den 19-årige kronprins Konstantin for første gang den 13-årige danske Prinsesse Anne-Marie af Danmark, da han sammen med sine forældre besøgte København.[6]. I 1963 blev de forlovet. Kong Frederik den 9. afviste at give sin datter kongebrev, så hun kunne blive gift, så de måtte vente til hun blev 18 år. De blev gift den 18. september 1964 i Athen, og prinsesse Anne-Marie blev dronning af Grækenland tre uger efter hun fyldte 18 år.

De har børnene:

Ordener og medaljer[redigér | redigér wikikode]

Konstantin er tildelt en række danske ordener og medaljer: Ridder af Elefantordenen, Storkommandør af Dannebrog, samt erindrings- og mindemsedaljer i anledning af Dronning Margrethe og Prins Henriks Sølvbryllup, Dronning Margrethe's 25 Års Regeringsjubilæum, Prins Henriks 75-års fødselsdag, Dronning Margrethe's 70-års fødselsdag og Kong Frederik IX's Fødsel samt Dronning Ingrids Mindemedaille.[8]

Anetavle[redigér | redigér wikikode]

Konstantin 2. af Grækenlands anetavle i fire generationer
P I II III IV

Proband:
Konstantin 2. af Grækenland

Far:
Paul af Grækenland

Farfar:
Konstantin 1. af Grækenland
Farfars far:
Georg 1. af Grækenland
Farfars farfar:
Christian 9.
Farfars farmor:
Louise af Hessen-Kassel
Farfars mor:
Olga Konstantinovna af Rusland
Farfars morfar:
Storhertug Konstantin Nikolajevitj af Rusland
Farfars mormor:
Alexandra af Sachsen-Altenburg
Farmor:
Sophie af Preussen
Farmors far:
Frederik 3. af Preussen
Farmors farfar:
Wilhelm 1. af Tyskland
Farmors farmor:
Augusta af Sachsen-Weimar
Farmors mor:
Prinsesse Victoria af Storbritannien
Farmors morfar:
Prins Albert af Sachsen-Coburg og Gotha
Farmors mormor:
Victoria af Det Forenede Kongerige
Mor:
Frederike af Hannover
Morfar:
Ernst August af Braunschweig-Lüneburg
Morfars far:
Ernst August Hertug af Cumberland
Morfars farfar:
Georg 5. af Hannover
Morfars farmor:
Marie af Sachsen-Altenburg
Morfars mor:
Prinsesse Thyra (1853-1933)
Morfars morfar:
Christian 9.
Morfars mormor:
Louise af Hessen-Kassel
Mormor:
Viktoria Luise af Preussen
Mormors far:
Wilhelm 2. af Tyskland
Mormors farfar:
Frederik 3. af Preussen
Mormors farmor:
Prinsesse Victoria af Storbritannien
Mormors mor:
Augusta Viktoria af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg
Mormors morfar:
Frederik 8. af Slesvig-Holsten
Mormors mormor:
Adelheid af Hohenlohe-Langenburg


Kilder[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:
Foregående:
Paul
Konge af Grækenland
19641974
Efterfølgende:
Republik