Konstantinopel

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Kort over Konstantinopel (1422) af Cristoforo Buondelmonti er det ældste overlevende kort over byen, og den eneste som er før tyrkiske erobring af byen i 1453.
Kart over Konstantinopel

Konstantinopel (græsk: Κωνσταντινούπολις, tyrkisk Konstantinyé) var fra 330 til 1930 navnet på byen som i dag kaldes Istanbul i Tyrkiet. Før dette hed byen Byzans eller Byzantium. Navnet Konstantinopel blev givet af kejser Konstantin den Store, der flyttede hovedstaden i Romerriget fra Rom og til byen. I det 12. århundrede var Konstantinopel den største by i Europa.[1]

Historie[redigér | redigér wikikode]

Grundlæggeren af Konstantinopel var den romerske kejser Konstantin den 1 kendt som "den store".I begyndelsen af det 3 århundrede slog han sine rivaler til kejser tronen og stabiliseret riget og befæstede sin magt, han flyttede hovedstaden fra Rom til den lille by Byzans i lille Asien hvor han gengrundlagde byen som "Nova Roma" (dansk:Ny rom) i 330 men folk kaldte den Konstantinopel "Konstantins by". Efter delingen af Romerriget var Konstantinopel hovedstad i det østromerske, eller det byzantinske rige. For grækerne var den bare "i Poli" eller "Byen", centrum i grækernes verden og længe den største by i Europa. Blandt nordboere var byen kendt som Miklagård ("Den Store By)".

Konstantinopel blev besat under det fjerde korstog i 1204 og erobret af Det osmanniske rige i 1453, betegnet som Konstantinopels fald.

Konstantinopel er siden år 381 sæde for den ortodokse kirkes overhoved, den økumeniske patriark. Den nuværende økumeniske patriark er Bartholomæus 1.

Hippodromen[redigér | redigér wikikode]

Inde i byen med flere hundre tusinde indbyggere, dominerede Hippodromen med plads til 100.000 tilskuere. Den var det østromerske riges ceremoni- og festplads. Herfra proklamerede kejseren sine beslutninger og forordninger. Over indgangen var det plasseret fire heste i bronze som antydede, hvad Hippodromen egentlig var bygget for, nemlig hestevæddeløb.

Hagia Sofia[redigér | redigér wikikode]

Lige ved lå verdens største kirkebygning, Hagia Sofia – "den hellige visdoms kirke". Den stod færdig i år 537 den blev bygget under kejser Justinian 1. Den var det Byzantinske riges største og vigtigste kirke, og var dermed ganske ny da vikingene kom dertil. Kuppelen rager 56 meter op over bakken. Det findes flere spor efter middelalderens nordboere i dagens Istanbul, blandt andet runer i Hagia Sofia, som kan have vært ristet af væringer. På en af søjlene oppe på galleriet, kan man fortsat læse en runeinskription i marmoren, hvoraf i dag kan læses navnet "Halvdan".

Senat[redigér | redigér wikikode]

I senatsbygningen var plads til 2000 senatorer.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Historie Stub
Denne historieartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

Koordinater: 41°00′44″N 28°58′34″Ø / 41.01224°N 28.976018°Ø / 41.01224; 28.976018