Koreansk Venskabsforening
Den Koreanske Venskabsforening (Engelsk: Korean Friendship Association, KFA) er en spansk-baseret organisation, der arbejder for samarbejde med Nordkorea. KFA blev etableret i november 2000 og har en officiel delegeret i 43 lande.[1]
KFA er licenseret af den nordkoreanske regering og beskrives som velfinansieret og støttet.[2]
Aktiviteter
[redigér | rediger kildetekst]KFA er den største venskabsforening med Nordkorea og beskrives som mere radikal sammenlignet med andre venskabsforeninger i Nordkorea.[3]
KFA driver en række hjemmesider med nordkoreansk-relateret materiale, herunder turismetips, politiske essays fra et nordkoreansk perspektiv og links til websteder om koreanskundervisning.[4]
KFA organiserer desuden rejsedelegationer til Nordkorea. Ifølge eksperter er rejser en af de primære motivationer for medlemskab i KFA, eftersom foreningens rejsedeltagere tilbydes særlig service.
De nationale foreninger under KFA modtager ikke officiel finansiering og fungerer som "langt mindre end konsulater, kun lidt mere end fanklubber".
Målsætninger
[redigér | rediger kildetekst]KFA's erklærede mål er at:[5]
- Vise verden virkeligheden i Nordkorea.
- Forsvare uafhængigheden og den socialistiske opbygning i Nordkorea.
- Lære af det koreanske folks kultur og historie
- Arbejde for den fredelige genforening af den koreanske halvø .
Kritik
[redigér | rediger kildetekst]
Det sydkoreansk-amerikanske medie NK News beskriver KFA som "et af Nordkoreas primære værktøjer til soft power inden for sit globale propagandanetværk".[2]
En undersøgelse udgivet af mediet i 2015 kaldte KFA's forretningspraksis og integritet kritisable.[6]
Ifølge Hazel Smith fra Cranfield University har KFA-foreninger mistet meget af deres historiske rolle som del af en bredere international socialistisk bevægelse. I dag er de reduceret til at tjene Nordkoreas indenlandske formål.[7]
I 2020 udkom dokumentarfilmen Muldvarpen - Undercover i Nordkorea af den danske journalist og dokumentarist Mads Brügger. Den fortæller historien om Ulrich Larsen, en arbejdsløs kok, der i samarbejde med dokumentaristen infiltrerer KFA og kommer i kontakt med KFA's præsident, Alejandro Cao de Benós, samt nordkoreanske embedsmænd. Filmen viser nordkoreanske embedsmænd diskutere, hvordan man kan omgå sanktioner for at eksportere våben.[8][9]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ↑ KFA, Organization - https://korea-dpr.com/organization/
- 1 2 James, Alexander (29. januar 2012). "'Useful Idiots'? The curious case of Britain's pro-North Korean Community". NK News. Hentet 27. maj 2016.James, Alexander (29 January 2012).
- ↑ Nylander, Johan (25. februar 2014). "The Westerners Who Love North Korea". The Diplomat. Hentet 27. maj 2016.
- ↑ Enzo Reale (7. februar 2010). "Alejandro Cao de Benós Interview Part 2". One Free Korea. Arkiveret fra originalen 21. april 2020. Hentet 30. januar 2014.
- ↑ "Democratic People's Republic of Korea". www.korea-dpr.com. Arkiveret fra originalen 2021-07-17. Hentet 2021-09-08.
- ↑ "Capitalist credentials: N. Korea sympathizer group's huge profit on access to country | NK News". NK News. 15. januar 2015.
- ↑ Harlan, Chico (2. marts 2012). "N. Korea finds a purpose for small group of 'friends'". The Washington Post. Hentet 27. maj 2016.Harlan, Chico (March 2, 2012).
- ↑ "Documentary claims to expose North Korea trying to dodge sanctions". Arkiveret fra originalen 2020-10-11.
- ↑ "North Korea documentary films undercover 'arms deals'". Arkiveret fra originalen 2020-10-14.