Korn

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Denne artikel handler om kornplanter, for bandet af samme navn se KoЯn
Kornmark med enkelte valmuer i forgrunden, juni 2005

Kornsorter er en gruppe af forædlede græsarter. Korn indeholder masser af fibre, protein, vitamin B, samt i mindre mængder vitamin E, mineraler og umættede fedtsyrer.

Kornets oprindelse[redigér | redigér wikikode]

Rugen stammer ligesom hvede, byg og havre fra "den frugtbare halvmåne" i Mellemøsten – et område, som strækker sig fra Palæstina over det sydøstlige Tyrkiet til det nordvestlige Iran og det nordlige Irak. Her vokser stadig arter, som kan anses som stamformerne til de dyrkede kornsorter. Området betragtes af samme grund som en afgørende vigtig genbank for vore kornsorter.

Verdens ældste fund af korn er vildtvoksende enkorn fra stenbruddene ved Aswan i Egypten, dateret 16.300-15.000 f.Kr. [1]

Majs stammer fra Mexico, hvor det lykkedes den oprindelige befolkning ved kromosomfordobling og målrettet fremavl at skabe en højtydende afgrøde af en uanselig græsart, der stadig kaldes "majsens mor".

Ris og hirse kommer fra Østasien, hvor landbrugskulturerne i Indien og Kina tog dem ind til dyrkning.

Kornhøst med halmballer i baggrunden, august 2005

Kornets historie i Norden[redigér | redigér wikikode]

Kendskabet til korndyrkning er nået til Skandinavien omkring 3900 f.Kr. Det ser ud til, at man i det sydlige Skandinavien først fik enkle hvedesorter som enkorn og emmer (= tokorn), samt nøgen og avneklædt byg. Hvor der er fundet forkullet korn på bopladser fra perioden, dominerer hvede. Mod slutningen af bronzealderen var nøgen byg imidlertid mest udbredt, da det er en kornsort, der kaster godt af sig også på næringsfattig jord, og er velegnet til mel og øl. Hvede fandtes kun i enkle udgaver som enkorn, emmer og spelt. Ved slutningen af yngre stenalder forekom der også hirse i Jylland. På kontinentet dyrkede man ærter sammen med emmer, og der er fundet aftryk efter ærter i svenske lerkar fra samme periode. Analyse af brændte skorper fra maden i den yngre stenalders lerkar har vist et højt indhold af kalcium, der kan skyldes, at man har blandet benmel i maden, der iblandt er blevet gæret til en syrlig ret. Melboller og blodpølse er i dag retter, der kan minde om oldtidens kosthold – en grødet blanding af korn, fisk, kød og indmad, der blev kogt, stegt eller syrnet. [2]

Moderne tid[redigér | redigér wikikode]

I USA domineres landbruget af kemi-giganter som Monsanto, der blandt andet fremstiller genmodificerede plantefrø tilpasset ukrudtsmidlet Roundup, der menes at have alvorlige skadevirkninger. [3] Landmændene køber en licens for at så til med Monsantos frø, men får ikke lov til at så på nyt af den opnåede avling. Monsanto har også forsøgt at udvikle frø, der kun kan spire én enkelt sæson[Kilde mangler].

Kornsorter[redigér | redigér wikikode]

Prisudvikling for korn i Danmark fra 2000 til 2008

Se også[redigér | redigér wikikode]

Henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. Han får ikke ha rent mel i posen – DN.no
  2. Arkeologi i nord: Søkeresultat for gammel matkultur
  3. Scientist warns on safety of Monsanto's Roundup | Reuters

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: