Korset

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg For det ortopædiske korset, se artikel om skoliose under afsnittet korsetbehandling.
Broom icon.svg Denne artikel behøver tilrettelse af sproget.
Sproget i denne artikel er af lav kvalitet på grund af stavefejl, grammatikfejl, uklare formuleringer eller sin uencyklopædiske stil.
Du kan hjælpe Wikipedia ved at forbedre teksten.
Searchtool.svg Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.
Ambox scales.svg Denne artikels neutralitet er omstridt
Begrundelsen kan findes på diskussionssiden eller i artikelhistorikken.


Et meget luksuriøst victoriansk silkekorset (1878)

Et korset (kor'set) er en beklædningsgenstand, som dækker hele taljen og ofte det meste af kroppen.

En fransk harnisk fra 1400-tallet, en corset

Oprindelsen af ordet er uvis, og først fra omkring 1490, hvor jernkorsettet blev brugt, er der dokumentation. Den oprindelige franske betydning af korset er kropstøj, altså undertøj. Corset i middelalderens Frankrig betød også harnisk. Da det blev moderne for konger og fyrster at bære pludderbukser, ville deres koner have tilsvarende vide kjoler. For at kunne få det, måtte kvinderne overtage harnisken, da den var en nødvendighed for at fordele vægten af tøjet.

Moden var et ideal, som kun de rigeste kunne følge. Før modebladene kom, var moden knyttet til fyrstehofferne, og de toneangivende hoffer sendte modedukker (mannequiner) til de mindre hoffer. I sidste halvdel af 1400-tallet blev det mode ved det stive spanske hof at afstive kjolen med ringe af spanskrør. De store kjoler krævede også en afstivning i livet. Den spanske hofmode er gengivet af tidens store malere som Velazquez.


Anvendelse af korsetter[redigér | redigér wikikode]

Det oprindelige formål med korset og snøreliv var først og fremmest at sprede vægten, så man kunne bære en større kjole end ved kun at bruge korsage, livsstykke eller snøreliv. Desuden ser taljen slankere ud når kjolen bliver større.

Et andet formål var at slanke, særligt efter en fødsel. Det kunne dog klares med et stift bånd i nogle få måneder.[kilde mangler]

  • Medicinsk se artikelen om Skoliose
  • Slankende især på maven.
  • For at fordele vægten fx af store kjoler.
  • For at fremhævetalje, hofter.

Alle korsetter er vanedannende. Efter brug af korset i fem uger opfatter hjernen selv det stiveste korset som en del af kroppen, og man mærker det først, hvis det forskubber sig og trykker på nogle nye nerver. Det rummer den risiko, at man vænner sig til et ubehag, som burde være en advarsel. Problemet kendes i dag mest fra tæer, som er skæve og ligger i lag. (Korsettet bærer/støtter kun overkroppen på en flade, som er meget større end tæerne).

Herretøj[redigér | redigér wikikode]

Den fornemme mands dragt påvirkes i nogen grad af, hvad kvinderne går med. Det er derfor, at nogle mænd gik med korset. Moden i 1800-tallet krævede sort høj hat (skorstensrør), en flad mave og en rank holdning. Herrerne har derfor i nogen grad brugt mavebælter med skulderstropper især inden for militæret (før første verdenskrigs skyttegrave). Der findes reklamer og vittigheder om herrekorsetter.

Dametøj[redigér | redigér wikikode]

Som støtte for barm. En brystholder trækker skulderne frem og belaster ryggen, så det kan for kvinder med store bryster være behageligt at bruge korset, bul og snøreliv, fordi de støtter på en anden måde.[1]

1880-1900 nåede anvendelsen af korset et højdepunkt. I 1886 solgtes over 52.000 korsetter i Storbritannien. En talje på 23 inches (= 58,4 cm) var "acceptabelt", med 16-18 inches (40,6-45,7 cm) som det eftertragtede ideal. På pigeskoler undervistes i waist training (= "taljetræning", dvs. stramning af korsettet), og eleverne blev opfordret til at leve med en stadig smallere talje. En rektor mente, at teenagere burde klare at reducere taljen med en inch (2,5 cm) om måneden blandt andet ved at sove med korsettet på, påsat rektors segl, så de ikke skulle fristes til at løse det.

Det var velkendt, hvilke skader denne mode påførte kvinders indre organer. Desuden blev udviklingen af bækkenet hæmmet med forøget risiko for komplikationer under svangerskab og fødsel. Dronning Maud af Norge havde som voksen en talje på 18 inches (45,7 cm) og udtalte sig beundrende om Elisabeth af Østrig-Ungarn, der havde en talje "som en hveps".[2] Retouchering af fotografier skabte også indtryk af, at kvinders talje var smallere end den faktisk var, og rygtet lød, at nogle fik fjernet de nederste ribben for at kunne stramme korsettet yderligere.[kilde mangler]

Begynderkorsetter i dag[redigér | redigér wikikode]

Det er normalt nødvendigt, at begynderen har en lille pude over taljen under brystkassen. Det virker ulogisk, da korsettet er så meget smallere end den naturlige talje. Forklaringen er, at puden løfter maven, så mellemgulvet ikke kan forsøge at trække vejret nedad, og desuden forhindrer puden maven i at blive klemt.

For at kunne stramme korsettet, så taljen bliver rund og dermed smallere, er det først nødvendigt at bøje spidserne af de nederste ribben opad. Det sker på mange forskelige måder. I dag bruger man et kort korset, på engelsk: Underbust hourglass corset (timeglaskorset under barmen). Ændringen af de nederst ribben er permanent, men næsten helt uden betydning.

Begynderkorsetter i gamle dage[redigér | redigér wikikode]

Det mest elegante var at forme kroppen, så taljen fik form som to keglestubbe med spidserne mod hinanden: timeglasfacon. Det er ikke muligt at forme hoften, så her bruges en form uden på korsettet, men ribbenene kan formes, så spidserne af de underste ribben mødes om en snørefure. At pigerne overlevede skyldes, at brystkassen og lungerne er bygget til langt større belastning fx under graviditet. Det var muligt at synge opera og danse med en sådan talje, da korsetmageren kunne bestemme om brystkassen skulle være høj og smal, eller om den skulle være lavere og bredere med et større rumfang. Det sted, hvor kroppen bliver tyndest, kommer til at sidde højere oppe under brystkassen end den naturlige talje.


Normal indsnøring[redigér | redigér wikikode]

Ved et tryk på maven presses fedtcellerne sammen og ind i hulrum, og korsetbrugere ser slankere ud. Stram indsnøring vil også trykke musklerne i siderne fremad, hvorved taljen bliver rundere.

Ved lang tids brug af korsetter og snøreliv bøjes de nederste ribben opad og indad og holder maven oppe. Desuden bliver taljen højere, så korsettet ikke behøver at stramme så meget i siderne.

Det kan lade sig gøre at indsnøre taljen omkring 20 cm ved langsomt at skubbe de fire nederste ribben opad og fremad, da rygraden med muskler bliver tyndere over den naturlige talje. Derved bliver brystkassen bredere og lungerne større.

Ekstrem indsnøring[redigér | redigér wikikode]

Modsat den almindelige opfattelse er det umuligt at stramme korsettet meget hårdt i lang tid, da huden så begynder at bløde.

Den ekstremt smalle talje skabes ved at bruge et langt stift korset så længe, at musklerne i ryg og talje bliver for lange og for svage til, at man kan sidde op uden korset. Det tager højst to års konstant brug af et særligt stift korset. Den nye talje bliver lidt lavere.

Den mest ekstreme talje er den tynde rørformede talje, som starter lidt lavere end den naturlige og når op over de nederste ribben.

Det gamle korset var kun et underlag for disse dragter. Dragterne var så fine, at det var nødvendigt med et korset under for at beskytte dem. Desuden skulle kroppen støttes for at kunne bevare form og holdning

Efter at overklassen fik fint skræddersyet tøj, var den nødt til at holde målene, da nyt tøj var dyrt.

Det er en almindelig, men fejlagtig opfattelse, at alle kvinder havde tynde taljer i korsetter. Der var kun fire grupper, der havde:

  • sælgerne. Når de, som solgte korsetter, havde tynde taljer, var det af hensyn til salget.
  • de rige. Når ældre rige kvinder havde smalle taljer, var det fordi det viste, at de havde råd til hjælp til påklædningen og råd til en dygtig – og dyr – korsetmager. Når de unge rige kvinder havde tynde taljer, var det for blive gift med en ung rig mand. Den tynde talje og bølgende barm virker på de fleste mænd. En tynd talje var det eneste, de stive victorianske normer tillod en pige, for at vise at hun var interesseret i mænd. Hun måtte hverken vise ankler eller se på en mand.
  • overklassens tjenestefolk
  • kurtisaner og demimonder af forretningsmæssige årsager


Korsetter er i Danmark særligt på mode inden for beklædningsfetichismen. Transvestitter bruger korsetter til at gøre deres kropsform mere kvindelig.[kilde mangler]


Ophør af korsetter med smal talje[redigér | redigér wikikode]

Der er en naturlig begrænsning for, hvor mange der kan gå med korsetter med smal talje. Det fremgår af modebillederne, at de smalle taljer forsvinder særligt ved årsskiftet 1908-9, og at taljen forsvinder totalt c. 1920. Damenes taljer udvider sig gradvist i takt med, at de unge mænd bliver indkaldt til militæret, og kvinderne må overtage arbejdet. Samtidigt stiger giftealderen, også fordi soldaterne får udleveret kondomer. Det var normalt, at kvinden blev gift, når hun var blevet gravid.

Den smalle talje var en detalje fra et helt samfundssystem, som forsvandt, da Titanic (skib) sank, Første Verdenskrig brød ud og sejlskibene måtte vige for dampskibe, fordi lønnen steg mere end kulprisen.

Fabriksfremstillede korsetter af stof havde deres største år i 1918. Dels på grund af gummimanglen under første verdenskrig, dels på grund af, at mange kvinder var i arbejde og derfor havde flere penge. Korsetter med gummi eller elastikstof fremstilles billigt i stort antal og gik først af mode, da de elastiske strømpebukser kom frem o. 1960


Brystholderen eller bh'en - den mindste form for 'korset' - gik af mode o. 1970


Anti-korset bevægelser[redigér | redigér wikikode]

I 1788 udgav Samuel Sömmerring et skrift : Über die Schädlichkeit der Schnürbrüste (Om snørelivenes skadelighed). Det udkom i 1793 i anden udgave[3] med illustrationer. Disse illustrationer bruges stadig til at vise, hvor skadeligt det er at gå med korset, selv om det rigtige korset først blev udviklet omkring 1859.

Da det var kvinder der benyttede se skadelige korsetter, mener nogle, at korsetter er et tegn på, at kvinderne var undertrykte.

Industrien indså, at den måtte gøre noget og skiftede ca. 1900 stil fra det strengt symmetriske til en mere slynget stil.

Godt og dårligt korset, svarer til stilskiftet i år 1900

. I Frankrig var det Chanel, der som den første droppede korsetterne og indførte en videregående afslappet reformdragt.

Et korset anbefalet af læger og sygeplejersker og brugt af begge køn og af børn ned til seksårs alderen

Maveproblemer. Hvis en slank trækker maven ind, bliver der et hul indad under brystkassen, dette hul skal fyldes ud af korsettet fx ved en lille pude i korsettet, eller en lomme med fyld. Ellers synker maven ned og bliver klemt imellem rygraden og korsettet, hvilket kan være smertefuldt. Hullet bliver smallere, hvis/når de nederste ribben bøjes opad. Mange kvinder har ikke brug for puden umiddelbart, da de har en fedtpude, som udfylder hullet.

En naturlig mavesæk og to flade mavesække

Korsage[redigér | redigér wikikode]

Korset og korsage kan forveksles, fordi "korsage" på fransk corset. En korsage er et blødt korset. Teknisk adskiller et nutidskorset sig fra en korsage ved, at det er stramt i taljen. Derved bliver taljen ca. 10 cm mindre end den naturlige talje på forsiden, så taljen bliver oval, mens korsagens talje nærmest er rund.

Det er ikke muligt at bruge en mellemting mellem korset og korsage, da det kan give smerter, hvis mavesækken bliver klemt. Desuden kan det sidde så tæt, at man får problemer med at trække vejret.


Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Tori Jones  (Webside ikke længere tilgængelig)
  2. ^ Carl-Erik Grimstad: Dronning Mauds arv (s. 122-3), forlaget Aschehoug, Oslo 2010, ISBN 978-82-03-29131-9
  3. ^ Von Sömmerring ST. Über die Wirkungen der Schnürbrüste. Berlin: Neue Auflage; 1793.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Wikipedia-logo.png Søsterprojekter med yderligere information:
Broom icon.svg Der mangler kildehenvisninger i teksten
Denne artikel har en liste med kilder, en litteraturliste eller eksterne henvisninger, men dens kilder er uklare, fordi kildehenvisninger ikke er indsat i teksten. Du kan hjælpe ved at indføre præcise kildehenvisninger på passende steder.
Text document with red question mark.svg