Kranienerve

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Kranienerve
Skull brain human normal.svg
Venstre Den menneskelige hjerne set nedefra, hvor kranialnervernes oprindelse kan ses.
Højre Sidestående basii krani med foramina i hvilken mange nerver forlader kraniet.
Skull and brainstem inner ear.svg
Kranialnerver mens de går gennem bunden af kraniet, op til hjernen.
Detaljer
Identifikatorer
Latin nervus cranialis
(pl: nervi craniales)
TA A14.2.01.001
A14.2.00.038
FMA 5865
Anatomisk terminologi

Kranienerverne (eller hjernenerverne) er betegnelsen for de 12 par nerver, som udgår direkte fra hjernen og hjernestammen. Faktisk er de to par nerver, der udgår fra hjernen, principielt ikke nerver, men kan sidestilles med hjernens hvide substans. Desuden er kranienerve XII udviklingsmæssigt en spinalnerve hvorfor det strengt taget kun er III-XI, der kan kategoriseres som værende hjernenerver. Det er da også netop disse, der udspringer fra hjernestammen.

Kranienerverne indeholder nervetråde, som enten er afferente (sensoriske) eller efferente (motoriske). Afferente nervetråde fører nerveimpulser fra sanserne ind til centralnervesystemet, mens efferente nervetråde fører nerveimpulser fra centralnervesystemet ud til muskler og kirtler. N. trigeminus, n. facialis og n. glossopharyngeus indeholder både afferente og efferente nervetråde, mens resten er specialiserede til enten at føre den ene eller anden type signaler. Disse signaler kan så enten være enten viljestyrede (til eksempelvis muskulatur) eller ikke-viljestyrede (til eksempelvis tårekirtlen).

Det sted, hvor en kranienerve kommer frem på hjernens overflade betegnes nervens apparente udspring

Nervernes navne[redigér | redigér wikikode]

Kranienerverne er nummereret i den rækkefølge de perforerer den yderste hjernehinde, dura mater.

# Kranienerve Dansk navn Sensorisk funktion Motorisk funktion
1. n. olfactorius Lugtenerven Lugtesans
2. n. opticus Synsnerven Syn
3. n. oculomotorius Øjets store bevægenerve Øjendrejning opad, medialt og nedad. Løft af øverste øjenlåg. Pupilkonstriktion
4. n. trochlearis Øjets lille bevægenerve Øjendrejning nedad-medialt
5. n. trigeminus Trillingenerven Ansigt, hovedbund til vertex, mund- og næsekavitet, tungens forreste 2/3 (sensorisk), dura Tyggefunktion
6. n. abducens Øjendrejning lateralt
7. n. facialis Ansigtsnerven Smag på tungens forreste 2/3 Ansigtsmimik, tåre- og spytsekretion
8. n. vestibulocochlearis Ligevægt & hørenerve Hørelse, ligevægtsfunktion
9. n. glossopharyngeus Svælg, bløde gane, mellemøre, smag på bageste 1/3 af tungen, spytsekretion Musculus stylopharyngeus.
10. n. vagus Den vandrende nerve Øregang, smagsløg på tungeroden, torakale og abdominale viscera til og med flexura sin. Pharynxmuskler, bløde gane, larynx, torakale og abdominale viscera
11. n. accessorius Hoveddrejning, skulderløft
12. n. hypoglossus Tunge
Hjernen set nedefra. Kranienerverne er markeret med farver

Henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  • Moos T & Møller M: "Basal neuroanatomi – Centralnervesystemets anatomi". FADL's forlag, KBH 2006.
  • Paulson OB, Gjerris F & Sørensen PS (Red.): "Klinisk neurologi og neurokirurgi". FADL's forlag, KBH 2004.
  • Matthiessen ME, Krogsgaard MR, Poulsen K & Petersen OW: "Human anatomi – Hoved og hals". FADL's forlag, KBH 2006.
  • Nielsen og Springborg: "Ind under huden – anatomi og fysiologi". 1. udg. Munksgaard Danmark, København 2002.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: