Kreutzersonaten

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Forside til Kreutzersonaten i udgave fra 1901

Kreutzersonaten (russisk: Крейцерова соната) er en kort roman af Lev Tolstoj, som er opkaldt efter Beethovens komposition af samme navn. Romanen udkom i 1891 og blev straks censureret af de russiske myndigheder. Den vakte stor debat i samtiden på grund af Tolstojs kompromisløse kritik af seksualmoralen i og uden for ægteskabet.[1]

Romanens hovedperson er en midaldrende mand, der fortæller om sit ægteskabelige helvede, der mundede ud i et jalousidrab på hustruen. Han er netop blevet frifundet for mordet, og i løbet af sin fortælling gør han sig tanker om seksuel frihed, cølibat, kærlighed og samliv i ægteskabet. Der argumenteres for seksuel afholdenhed, og romanen indeholder samtidig en lidenskabelig og bidende kritik af dobbeltmoral og hykleri.[2]

I 2. udgave af romanen tilføjede Tolstoj et efterskrift[3], hvor han præciserer sin intention med romanen.

Eksterne kilder og henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Lev Tolstoj | Gyldendal - Den Store Danske
  2. ^ "Tolstoj, Lev | Litteratursiden". Arkiveret fra originalen 28. januar 2016. Hentet 22. januar 2016.
  3. ^ "Efterskrift" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 29. januar 2016. Hentet 22. januar 2016.