Krimbroen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jump to navigation Jump to search
Gnome globe current event.svgProjekt under udvikling
Denne artikel eller dette afsnit handler om et planlagt eller forventet projekt under udvikling. Der kan forekomme spekulativ information, og indholdet kan ændres når projektets udvikling eventuelt standses eller skrider frem og mere information bliver tilgængelig. .
Krimbroen
Крымский мост
Opening of the Crimean bridge (2018-05-15) 16.jpg
Bærer Jernbane- og vejforbindelse
Krydser Kertjstrædet
Sted Rusland Rusland/Ukraine Ukraine
Krasnodar kraj-Republikken Krim
Karakteristika
Design Søjlebro
Total længde 18,1 km
Jernbanekarakteristika
Antal af spor 2
Sporvidde Bredspor
1520 mm
Historie
Begyndelse af opførelse 2016
Færdiggørelse 15. maj 2018 (vej)
2019 (jernbane)[1]
Anlægs-
omkostninger
228 Mrd. rubel[2]
Erstatter Færgeforbindelse mellem Tjusjka-halvøen og Kertj

Krimbroen[3] (russisk: Крымский мост, tr. Krymskij most; også kendt som Kertjbroen) er to parallelle broer, der er opført af Den Russiske Føderation over Kertjstrædet mellem Tamanhalvøen i Krasnodar kraj (Rusland) og KertjhalvøenKrim. Brokomplekset bliver jernbane- og vejforbindelse og beregnet til at supplere den eksisterende færgefart, der oprettedes i 1953. Forbindelsen over Kertjstrædet er en del af Europavej E97. Med længden på 18,1 km er det den længste broforbindelse i Europa.[4]

Planlægningen af broen indledtes i 2014, efter den russiske annekteringen af Krim. I januar 2015 blev mangemilliard-rubelkontrakten om bygning af broen tildelt Arkady Rotenbergs SGM-gruppe. Byggeriet af broen indledtes i maj 2015. Vejbroen blev åbnet den 15. maj 2018, mens færdiggørelsen af jernbaneforbindelsen er planlagt til begyndelsen af 2019.[5]

Broen blev døbt Krimbroen efter en online afstemning i december 2017, mens "Kertjbroen" var det næstmest populære forslag.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Anden verdenskrig[redigér | redigér wikikode]

Bropille fra 1944-broen

Opførelsen af en bro over strædet er blevet drøftet gentagne gange. Den 7. marts 1943 beordrede Hitler opførelsen af en kombineret vej- og jernbanebro over Kertjstrædet inden for seks måneder. I april 1943 indledte den tyske ingeniørvirksomhed Organisation Todt opførelsen af den kombinerede militære vej- og jernbanebro. Fra den 1. september 1943 udsatte sovjetiske styrker i Den Røde Hær brohovedet for kraftige luftbombardementer og tvang tyskerne til tilbagetrækning. På det tidspunkt var kun en tredjedel af den planlagte bro blevet bygget. Som en del af det tyske tilbagetog sprængte Wehrmacht-tropper resterne af broen i luften.

Efter at Den Røde Hær havde befriet Krim, opførte Sovjetunionen en 4,5 km lang bro af de materialer, Wehrmacht havde efterladt. Broen havde tilnærmelsesvis samme linjeføring som den nuværende færgetrafik. I sommeren 1944 åbnedes broen for kun seks måneder senere at blive ødelagt af isskosser.[6] Reetablering af broen blev ikke forsøgt.

Postsovjetisk tid[redigér | redigér wikikode]

Siden 1944 er der blevet foreslået eller forsøgt forskellige broprojekter over strædet. Fra midten af 1960'erne udvikledes Kertj-vandbygningsprojekt (Керченский гидроузел), der var et system af dæmninger og broer over strædet. Projektet blev ikke gennemført før opløsningen af Sovjetunionen.[7][8]

Ideen om en bro over Kertjstrædet genopstod efter Sovjetunionens opløsning, men i 1994 lykkedes det ikke Rusland og Ukraine at udvikle projektet. Den 25. april 2010 underskrev Ukraines præsident Viktor Janukovitj og Ruslands præsident Dmitrij Medvedev en aftale om at bygge en bro over Kertjstrædet.[9] Rusland og Ukraine underskrev et memorandum om gensidig forståelse om opførelsen af broen den 26. november 2010.[10]

Afvisningen af Ukraine-EU associeringsaftalen i november 2013 førte til øget interesse for opførelsen af en bro mellem Krim og Tamanhalvøen.[11] I slutningen af januar 2014 besluttede de ukrainske og russiske regeringer, at et nyt fælles ukrainsk-russiske selskab skulle oprettes for at sikre opførelsen af broen, mens den russiske statsvirksomhed Rosavtodor (russisk: Росавтодор) skulle være ansvarlig for driften af broen.[11] Desuden blev det besluttet, at en særlig arbejdsgruppe skulle afgøre den endelige placering og de tekniske detaljer.[11] Byggeriet blev af Ministeriet for Økonomisk Udvikling og Handel i Ukraine anslået til at tage 5 år med en pris mellem $ 1,5 og $ 3 milliarder.[11] I begyndelsen af februar 2014 pålagde første vicepremierminister i Rusland det russiske selskab Rosavtodor at påbegynde forundersøgelserne, der skulle offentliggøres i 2015.[11][12]

Krimkrisen[redigér | redigér wikikode]

Efter udbruddet af Krimkrisen i 2014 underskrev Ruslands premierminister, Dmitrij Medvedev, et statslig dekret den 3. marts 2014 om at oprette et datterselskab af Rosavtodor, der skulle have til opgave at bygge broen over Kertjstrædet.[12][13] Den påtænkte præcise placering og tidsplanen blev ikke diskuteret offentligt.

Ruslands annektering af Krim 18. marts 2014, samt den forværrede situation i Ukraine ansporede yderligere opførelsen af ​​broen. En bro over Kertjstrædet ville give en landrute fra det russiske fastland til Krim-halvøen, der går uden om det ukrainsk-kontrollerede område.

Russiske medier rapporterede, at dagen efter optagelsesaftalen mellem Krim og Rusland var underskrevet, udtalte den russiske præsident Vladimir Putin, at broprojektet ville blive fremskyndet. Ifølge Putin skal broen både være vej- og jernbaneforbindelse mellem Krim og Krasnodar kraj.[14][15][16]

Den 1. oktober 2014 annoncerede den ukrainske regering offentligt sin udtræden af den bilaterale Kertjbro-aftale efter at have givet Rusland seks måneders varsel om sine hensigter via diplomatiske kanaler.[17]

I januar 2015 blev kontrakten om opførelse af broen tildelt SGM-gruppen, der typisk konstruerer rørledninger. Gruppen har ifølge BBC News ingen erfaring i brobygning.[18]

Bygningen af broen[redigér | redigér wikikode]

Linjeføringen[redigér | redigér wikikode]

Kertjbroen følger den røde linje, langs Tuzla-landtangen og Tuzlaøen. Den eksisterende færgefart er vist med blåt.

Satelitfoto fra byggepladsen 14. april 2018
Byggepladsen på Tuzlaøen 18. marts 2016

Linjeføringen over den smalleste nordlige del af Kertjstrædet, hvor færgerene nu sejler, der kun er godt fem kilometer bred, blev fravalgt på grund af stor tektonisk aktivitet. Kertjstrædet er den vestligste udløber af den Persisk-Tibetanske orogene zone, og området i nordenden af strædet er kendt for sine muddervulkaner og artesiske brønde, ligesom der ofte er jordskred på skrænterne på Krim-siden i nordenden. I øvrigt ville anlæggelsen af motorveje og jernbaneforbindelsen betyde ødelæggelse af historisk og kulturel arv, blandt andet soldatergrave og naturparken Tamano-Zaporozjskij. Samtidigt betød den væsentligt længere linjeføring på sammenlagt 18,1 km over Tuzlaøen, at færgefarten kunne foregå uhindret i hele byggeperioden, ligesom anlæggelse af hovedvejene til broen på begge sider ville foregå uhindret af den tunge trafik til færgehavnene. På Tuzlaøen er der i øvrigt tilstrækkelig plads til anlæggelse af byggepladserne.[19]

Bro eller tunnel[redigér | redigér wikikode]

Modstandere af opførelsen af broen har gentagne gange talt for opførelsen af en tunnel og hævder, det er billigere og sikrere. Men de fleste eksperter afviser kategorisk denne mulighed. Ifølge formanden for ekspertrådet, Oleg Skvortsov, er mere end 40 eksperter enige om, at den eneste mulighed, der opfylder alle kravene, er en bro. Byggeriet af en tunnel ville ikke tage hensyn til de tektonisk udfordringer.[19] Desuden vil tilstedeværelsen af et 60 meter tykt lag af silt i byggezonen kræve omfattende arbejder for at styrke underlaget for tunnelen.[20] Eksperterne har også udtrykt bekymring for, at de geologiske forhold vil forhindre en pålidelig vandtætning, når betonen pumpes under højt tryk.

Byggeprocessen[redigér | redigér wikikode]

Byggeriet på broen indledtes i maj 2015. Projektet er anslået til at koste 228 milliarder rubler (~ 22 mia. DKK(maj 2016)).[21] Projektet omfatter opførelse af en 2-sporet jernbane og en 4-sporet motorvej sammen med broen. Broen er planlagt til at blive åbnet i december 2018 for test og være fuldt operationel i juni 2019.[22] Tre midlertidige broer bliver bygget i 2016 for at lette konstruktionen.[23] I oktober 2015 blev den første af de midlertidige broer, der forbinder Tuzlaøen og Taman-halvøen, åbnet.[24] Omkring 200 bomber fra Anden Verdenskrig blev fundet i området under oprensningen forud for byggeriet.[25] Den 19. februar 2016 blev broprojektet officielt godkendt af den russiske ekspertkommission.[26]

Tekniske detaljer[redigér | redigér wikikode]

Broen er projekteret med:

  • Samlet længde af forbindelsen: 18,1 km
  • Længden af ​​broen til Tuzlaøen: 7 km
  • Længden af ​​øen: 6,5 km
  • Længden af broen fra Tuzlaøen til Kertj: 6,1 km
  • Samlet længde af tilslutningsveje: 48 km
  • Firsporet vej bygget til 120 km/t
  • Dobbeltsporet jernbane
  • Samlet længde af jernbane ca. 60 km
  • Kapaciteten af jernbaneforbindelsen 143 tog om dagen

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ "Bau von Brücke zwischen Russland und Krim verzögert sich" (på tysk). Salzburger Nachrichten. 14. april 2016. 
  2. ^ "Experten schätzen Brücke über Meerenge von Kertsch auf 4,6 Milliarden Euro" (på tysk). Sputnik News. 1. september 2014. Hentet 11. december 2016. 
  3. ^ "Crimea Bridge: A Real Exclusive, and more to come!!". Thethruthspeaker.co. 28. oktober 2017. Hentet 13. december 2017. 
  4. ^ "Рекорд России и Европы: как строили Крымский мост" (på ru). NTV. Hentet 16. maj 2018. 
  5. ^ "Crimean bridge will open to car traffic in May, well ahead of schedule". RT International. 20. marts 2018. Hentet 10. april 2018. 
  6. ^ Die Brücke von Kertsch, Eurasisches Magazin vom 21. marts 2014, (tysk), hentet 18. maj 2016
  7. ^ "Проект для моря (dansk: Havprojekt)" (på russisk). Vokrug sveta. 1. december 1972. Hentet 18. maj 2016. 
  8. ^ "На стыке двух морей (33-36 pages) (dansk: Ved sammenløbet af to have)" (på russisk). Tekhnika Molodezhi. januar 1985. Hentet 18. maj 2016. 
  9. ^ Azarov creates group for bridging the Kerch Strait, Kyiv Post (9 August 2010)
  10. ^ Russia, Ukraine to construct bridge across Kerch Strait, Kyiv Post (26. november 2010)
  11. ^ a b c d e Vedomosti (14. februar 2014): «Автодор» приступает к подготовке проекта моста через Керченский пролив Читайте далее (russisk)
    (dansk: ~ "Avtodor" vil indlede dokumentationen af projektet "broen over Kertjstrædet" - i slutningen af marts bliver et russisk-ukrainske selskab stiftet, der skulle stå for igeniørundersøgelserne), hentet 19. maj 2016
  12. ^ a b The Moscow Times (4. marts 2014): Medvedev Signs Decree Creating Contractor for Kerch Strait Bridge Project (engelsk), hentet 19. maj 2016
  13. ^ Dozhd (3. marts 2014)Медведев распорядился создать компанию для строительства моста через керченский пролив (russisk)
    (dansk: ~ Medvedev beordrede oprettelsen af et selskab til opførelse af en bro over Kerch strædet), hentet 19. maj 2016
  14. ^ (på engelsk)Russia green lights road and rail bridge to Crimea. RT. 19. marts 2014. Hentet 19. maj 2016. 
  15. ^ (på engelsk)Russia to Build Bridge to Crimea. RIA Novosti. 19. marts 2014. Hentet 19. maj 2016. 
  16. ^ (på engelsk)Kerch Strait bridge to be built ahead of schedule — deputy minister. ITAR-TASS. 19. marts 2014. Hentet 19. maj 2016. 
  17. ^ (på engelsk)Ukraine withdraws from Kerch Strait bridge project with Russia. ITAR-TASS. 1. oktober 2014. Hentet 19. maj 2016. 
  18. ^ (på engelsk)Ukraine conflict: Putin ally to build bridge to Crimea. BBC News. 30. januar 2015. Hentet 19. maj 2016. 
  19. ^ a b kompravda.eu: Пять наивных вопросов о мосте в Крым (russisk)
    (dansk: ~ Fem "dumme" spørgsmål om broen til Krim), hentet 19. maj 2016
  20. ^ ria.ru: Олег Скворцов: построить грандиозный Керченский мост в срок реально (russisk)
    (dansk: ~ Oleg Skvortsov: At bygge en storslået Kertjbro i det virkelige liv), hentet 19. maj 2016
  21. ^ ukrinform.ua: Керченський міст вже будують. Фото (ukrainsk)
    (dansk: ~ Kertjbroen er allerede ved at blive bygget), hentet 18. maj 2016
  22. ^ silkroadreporters.com: Russia’s Ambitious Bridge to Crimea (engelsk), hentet 18. maj 2016
  23. ^ tass.ru: Три временных моста построят для доставки материалов на строительство Керченского перехода (russisk)
    (dansk: Tre midlertidig broer vil blive bygget til levering af materialer til opførelsen af Kertjbroen), hentet 18. maj 2016
  24. ^ kp.ru: Завершено строительство первого рабочего моста в Керченском проливе (russisk)
    (dansk: ~ Opførelsen af den første arbejdsbro over Kertjstrædet), hentet 18. maj 2016
  25. ^ tvzvezda.ru: 200 бомб найдено в районе строительства моста через Керченский пролив (russisk)
    (dansk: 200 bomber fundet i området for opførelsen af broen over Kertjstrædet), hentet 18. maj 2016
  26. ^ Krim most: ПРОЕКТ МОСТА В КРЫМ ПОЛУЧИЛ ПОЛОЖИТЕЛЬНОЕ ЗАКЛЮЧЕНИЕ ГЛАВГОСЭКСПЕРТИЗЫ И ПОДТВЕРДИЛ ДОСТОВЕРНОСТЬ СМЕТНОЙ СТОИМОСТИ (russisk)
    (dansk: ~ Broen på Krim har modtaget en positiv udtalelse af Glavgos-eksperterne og bekræfter nøjagtigheden af de anslåede omkostninger), hentet 18. maj 2016

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Koordinater: 45°18′31″N 36°30′22″Ø / 45.3086°N 36.5061°Ø / 45.3086; 36.5061