Kristendemokraterne

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg "Kristeligt Folkeparti" omdirigeres hertil. For Kristendemokraternes norske søsterparti, se Kristelig Folkeparti.
Kristendemokraterne  
 
Partileder Stig Grenov
 
Grundlagt 1970
Partiavis IdéPolitik
Hovedkontor Skindergade 24, 1. th.
1159 København K
Ungdomsorganisation Kristendemokratisk Ungdomsparti
Pladser i Folketinget
Pladser i Europa-Parlamentet:
Pladser i byrådene:
Pladser i regionsrådene:
 
Politisk ideologi Kristendemokrati
Politisk placering Midterparti (Historisk: Centrum-højre)
Internationalt samarbejdsorgan Centrist Democrat International
Europæisk samarbejdsorgan Europæisk Folkeparti
Partigruppe i Europaparlamentet Europæisk Folkeparti
Partifarve(r) Orange
Partibogstav K (tidligere Q)
 
Website www.kd.dk
v · d · r

Kristendemokraterne (KD) er et politisk parti i Danmark stiftet den 13. april 1970. Til 2003 hed partiet Kristeligt Folkeparti.

Partiet arbejder ud fra værdierne: Næstekærlighed, menneskets uendelige værdi, ansvar for naturen og vores børn samt decentralisering.

Partiet fokuserer primært på familiepolitik (skoler, børn m.m.), social retfærdighed, kristelig kulturarv, etiske spørgsmål, det nære samfund (særligt i forhold til "Udkantsdanmark"), privat ejendomsret og personligt initiativ (især små og mellemstore selvstændige erhvervsdrivende) og en styrkelse af civilsamfundet (fælleskaber udenfor statslig eller kommunal regi).

Partiet bygger på et kristent liv- og menneskesyn og et ordoliberalt økonomisk syn.

Kristendemokraterne arbejder sammen med søsterpartier i andre europæiske lande via Det Europæiske Folkeparti (EPP).

Partiets ungdomsorganisation blev genetableret[1] i oktober 2010 under navnet Kristendemokratisk Ungdomsparti (KDup) (tidligere. Unge Kristendemokrater).

2010 og 2011[redigér | redigér wikikode]

Ny start[redigér | redigér wikikode]

Selvom partiet ikke blev valgt ind i Folketinget ved folketingsvalget i 2007, havde partiet et mandat i Folketinget fra da den tidligere konservative folketingskandidat Per Ørum Jørgensen meldte sig ind i partiet den 21. juni 2010 frem til folketingsvalget 2011 hvor Ørum Jørgensen ikke blev genvalgt.

Per Ørum Jørgensen var tungen på vægtskålen ved finanslovsforhandlingerne i 2010, da VKO ikke havde de nødvendige 90 mandater, og det lykkedes for Per Ørum og Kristendemokraterne at få sat nogle fingeraftryk på aftalen.

Partiet var opstillet til folketingsvalget i 2011, men fik ingen mandater.

Folketingsvalg 2011[redigér | redigér wikikode]

I maj-juni 2011 blev Per Ørum Jørgensen tungen på vægtskålen ved flere afstemninger om regeringens økonomiske plan (2020-planen). Dette gjaldt bl.a. ved regeringens forslag om øget toldkontrol ved grænserne. Oppositionen anså dette forslag for at være problematisk i forhold til den frie bevægelighed, der er en del af Schengen-samarbejdet.

På et pressemødeNørre Vosborg den 30. juni 2011 meddelte Kristendemokraternes folketingsmedlem Per Ørum Jørgensen og Fælleslistens folketingskandidat Esther Jakobsen (førstesuppleant til det midtjyske regionsråd), at de to partier havde lavet en aftale om et valgteknisk samarbejde ved folketingsvalget senere samme år. Ifølge aftalen skulle Fælleslistens kandidater opstille på Kristendemokraternes liste.

Ind, ud og ind i Folketinget[redigér | redigér wikikode]

Kristeligt Folkeparti kom i Folketinget den 4. december 1973 med syv mandater. Ved partiets stiftelse fokuserede man primært på kamp mod fri abort og frigivelsen af pornografi. Partiet var repræsenteret i Folketinget til 1994. Partiet sad i firkløverregering fra september 1982 til juni 1988. Partiformand Flemming Kofod-Svendsen blev boligminister i 1988. Partiet brugte partibogstavet Q til 2007. Nu fik det bogstavet K. Blandt partiets mærkesager er familiepolitik, miljøpolitik, etiske spørgsmål og nedbringelse af antallet af aborter.

Kristendemokraterne var ikke i Folketinget 1994-1998 og kom igen under spærregrænsen ved valgene i 2005 og 2007.

Kristendemokraterne blev igen repræsenteret i Folketinget i perioden 2010-2011.

Indenrigsministeriet har i september 2013 godkendt Kristendemokraterne som opstillingsberettiget parti ved det førstkommende Folketingsvalg. Fra 2014 begyndte partiet at stilisere navnet som KristenDemokraterne, selvom partiet officielt stadig hedder Kristendemokraterne med lille d.

Ideologi[redigér | redigér wikikode]

Kristendemokraterne i Danmark og i resten af Europa bekender sig til den kristendemokratiske ideologi, som for alvor fik indflydelse efter 2. verdenskrig. Selve ideologien er bundet op på grundtankerne det kristne livs- og menneskesyn, næstekærlighedstanken, omsorg for andre og at familien er grundlag for stat og samfund.

Medlemmer af Folketinget[redigér | redigér wikikode]

Efter valget den 8. februar 2005 blev partiet ikke repræsenteret i Folketinget, men samlede de 20.000 underskrifter, det kræver at stille op til folketingsvalg. Ved valget 13. november 2007 blev partiet ikke valgt ind i Folketinget.
21. juni 2010 meldte Per Ørum Jørgensen sig ind i partiet, og repræsenterede det derfor i Folketinget, indtil Folketingsvalget den 15. september 2011, hvor partiet ikke opnåede valg.[2]. Igen ved valget 18. juni 2015 var Krisdendemokraterne opstillet, men klarede med 0,8% af stemmerne ikke spærregrænsen.

Landsformænd[redigér | redigér wikikode]

Valgresultater[redigér | redigér wikikode]

Stemmer på Kristeligt Folkeparti og Kristendemokraterne ved folketingsvalg siden 1971:

Valgår Stemmer Procent Mandater
1971 57.072 1,9 % 0
1973 123.573 4,0 % 7
1975 162.734 5,3 % 9
1977 106.082 3,4 % 6
1979 82.133 2,6 % 5
1981 72.174 2,3 % 4
1984 91.623 2,7 % 5
1987 79.664 2,4 % 4
1988 68.047 2,0 % 4
1990 74.174 2,3 % 4
1994 61.507 1,9 % 0
1998 85.656 2,5 % 4
2001 78.793 2,3 % 4
2005 58.071 1,7 % 0
2007 30.013 0,9 % 0
2011 28.061 0,8 % 0
2015 29.077 0,8 % 0

Kritik[redigér | redigér wikikode]

Der er rejst tvivl om Kristendemokraterne formår at adskille politik fra religion. Et mindretal forlod under stor mediebevågenhed partiet efter landsmødet i 2008, fordi partiet efter deres mening ikke holdt kristne begrundelser ude fra det politiske arbejde.

Økonomi[redigér | redigér wikikode]

Frivillige bidrag[redigér | redigér wikikode]

Kristendemokraterne har i sit 2010-regnskab[4] opgivet ikke at have modtaget anonyme tilskud for over 20.000 kroner fra nogen.

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. " Partiets tidligere ungdomsorganisation, Kristendemokratisk Ungdom løsrev sig i 2009 og skiftede navn til Cura Ungdom
  2. Markussen, Jesper (2010-06-21). "Kristendemokraterne får comeback i Folketinget". Dagbladet Holstebro-Struer. Hentet 2010-06-21. 
  3. "Stig Grenov er ny landsformand for Kristendemokraterne". Danmarks Radio. Hentet 27. oktober 2012. 
  4. Offentliggjort af Folketinget: http://www.ft.dk/Demokrati/Partier/~/media/Pdf_materiale/Pdf_download_direkte/Regnskaber/Partiregnskaber/2010/samlet_01-11.pdf.ashx

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]