Kritik af den rene fornuft

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Titelsiden på udgaven fra 1781.

Kritik af den rene fornuft (Kritik der reinen Vernunft) regnes ofte som Immanuel Kants mest betydningsfulde værk.

Værket er erkendelsesteoretisk og kaldes også den første kritik. De to øvrige er Kritik af den praktiske fornuft (om praktisk filosofi og etik) og Kritik af dømmekraften (Blandt andet om æstetik).

Overblik[redigér | redigér wikikode]

Her følger et overblik over i hvilke afsnit bogen behandler hvilke emner.

Indledning[redigér | redigér wikikode]

Kant redegør for hvad han anser som sin filosofiske opgave, nemlig at redde erkendelsen fra skepticismen, hvilket der var fare for efter David Humes filosofi. Han laver her mange paraleller til videnskaben og ønsker atter at føre filosofien ind på den videnskabelige vej.

I. Transcendental elementarlære[redigér | redigér wikikode]

Kost Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten

Første del: Den transcendentale æstetik.[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Den transcendentale æstetik

I dette afsnit bliver sansningen isoleret for at kunne finde de rene former for sansning (anskuelse) der er bestemt a priori.

  • Første afsnit. Om Rummet. (Rummet bliver bestemt som en a priori anskuelsesform)
  • Andet afsnit. Om tiden. (Tiden bliver bestemt som en a priori anskuelsesform)

Anden del: Den transcendentale logik.[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Den transcendentale logik

Forstanden isoleres for at kunne fremhæve den del af erkendelsens tænkning der udelukkende har sin grund i forstanden. Han ser altså bort fra al sansning, for at kunne finde a priori betingelserne for forstandens brug.

Første afdeling. Den transcendentale analytik.[redigér | redigér wikikode]

Første bog: Begrebernes analytik.

Anden bog: Grundsætningernes analytik.

  • De rene forstandsbegrebers skematisme
  • De analytiske dommes øverste grundsætninger
  • De højeste grundsætninger for alle analytiske domme
  • Anskuelsens aksiomer
  • Iagttagelsens anticipationer
  • Erfaringens analogier

Anden afdeling. Den transcendentale dialektik.[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Den transcendentale logik

I dette afsnit forsøger Kant at finde frem til de tidspunkter, hvor vi bruger vores erkendelse på måder vi ikke har ret til, altså hvor vi overskrider hvad vores erkendelse er i stand til. Han kaldte disse transcendentale illusioner og mente, at de var en uundgåelig del af menneskesindet, da vi altid vil forsøge at overskride grænserne for vores egen erkendelse.

Indledning

Første bog: Om den rene fornufts begreber.

  • Om ideer generelt
  • Om de transcendentale ideer
  • De transcendentale ideers system

Anden bog: Om den rene fornufts dialektiske slutninger.

II. Transcendental metodelære[redigér | redigér wikikode]

  • Den rene fornufts disciplin
  • Den rene fornufts kanon
  • Den rene fornufts arkitektonik
  • Den rene fornufts historie

Se også[redigér | redigér wikikode]

filosofi Stub
Denne filosofiartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.