Kapitalismekritik

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Kritik af kapitalisme)
Gå til: navigation, søg
En del af serien af politiske ideologier om
Kommunisme
Hammer and sickle.svg

Kommunismens historie


Skoler indenfor kommunismen
Marxisme · Leninisme
Venstrekommunisme
Trotskisme · Autonom marxisme
Eurokommunisme
Rådskommunisme
Luxemburgisme
Anarko-kommunisme


Politiske partier
Kommunisternes Forbund
Danmarks Kommunistiske Parti
International Communist Current
Fjerde Internationale


Relaterede artikler
Urkommunisme · Matriarkat‎
Socialisme · Kapitalisme
Planøkonomi · Den Kolde Krig
Historisk materialisme
Marxistisk filosofi
Venstrekommunisme
Stalinisme . Juche . Maoisme
Demokratisk centralisme
Sovjetdemokrati
Antikommunisme
Anarko-kommunisme


Betydningsfulde kommunister
Karl Marx · Friedrich Engels
Vladimir Lenin · Lev Trotskij
Emma Goldman · Nestor Makhno
Josef Stalin · Rosa Luxemburg
Anton Pannekoek · Antonio Gramsci
Karl Liebknecht · Amadeo Bordiga
Che Guevara · Georg Lukács
Herman Gorter · Mao Zedong
Ted Grant· Alan Woods
Alexander Berkman · Peter Kropotkin
Mansoor Hekmat · Antonio Negri
Karl Korsch · Fidel Castro

Kommunismeportalen

Kapitalismekritik spænder fra at udtrykke uenighed med principperne for kapitalismen i sin helhed, til at udtrykke uenighed med bestemte resultater af kapitalismen. Blandt dem, der ønsker at erstatte kapitalismen med en anden metode til produktion og social organisering, kan der skelnes mellem dem, der mener, at kapitalismen kan kun overvindes gennem revolution (f.eks. revolutionær socialisme), og dem der mener, at strukturelle ændringer kan komme langsomt gennem politiske reformer (f.eks. demokratisk socialisme). Den revolutionære kritik kan blandt andre føres tilbage til Karl Marx og de tidlige anarkister. Den kritik, som fastholder, at der er fortjenester i kapitalismen, men som ønsker at afbalancere den med en form økonomisk og social kontrol, typisk gennem statslig regulering (f.eks. bevægelser for social markedsøkonomi), kan blandt andre føres tilbage til John Maynard Keynes' anbefalinger om en aktiv statslig investeringspolitik som middel til at overvinde økonomiske kriser (stagnation). Thomas Piketty er blandt de senmoderne økonomer, som fremhæver, at den globale kapitalisme siden den kolde krigs afslutning har skabt større ulighed i indkomst, både nationalt og internationalt.

Demokrati og friheder[redigér | redigér wikikode]

Økonomen Branko Horvat udtalte: ".. ... Det er nu velkendt, at den kapitalistiske udvikling fører til koncentration af kapital, beskæftigelse og magt. Det er noget mindre kendt, at det fører til den næsten fuldstændige ødelæggelse af økonomisk frihed".[1]

Aktivister hævder, at kapitalismen fører til et betydeligt tab af politisk, demokratisk og økonomisk magt for langt størstedelen af ​​den globale befolkning, fordi de tror, ​​kapitalismen skaber meget store koncentrationer af penge og ejendom i hænderne på et relativt lille mindretal af den globale befolkning (Eliten eller Magteliten), hvilket, siger de, skaber meget store, og stigende, rigdom og indkomst uligheder mellem eliten og flertallet af befolkningen.[2] Korporativ kapitalisme (engelsk: Corporate capitalism) og stadig udhulning af demokratiet (engelsk: inverted totalitarianism) er udtryk brugt af de førnævnte aktivister og kritikere af kapitalismen til at beskrive en kapitalistisk markedsplads - og samfundet - karakteriseret ved dominans af hierarkiske, bureaukratiske, store selskaber, som er retligt forpligtet til at forfølge profit uden bekymring for den sociale velfærd. Korporativ kapitalisme er blevet kritiseret for mængden af ​​magt og indflydelse selskaber og store virksomheder interessegrupper har over regeringens politik, herunder politiske reguleringsorganer og påvirke politiske kampagner. Mange samfundsforskere har kritiseret virksomheder for ikke at handle til gavn for folket; de hævder eksistensen af ​​store selskaber synes at omgå de demokratiske principper, som forudsætter lige magtforhold mellem alle individer i et samfund.[3] Som en del af den politiske venstrefløj, støtter aktivisterne mod virksomhedernes magt og indflydelse en begrænsning af indkomstforskelle og forbedret økonomisk ligestilling.

Fremkomsten af ​​gigantiske multinationale selskaber har været et emne til bekymring blandt de førnævnte lærde, intellektuelle og aktivister, der ser store firmaer føre til dyb, uoprettelig nedbrydning af sådanne grundlæggende menneskelige rettigheder som retfærdig fordeling af rigdomme, retfærdig indkomstfordeling, retfærdig demokratisk politisk magt og mange andre menneskerettigheder. De har påpeget, at efter deres opfattelse, skaber store selskaber falske behov hos forbrugerne, og de hævder, at selskaberne har haft en lang tradition for indblanding i, og, gennem omfattende lobbyvirksomhed, forvridning af de suveræne staters politik, og andre indimellem lovlige, kraftfulde former for politisk pres. Dokumentation for denne opfattelse omfatter, invasive reklamer (såsom billboards, tv-annoncer, adware, spam, telemarketing, børnereklamer, guerilla marketing), massive åbne eller hemmelige virksomheds kampagnebidrag til politiske partier i såkaldt "demokratiske" valg, "corporatocracy", svingdøre mellem regeringerne og virksomhederne, "too big to fail" (også kendt som for stor til jail), massive skattebetalte redningspakker til virksomhederne, darwinistisk kapitalisme, og uendelige globale historier om virksomhedernes korruption (Martha Stewart, Enron, Nordeas skattefusk og mange andre eksempler). Anti-corporate-aktivisterne påpeger, at store virksomheder kun står til ansvar overfor storaktionærer, der ikke overvejer menneskerettighedsspørgsmål, social retfærdighed, retslige anliggender, sociale og miljømæssige spørgsmål samt andre spørgsmål af stor betydning for de nederste 99% af den globale befolkning.[4][5]

Den amerikanske professor, Ph.d. i filosofi David Schweickart skrev, at i kapitalistiske samfund,

Citat anses almindelige mennesker kompetente nok til at vælge deres politiske ledere, men ikke deres chefer. Moderne kapitalisme fejrer demokratiet, men nægter os vores demokratiske rettigheder på netop det punkt, hvor de kan udnyttes mest øjeblikkeligt og konkret: På det sted, hvor vi tilbringer det meste af de aktive og vågne timer af vores voksne liv.[6] Citat

Thomas Jefferson, en af grundlæggerne af USA, sagde "Jeg håber, at vi vil knuse ... aristokratiet af vores pengestærkt selskaber i sin fødsel, de vover allerede at udfordre vores regering til en styrkeprøve og trodse vores lands love"[7] Franklin D. Roosevelt advarede den 29. april 1938 i et budskab til Kongressen, at væksten i det private magt kan føre til fascisme:

Citat Friheden i et demokrati er ikke sikker, hvis vi tolererer væksten i den private magt til et punkt, hvor den bliver stærkere end vores egen demokratisk stat. Det er i sin essens fascisme, hvis en enkelt person, en gruppe, eller af en anden privat magt har ejerskab til regeringen[8][9][10]
[...] Statistik fra Internal Revenue Service afslørede følgende fantastiske tal for 1935: "Ejerskab af virksomhedernes aktiver: ud fra alle selskabers rapportering fra alle dele af nationen, ejede en tiendedel af en procent af seskaberne 52 procent af alle aktiver."[8][10]
Citat

USA's præsident Dwight D. Eisenhower kritiserede begrebet sammensmeltningen af virksomhedernes magt og de facto fascisme,[11] og i sin aftrædelsestale til nationen i 1961, påviste han: "samlingen af et enormt militærtetablissement og en stor våbenindustri" i USA[12] og understregede "behovet for at opretholde balancen i og mellem de nationale programmer. Balancen mellem den private og den offentlige økonomi, balancen mellem omkostninger og håbet fordele"[12]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Horvat, Branko, The Political Economy of Socialism (Armonk, NY: M.E. Sharpe, Inc.) p. 11
  2. ^ Bakan, Joel (writer) The Corporation (2003) (Documentary)
  3. ^ Abeles, Marc (2006). "Globalization, Power, and Survival: an Anthropological Perspective". Anthropological Quarterly (Institute for Ethnographic Research) 79 (3): 484–486. 
  4. ^ Marc Abeles, 'Globalization, Power, and Survival: an Anthropological Perspective', pp. 484–486. Anthropological Quarterly Vol.79, No. 3. Institute for Ethnographic Research, 2006
  5. ^ The International Journal of Inclusive Democracy. Inclusivedemocracy.org. Hentet 2014-02-23. 
  6. ^ Weiss, Adam (2005-05-04). "A Comparison of Economic Democracy and Participatory Economics". ZMag. Hentet 2008-06-26. 
  7. ^ Home - Thomas Jefferson - UVa Research Portal at UVa Library. etext.virginia.edu. Hentet 2014-01-11. 
  8. ^ a b Franklin D. Roosevelt, "Recommendations to the Congress to Curb Monopolies and the Concentration of Economic Power," April 29, 1938, in The Public Papers and Addresses of Franklin D. Roosevelt, ed. Samuel I. Rosenman, vol. 7, (New York, MacMillan: 1941), pp. 305–315.
  9. ^ Anti-Monopoly. TIME. 1938-05-09. Hentet 2014-02-23. 
  10. ^ a b Franklin D. Roosevelt, "Appendix A: Message from the President of the United States Transmitting Recommendations Relative to the Strengthening and Enforcement of Anti-trust Laws", The American Economic Review, Vol. 32, No. 2, Part 2, Supplement, Papers Relating to the Temporary National Economic Committee (Jun., 1942), pp. 119–128.
  11. ^ Ira Chernus, "Eisenhower's Ideology in World War II," Armed Forces & Society (1997) 23(4): 595–613
  12. ^ a b Military-Industrial Complex Speech, Dwight D. Eisenhower, 1961. coursesa.matrix.msu.edu. Hentet 2014-01-11. 

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Samfund Stub
Denne samfundsartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.