Kroning

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 7. apr. 2015, 19:27 af Sarah Layton (diskussion | bidrag) Sarah Layton (diskussion | bidrag) (+skabelon:Dansk synsvinkel)
Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.
Denne artikel omhandler overvejende eller alene danske forhold. Hjælp gerne med at gøre artiklen mere almen.
Kroningen af Otto 3. til kejser i 996.

Kroning er en begivenhed, hvor en majestæt stadfæster sit embede som regent ved at få sat en krone på sit hoved.

En enevældig konge "kroner sig selv" – og bliver ikke kronet af adelen, da han ikke er underlagt nogen, anden end Gud. Den enevældige konge er per automatik konge, når forgængeren dør – men lader sig salve af øverste gejstlige, som regel et lille års tid efter.

Napoleon afveg dog fra denne skik ved at krone sig selv. Napolen var ikke konge, men Kejser, og søgte i den egenskab at fremstå som "særlig udvalgt".

Kroningen sker som en tradition ved valgkongedømmet, hvor en kreds af stormænd -riddere, adel, etc- vælger og anerkender "een til at være den første blandt ligemænd" og til at varetage rigets udenrigspolitiske opgaver. Herunder krig og forhandlinger.

Når en konge blev kronet, underskrev han samtidig en håndfæstning, der fastlagde hans råderum over for adelen. Samtidg udpegede han sin stedfortræder / efterfølger / kronprins -som regel en søn – og denne tronarving var således den oplagte kandidat, til at efterfølge ham. Ofte opstod der dog et tomrum og en magtkamp, når arvefølgen – efterfølgeren – ikke var oplagt. Perioder med Interregnum, eller kongemord etc er ikke ukendte i Danmarkshistorien.

Men ser man på Kongerækken indtil Oldenborgerne, dvs fra Gorm den gamle frem til Christian den Første, vil man se at det virkelig er undtagelsen at søn følger far. Kun i ni ud af et par og tredive regenter følger en søn. Andre gange er det en bror, fætter, onkel, barnebarn etc.

Danmark havde valgkongedømme indtil enevælden i 1660, hvor Frederik den Tredje reducerede adelens indflydelse.

Enevældens afskaffelse i 1848 gjorde at Christian den Niende blev udråbt til Konge i 1863 efter omfattende lovgivning og international anerkendelse.

I vore dages demokratiske Danmark foretages udnævnelsen -udråbningen- af en konge (regent) af Folketinget, der ved lov udpeger den næste konge. Således skal det forhold, at Kronprins Frederik står til at overtage tronen (og kronen) efter Margrethe ses i Tronfølgeloven, snarere end Kongehusets beslutning. Folketingets lovgivning er dog en vigtig lov på dette område.

Eksterne links

SamfundSpire
Denne samfundsartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
HistorieSpire
Denne historieartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.