Kuannersuit

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Kuannersuit, eller Kvanefjeld på dansk, er et bjergplateau som ligger ca. 8 km nordøst for byen Narsaq i det sydlige Grønland.[1] Området er på 2,5 km2 og ligger 500-670 meter over havet. Det udgør den nordligste del af Ilímaussaq-komplekset som er en geologisk intrusion.[2] Kuannersuit menes at have verdens næststørste forekomst af oxider af sjældne jordarter og den sjettestørste forekomst af uran.[3][4] Der er også betydelige forekomster af natriumfluorid, og Kuannersuit menes at være en af de største fler-grundstofsaflejringer af sin art i verden.[5]

tugtupit fra Kuannersuit

Minedrift[redigér | rediger kildetekst]

Mineralforekomsterne blev først opdaget i 1950'erne. Fra starten fokuserede man mest på uranudvinding. Udnyttelsen af uran blev blandt andet promoveret af Niels Bohr som besøgte Narsaq i 1957 og drømte om at bruge grønlandsk uran til danske atomkraftværker.[6] I 1962 blev den første malmprøve udvundet, og i perioden 1979-1982 blev der udvundet omkring 10.000 tons malm fra en boret minetunnel til brug på Forsøgsanlæg Risø.[7] I 1985 blev det besluttet ikke at bruge atomkraft i Danmark, og planerne for minedrift i Kuannersuit blev skrinlagt indtil 2007 hvor Hjemmestyret gav det australske mineselskab Greenland Minerals and Energy tilladelse til at starte forundersøgelser for kommerciel minedrift efter sjældne jordarter.[7]

Et udkast til en VVM-redegørelse indeholdt i 2016 planer for en åben mine med 800 ansatte hvor der skulle brydes 3 millioner tons malm om året i 37 år for at udvinde sjældne jordarter og uran. Til udvindingen skulle der bruges 21.000 tons kemikalier om året, og restproduktet tailings skulle placeres på bunden en sø i nærheden omgivet af 45 og 60 meter høje dæmninger.[1] Ifølge miniselskabet ville projektet medføre 56 milliarder kroner i skatter og afgifter til Grønland over 37 år.[8]

En mine ville også medføre problemer med forurening og radioaktivitet, både fra uran og fra thorium som findes i malmen, men ikke var planlagt udvundet.[7] Det førte til store protestbevægelser i Grønland, og uenighed om minen i Grønlands regering førte til Landstingsvalget i Grønland 2021 hvor minen blev et af de største emner i valgkampen.[8] Efter valget dannede Inuit Ataqatigiit og Naleraq en regering som vil stoppe minen i Kuannersuit og forbyde udvinding af uran.[9]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ a b Morten Frandsen (10. marts 2017), Fakta: Her er planen for uranminen i Grønland, DR, hentet 1. oktober 2021. 
  2. ^ Henning Sørensen, "Kvanefjeld", Den Store Danske, hentet 1. oktober 2021 – via lex.dk. 
  3. ^ Bennet, Michael (2010-09-10). "Greenland Minerals poised to move on Kvanefjeld rare earths plan". The Australian (engelsk). Hentet 2010-09-13. 
  4. ^ "Pro-Environment Politics Won't Deter Demand for Greenland's Resources" (engelsk). Stratfor. 13. april 2021. Arkiveret fra originalen 25. april 2021. Some estimations claim that the Kvanefjeld site is the world's second-largest deposit of rare earth oxides and the sixth-largest deposit of uranium. 
  5. ^ "Greenland Minerals Ltd - Iimaussaq Complex – Specialty Metals (Kvanefjeld)" (engelsk). Hentet 2018-04-05. 
  6. ^ Walsh, Maurice (2. december 2017). "'You can't live in a museum': the battle for Greenland's uranium". The Guardian. Hentet 1. oktober 2021. 
  7. ^ a b c Jørgen Steen Nielsen (26. oktober 2013), "Portræt af et fjeld", Information, hentet 1. oktober 2021. 
  8. ^ a b Ekspert: 'Mineprojekt for milliarder kan blive Grønlands første, seriøse skridt mod løsrivelse', DR, 29. marts 2021, hentet 1. oktober 2021. 
  9. ^ "Múte B. Egede om det nye Naalakkersuisut: Jeg er fyldt med glæde og håb", KNR, 16. april 2021, hentet 30. september 2021.