Kuldioxid

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Kuldioxid
BilledTekst

BilledTekstV1

BilledTekstH1

Generelt
Andre navne Carbondioxid
Kultveilte
Fremtræden Farveløs
SMILES O=C=O
Kemiske egenskaber
Massefylde 1562 kg/m3 (fast form ved 1 atm og −78.5 °C)
770 kg/m3 (flydende form ved 56 atm og 20 °C)
1,977 kg/m3 (luftformig ved 1 atm og 0 °C)
Smeltepunkt 194,7 K
Kogepunkt 216,6 K
Hvis ikke andet er angivet, er data givet for
stoffer i standardtilstanden (ved 25 °C, 100 kPa)
Forøgelsen af atmosfærens kuldioxid (CO2) også kaldet "Keeling-kurven". De månedlige målinger af CO2 viser små sæsonvariationer med en årligt stigende tendens. Hvert års maximum nås i den nordlige halvkugles sene forår og faldet sker under vækstsæsonen på den nordlige halvkugle, når planterne optager mest CO2 fra atmosfæren.
Det årlige CO2-udslip fra 1800 til 2002 efter kilde (sort: kul, violet: olie, gul: gas, grå: andre kilder). Mængden er angivet i i milliarder ton karbon.
CO2 udledning pr indbygger

Det kemiske stof kuldioxid, CO2 (også carbondioxid (Kemisk Ordbog) eller, i henhold til Ørsteds dansksprogede nomenklatur, kultveilte) består af molekyler, der hver især består af ét kulstofatom og 2 oxygenatomer.

Ved atmosfærisk tryk kan kuldioxid kun findes i to tilstandsformer; som en gas, og ved temperaturer under -78,5 °C, et fast stof der ligner fin, tætpakket sne. På grund af den "manglende" væske-tilstand omtales dette faste kuldioxid som tøris, da det direkte omdannes gas ved fordampning. Væskeformen findes, men den opstår kun ved tryk over 5,1 atm. Dette udnyttes ved opbevaring af kuldioxid på trykflaske.

Kuldioxid dannes ved forbrænding, oxidation af organisk materiale som fossile brændstoffer og andet organisk materiale, når der er tilstrækkelig ilt (oxygen) tilstede.

Når forbrændingen foregår ved høj temperatur, og der kun er ringe mængde ilt tilstede, kan der dannes kulmonooxid.

Ved respiration omdannes kulhydrater under optagelse af ilt til kuldioxid og vand. Respirationen foregår i alle levende organismer. Hos mennesker og dyr udåndes kuldioxid via lungerne. Et menneske udånder ca. 450 L kuldioxid svarende til 900 gram pr. dag.

Respirationsligningen: C6H12O6 + 6 O2 ---> 6 CO2 + 6 H2O

Planter optager kuldioxid ved fotosyntesen, og omdanner kuldioxid og vand til kulhydrater.

Fotosyntesenligningen: 6 CO2 + 6 H2O ---> C6H12O6 + 6 O2

Kuldioxid er i dag til stede i Jordens atmosfære i en koncentration på ca. 0,04 % (400 ppm) i den tørrede luft.[1] [2] Koncentrationen er stigende, og er tiltaget med 40% siden industrialiseringen startede.

Luftens indhold varierer lidt med årstiden. Luftarten virker som en drivhusgas. Kuldioxid indgår i et stort kredsløb. Luftens indhold af kuldioxid er i ligevægt med hydrosfærens indhold af kuldioxid. Hydrosfærens stigende kuldioxidindhold medfører en ændring af pH kaldet forsuring. Verdenshavenes forsuring omtales som "det andet kuldioxid-problem".

Se også[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: