Kuldioxid

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Searchtool.svg Eftersyn
Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.
Kuldioxid
Carbon-dioxide-2D-dimensions.svg
[[Fil:{{{BilledFil1}}}|260px]]
[[Fil:|260px]]
Carbon dioxide structure.png Carbon-dioxide-3D-vdW.svg
[[Fil:|130px]] [[Fil:|130px]]
IUPAC navn
Generelt
Systematisk navn
Andre navne Carbondioxid
Kultveilte
Forkortelser
Molekylformel
Molarmasse
Fremtræden Farveløs
CAS-nummer [1]
EC-nummer
PubChem [2]
SMILES O=C=O
ATC Kode [3]
DrugBank [4]
InChI
E-nummer
Kemiske egenskaber
Massefylde 1562 kg/m3 (fast form ved 1 atm og −78.5 °C)
770 kg/m3 (flydende form ved 56 atm og 20 °C)
1,977 kg/m3 (luftformig ved 1 atm og 0 °C)
Opløselighed i vand
Opløselighed
Smeltepunkt 194,7 K
Kogepunkt 216,6 K
Syrestyrkekonstant
(pKa)
Basestyrkekonstant
(pKb)
Isoelektrisk punkt (pI)
Specifik optisk drejning ([α]D)
Viskositet
Krystalstruktur
Koordinationstal
Molekylær form {{{MolForm}}}
Dipolmoment
DeltaHf
Std. entalpi af
forbrænding
ΔcHo298
Std. molar entropi So298
Std. molar
varmekapacitet
, cpo
Biotilgængelighed
Metabolisme
Biohalveringstid
Udskillelse
PregCat
Administrationsmåde
Slagfølsomhed
Friktionsfølsomhed
Detoneringshastighed
RE Faktor
MSDS
EU klassifikation
Største risici
NFPA 704 Fil:Nfpa h.pngFil:Nfpa f.pngFil:Nfpa r.png
R-sætninger
S-sætninger
Flammepunkt
Selvantændelses-temperatur
Explosionsgrænser
LD50
Andre anioner
Andre kationer
Andre forbindelser
Relaterede forbindelser
Hvis ikke andet er angivet, er data givet for
stoffer i standardtilstanden (ved 25 °C, 100 kPa)
Forøgelsen af atmosfærens kuldioxid (CO2) også kaldet "Keeling-kurven". De månedlige målinger af CO2 viser små sæsonvariationer med en årligt stigende tendens. Hvert års maximum nås i den nordlige halvkugles sene forår og faldet sker under vækstsæsonen på den nordlige halvkugle, når planterne optager mest CO2 fra atmosfæren.
Det årlige CO2-udslip fra 1800 til 2002 efter kilde (sort: kul, violet: olie, gul: gas, grå: andre kilder). Mængden er angivet i i milliarder ton karbon.
CO2 udledning pr indbygger

Det kemiske stof kuldioxid, CO2 (også carbondioxid (Kemisk Ordbog), tidligere kaldet kultveilte) er en drivhusgas, en atmosfærisk luftart, som består af molekyler, der hver igen består af ét kulatom og 2 oxygenatomer.

Kemisk gælder: C + O2 ⇔ CO2 + 386 kJ

Ved atmosfærisk tryk kan kuldioxid kun findes i to tilstandsformer; som en gas, og ved temperaturer under -78,5 °C, et fast stof der ligner fin, tætpakket sne. På grund af den "manglende" væske-tilstand omtales dette faste kuldioxid som tøris. Væskeformen findes, men den opstår kun ved tryk over 5,1 atm. Dette udnyttes ved opbevaring af kuldioxid på trykflaske.

Kuldioxid kommer fra afbrænding af materiale der indeholder kulstof som fossile brændstoffer og andet organisk materiale, når der er tilstrækkelig ilt (oxygen) tilstede. Er der kun en ringe mængde ilt, dannes der kulmonooxid.

Kuldioxid dannes også ved mikroorganismers fermentation og bliver som oxidationsprodukt udåndet af dyr og mennesker. Et menneske udånder ca. 450 L kuldioxid svarende til 900 gram pr. dag.

Planter absorberer kuldioxid ved fotosyntese, og planterne anvender både kuldioxid og vand til at danne kulhydrater.

Kuldioxid er til stede i Jordens atmosfære i en koncentration på ca. 0,04 % (400 ppm) i den tørrede luft. Luftens indhold varierer med årstiden, overlejret er der en tydeligt stigende trend. Luftarten virker som en drivhusgas. Kuldioxyd indgår i et stort kredsløb. Luftens indhold af kuldioxid er i ligevægt med hydrosfærens indhold af kuldioxyd. Hydrosfærens stigende kuldioxydindhold medfører en ændring af pH kaldet forsuring. Verdenshavenes forsuring omtales som "det andet kuldioxyd-problem".

Se også[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: