Kulilte

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Kuglekalot-model af kulilte

Kulilte, carbonmonoxid, kulmonoxid eller kulos (kemisk formel CO), som det tidligere blev kaldt, er en klar, lugtløs gasart, der kan dræbe ved indånding.

I modsætning til drivhusgassen kuldioxid har carbonmonooxid-molekylet kun ét iltatom bundet til sig. Gassen dannes typisk ved en ufuldstændig forbrænding, bl.a. i en forbrændingsmotorer i biler. De katalysatorer, der påmonteres bl.a. dieselmotorer, omdanner kulilte CO til kultveilte (carbondioxid) CO2 gennem tilføjelse af et ekstra iltatom til hvert kulilte-molekyle.

Syntetisk brændstofingrediens[redigér | redigér wikikode]

Kulilte kan fx fås ved at CO2 udvundet af atmosfæren spaltes i kulilte og ilt.[1] Kulilte og H2 kaldes tilsammen syntesegas og man kan med denne gasblanding via Fischer-Tropsch processen danne mange syntetiske brændstoffer.

Giftig[redigér | redigér wikikode]

CO betegnes som yderst giftigt, da det binder sig ca. 300-400 gange lettere til blodets hæmoglobin end den O2, man normalt indånder i atmosfærisk luft. Dermed kan der selv ved en meget beskeden koncentration af CO i luften opstå en decideret forgiftning eller ligefrem død.

Kroppen kan ophobe CO i blodet over længere tid, hvorfor døden ikke nødvendigvis skyldes en akut forgiftning. Dette blev illustreret op gennem 1950'ernes Danmark, hvor mange hjem fyrede med kakkelovne. Ufuldstændig forbrænding som følge af utilstrækkelig tilførsel af ilt kan føre til dannelse af kulilte i stedet for kultveilte. Hvis kulilte spredes i boliger kan mennesker og dyr forgiftes og dø, fordi kultilte fortrænger ilt fra blodets hæmoglobin. Kulilteforgiftning var en overhængende fare i dårligt ventilerede miner på den tid, hvor man anvende levende lys. Minearbejderne brugte derfor at medbringe en kanariefugl i et bur. Hvis den faldt af pinden, var man klar over, at det gjaldt om at søge mod frisk luft.

Trivia[redigér | redigér wikikode]

H.C. Andersen beskriver i sin dagbog, hvordan han blev kulilteforgiftet i Burgos den 21. december 1862.[2]

Kilder og henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ University of Delaware. "New catalyst to convert greenhouse gases into chemicals." ScienceDaily Citat: "...Researchers have developed a highly selective catalyst capable of electrochemically converting carbon dioxide -- a greenhouse gas -- to carbon monoxide with 92 percent efficiency..."
  2. ^ H.C. Andersens dagbøger: "19.-21. december 1862"Det Kongelige Biblioteks hjemmeside. Hentet 12. september 2013.

Eksterne links[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:
Kemi Stub
Denne artikel om kemi er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.