Spring til indhold

Kunstbiograf

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Cinema Ostertor i Bremen, der åbnede i 1969, regnes for Tysklands første "Programmkino" (kunstbiograf).
3 Casinos, den franske "art et essai"-biograf i byen Gardanne.
Øst for Paradis i Aarhus er en af de kendteste danske kunstbiografer.

En kunstbiograf, art cinema eller arthouse cinema er en biograf, der overvejende viser kunstneriske eller eksperimenterende film, der har et begrænset publikum.[1] De første kunstbiografer opstod i USA i 1920'erne som en videreudvikling af lokale filmklubber. I Danmark åbnede de første deciderede kunstbiografer med et anderledes repertoire end mainstreambiograferne i 1960'erne, således Reprise Teatret i Holte og Camera på Vesterbro i København.

I 2025 anerkender Det Danske Filminstitut 14 danske biografer som officielle kunstbiografer, der får et økonomisk tilskud fra instituttet.

Ikke et veldefineret begreb

[redigér | rediger kildetekst]

Det er ikke veldefineret, præcis hvornår en biograf er en kunstbiograf. Mange biografer viser således både mainstream- og mere kunstneriske film i forskellige blandinger. Som et eksempel er Grand Teatret i København, en af de ældste og mest kendte københavnske biografer, kendt for at have et repertoire med mange kunstneriske film. Filmkritikeren og -eksperten Morten Piil anførte alligevel i 2002, at biografen spillede for mange almindelige (og indbringende) mainstreamfilm til, at den kunne betegnes som en egentlig kunstbiograf.[2] Omvendt anfører websiden biografmuseet.dk, at Grand Teatret er den førende art-biograf i København.[3] Det Danske Filminstitut, der har et sæt konkrete kriterier for, hvornår det omtaler en biograf som en kunstbiograf, tæller ikke Grand Teatret med i dets 14 danske (støtteberettigede) kunstbiografer.[4]

De første kunstbiografer

[redigér | rediger kildetekst]

De første kunstbiografer, kaldt art house cinemas, opstod i 1920'erne i storbyerne på den amerikanske østkyst som en udvikling af lokale filmklubber. De var meget udbredt i USA i 1950'erne og 1960'erne som et modstykke til de "almindelige" biografer (commercial cinemas). Omkring 1960 var der i USA ca. 600 art house cinemas, der spillede ældre, kunstneriske og udenlandske film for et publikum, der i høj grad var veluddannet. I 1970'erne blev de centrale forevisningssteder for de amerikanske indie-film, dvs. film, der blev produceret udenom de store etablerede filmselskaber, og for undergroundfilm.[5]

De danske kunstbiografers historie

[redigér | rediger kildetekst]

Reprise Teatret i Holte

[redigér | rediger kildetekst]

Reprise Teatret i Holte er en af Danmarks ældste kunstbiografer.[2] Biografen er samtidig en af Danmarks ældste eksisterende biografer i det hele taget, idet den åbnede i 1919 som Holte Biografteater. Prædikatet som kunstbiograf er dog først relevant fra 1960'erne, da Ulrik Uhrskov blev biografdirektør i 1962. Han ændrede navnet til Reprise Teatret i 1964, og han ændrede repertoiret grundlæggende til at vise udenlandske art film, som biografen i nogle tilfælde selv importerede, blandt andet de franske klassikere Nul i opførsel og Spillets Regler.[6]

Københavns kunstbiografer

[redigér | rediger kildetekst]

Københavns første kunstbiograf var Camera på Sønder Boulevard på Vesterbro. Filmentusiasterne Peter Refn og Knud Hauge købte i 1965 den gamle biograf Boulevard Teatret og omdannede den til Camera med en nyindrettet foyer og et helt nyt repertoire af danske og udenlandske kvalitetsfilm, blandt andet film af den japanske Akira Kurosawa. Hauge var kun med et år, men Refn blev i branchen i mange år. Han købte i 1974 det mere centralt beliggende Grand Teatret og gjorde denne biograf til sin nye base, hvorefter Cameras dage som biograf var talte. Navnet lever dog videre i filmdistributionsselskabet Camera Film, som fortsat eksisterer som en førende importør af kunstneriske film.[2]

Camera fik følgeskab af flere kunstbiografer i hovedstaden. Blandt de første var Husets Biograf (1973), Posthus Teatret (1974) og Vester Vov Vov (1975). På det tidspunkt var det karakteristisk for kunstbiograferne, at der blev taget meget lidt hensyn til publikumskomforten, så sæderne var ofte hårde og udsynet til lærredet ikke altid det bedste. Det ændrede sig dog med Delta Bio og Klaptræet i 1980'erne, der også sørgede for café og professionel betjening i foyeren. Også Café Biografen opstod, ligesom den større biograf Dagmar Teatret under Henning Carlsens ledelse indførte et kunstnerisk ambitiøst repertoire.[2] I 1995 kom Gloria Biograf på Rådhuspladsen til.

Søllestedprojektet

[redigér | rediger kildetekst]

I provinsen opstod Øst for Paradis i Aarhus i 1978. Længe inden da var Jørgen Clausen, direktør for Søllested Biografteater i Søllested på Lolland, imidlertid blevet landskendt i filmkredse for sin succes med at vise kunstneriske film. Clausen, der var en god bekendt af Peter Refn, overtog biografen i Søllested i 1965 og begyndte at vise "smalle" film to (senere tre) dage om ugen. Projektet blev en stor succes, og publikum begyndte at køre til Søllested fra hele Lolland. Foretagendet vakte genlyd i andre provinsbiografer, og Carlsen sluttede sig sammen med 13 andre biografer i provinsbyer sammen i det, der blev kaldt "Søllestedprojektet", hvor de med økonomisk støtte fra Filmfonden i fællesskab viste en række kvalitetsfilm. Det førte blandt andet til, at adskillige af disse film fik deres Danmarkspremiere i provinsen, inden de kom til København.[7][8][9] Projektet førte til sidst til, at Filmfonden oprettede en egentlig støtteordning for kunstbiografer i provinsen.[7]

Nuværende danske kunstbiografer

[redigér | rediger kildetekst]

Det Danske Filminstitut giver støtte til udvalgte danske kunstbiografer for at sikre et mangfoldigt biografmiljø og såvel kunstnerisk som kulturel diversitet i det danske biografmarked. Filminstituttet afgrænser kunstbiografer som biografer, hvor mindst 2/3 af biografens repertoire og 50 % af det samlede antal solgte billetter kommer fra arthousefilm, der igen er defineret som film "med markante og anerkendte kunstneriske kvaliteter".[10]

I 2025 var 14 danske biografer anerkendte af Filminstituttet som støtteberettigede kunstbiografer og modtog dermed økonomisk støtte i form af et årligt beløb fra 50.000 til 375.000 kr.:[4]

Otte af disse biografer er gået sammen i "Artcinema foreningen" for at varetage medlemmernes fælles interesser overfor såvel filmudlejere som myndigheder. Det drejer sig om[11]

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Kunstbiograf&oldid=12188684"