Kvadratur (astronomi)

Illustrationen viser banerne for Jorden (blå) og for Mars (rød). Perihel og aphel er markeret med hhv. ”P” og ”A”. Da vinklen mellem retningerne til Mars og til Solen set fra Jorden er 90°, befinder Mars sig i *kvadratur*. Til venstre står Mars i *østlig kvadratur* og vil fra Jorden kunne ses på aftenhimlen frem mod midnat. Til højre står Mars i *vestlig kvadratur* og vil kunne ses på morgenhimlen. I begge tilfælde vil marsskiven ikke ses fuldt belyst, men udvise pukkelfase. *Fasevinklerne* φ_E og φ_W er størst mulige her. På illustrationen er φ_E = 42.3° og φ_W = 47.4°.

På illustrationen ses Solen til højre og Jorden til venstre, omkredset af Månen. Ubelyste dele er markeret med sort farve. I position (1) er Månen i første kvarter; den er halvt belyst. Kort efter er den i østlig kvadratur (2). Omkring 14 dage senere er den i vestlig kvadratur (3) efterfulgt af sidste kvarter (4). Solens afstand er stærkt underdrevet for at tydeliggøre forskellen på kvadratur og første/sidste kvarter. På figuren er vinklen mellem retningerne (1) og (2) 17.1°, men i virkeligheden er den kun 0.147°, hvilken bue Månen tilbagelægger på blot 17.4 minutter.

Et himmellegeme siges at stå i kvadratur, hvis retningerne til Jorden og Solen set fra himmellegemet danner en ret vinkel (90°)^[1]^:57 , jævnfør figuren til venstre.

Månen er i østlig kvadratur kort efter første kvarter og i vestlig kvadratur kort før sidste kvarter, jævnfør figuren til højre. Ved kvadratur modvirker tidekræfterne fra Solen og Månen hinanden, så ændringen i tidevandets højde bliver derfor mindre end i gennemsnittet. Denne situation kaldes nipflod. Ved nymåne (Månen i konjunktion med Solen) og ved fuldmåne (Månen i opposition til Solen) forstærkes virkningerne, man taler om springflod.

De indre planeter Merkur og Venus kan ikke komme i kvadratur, men de ydre kan.

Fasevinkel

Når Mars står i *kvadratur* (vinklen Solen-Jorden-Mars er 90°), ser man fra Jorden ind på en betydelig del af dens natside. *Fasevinklen* (vinklen Solen-Mars-Jorden) kan nå op på 47.4°. Billedet simulerer udseendet. Da Mars i kvadratur er en del længere væk end i opposition, er den her ikke så attraktiv for amatørastronomer at fotografere.

For et objekt i Solsystemet defineres dets fasevinkel som vinklen Solen-objekt-Jorden.^[2]^:131 Det er altså den vinkel, som man fra objektet vil have mellem retningerne til Solen og Jorden; se illustrationen herover til venstre. Fasevinklen betegnes ofte $\varphi$ .

For de indre planeter, Merkur og Venus samt for Månen kan fasevinklen antage alle værdier mellem 0° (øvre konjunktion hhv. måneformørkelse) og 180° (nedre konjunktion hhv. solformørkelse).

For de ydre planeter er der en øvre grænse for størrelsen af fasevinklen. For Mars kan den højst blive 47.4°, hvor den ses med tydelig fase, se hosstående figur. Tabellen herunder viser maximale fasevinkler for de ydre planeter.

Når Jupiter står i kvadratur, vil man i kikkert kunne se den ene rand skarp og den anden ulden. Når Saturn er i kvadratur, vil man til en af siderne kunne se planetens skygge på sin ring.

Maximale fasevinkler^[3]
Planet	φ_max
Mars	47.4°
Jupiter	11.1°
Saturn	6.01°
Uranus	2.98°
Neptun	1.90°

Se også

Kilder

↑ Lancaster Brown, Peter (1975). Bogen om astronomi. Universets hvem-hvad-hvor. København: Politikens Forlag. ISBN 87-567-1771-7.
↑ Karttunen, Hannu; Kröger, Pekka; Oja, Heikki; Poutanen, Markku; Donner, Karl J. (2003). Fundamental Astronomy (engelsk) (4. udgave). Berlin-Heidelberg-New York: Springer-Verlag. ISBN 3-540-00179-4.
↑ For Jupiter til Neptun er formlen $\sin(\varphi _{\text{max}})=1/a$ anvendt; her er $a$ planetens middelafstand i astronomiske enheder.

[Brown-1] Lancaster Brown, Peter (1975). Bogen om astronomi. Universets hvem-hvad-hvor. København: Politikens Forlag. ISBN 87-567-1771-7.

[Karttunen-2] Karttunen, Hannu; Kröger, Pekka; Oja, Heikki; Poutanen, Markku; Donner, Karl J. (2003). Fundamental Astronomy (engelsk) (4. udgave). Berlin-Heidelberg-New York: Springer-Verlag. ISBN 3-540-00179-4.

[Fasevinkel-3] For Jupiter til Neptun er formlen $\sin(\varphi _{\text{max}})=1/a$ anvendt; her er $a$ planetens middelafstand i astronomiske enheder.

[1]

[2]

[3]