Kvalificeret flertal

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Kvalificeret flertal er et begreb, der anvendes ved valghandlinger, når der til vedtagelse af en beslutning kræves tiltræden af mere end blot flertallet af de afgivne stemmer der normalt kræves ved majoritetafstemning. Et krav om kvalificeret flertal kan eksempelvis bestå i krav om, at der til vedtagelse af en beslutning kræves tiltræden af 2/3 af de afgivne stemmer.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Den romerske republik var det første kendte samfund i historien som anvendte kvalificeret flertal.

Det første kendte brug af kvalificeret flertal var i år 122/123 f.Kr. i antikkens Rom.[1] Dokumentet Lex Acilia repetundarum, som fastslog retningslinjerne for visse romerske retssager, erklærede at to tredjedele af nævningene ved en sag kunne anmode om at få den sidste tredjedel fjernet fra sagen hvis den nægtede at afgive stemme i forbindelse med sagens afgørelse.[2]

På det tredje Laterankoncil i 1179 indførte Pave Alexander 3. et krav om at fremtidige paver kun kunne vælges med et kvalificeret flertal på to tredjedele.[3] Pave Johannes Paul 2. indførte en undtagelse i 1996 som bestemte at paven kunne vælges ved simpelt flertal som en sidste udvej hvis to tredjedele ikke kunne blive enige.[4] Undtagelsen blev dog tilbagerullet af Pave Benedikt 16. i 2007.[5]

Almindelige former for kvalificeret flertal[redigér | redigér wikikode]

I en normal majoritetsafstemning er det kun nødvendigt at få over halvdelen af stemmerne. Et kvalificeret flertal kræver en andel af stemmerne som oversiger de 50% krævet ved en normal majoritetsafstemning.[6] Der er ingen standard for hvor stor en andel af stemmerne man skal have for at få et kvalificeret flertal, men det er typisk to tredjedele[7][8], tre fjerdedele[7] eller tre femtedele[7][9].

Eksempler på anvendelse af kvalificeret flertal[redigér | redigér wikikode]

Danmark[redigér | redigér wikikode]

Wikisource-logo.svg
Wikisource har originalt kildemateriale relateret til denne artikel:

Paragraf §20 i Danmarks Riges Grundlov kræver, at lovgivning som vil resultere i suverænitetsafgivelse (f.eks. til Den Europæiske Union eller de Forenede Nationer) kun kan gennemføres i Folketinget hvis den opnår et flertal på fem sjettedele (150 ud af 179 pladser).[10] Hvis der kun kan opnås et simpelt flertal, og regeringen vælger ikke at droppe forslaget, skal det sendes til folkeafstemning.[10][11]

Den Europæiske Union[redigér | redigér wikikode]

I EU foregår afstemninger i ministerrådet efter regler om kvalificeret flertal, bl.a. når der er tale om vedtagelse af direktiver. [12]

Foreninger, selskaber og andre ikke-statslige organisationer[redigér | redigér wikikode]

Mange foreninger og lignende organisationer har vedtægter som kræver et kvalificeret flertal (3/5, 2/3 og 3/4) for at ændre organisationens vedtægter eller opløsning af organisationen.[13]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Schwartzberg 2013, s. 44.
  2. ^ Johnson, Coleman-Norton & Bourne 1961, s. 42.
  3. ^ Schwartzberg 2013, ss. 51, 58-59.
  4. ^ Johannes Paul II 1996, ss. 32-33.
  5. ^ "Pope alters voting for successor". BBC News (BBC). 26. juni 2007. Arkiveret fra originalen 20. september 2016. 
  6. ^ Wulff, Carsten. "kvalificeret flertal". Den Store Danske (Gyldendal). Arkiveret fra originalen 15. november 2016. Hentet 15. november 2016.  Arkiveret 15. november 2016.
  7. ^ a b c Waisanen, Bert (2010). State Tax and Expenditure Limits—2010 (ASPX). National Conference of State Legislatures. "Fifteen states now require supermajority votes to pass tax increases. Supermajority requirements dictate either a three-fifths, two-thirds or three-fourths majority vote in both chambers to pass tax increases or impose new taxes." 
  8. ^ "The Constitution of the United States of America - Article V". Wikisource (Philadelphia: Federal Convention of 1787). 1787. Arkiveret fra originalen 6. oktober 2016. Hentet 2016-11-15. "The Congress, whenever two thirds of both Houses shall deem it necessary, shall propose Amendments to this Constitution, or, on the Application of the Legislatures of two thirds of the several States, shall call a Convention for proposing Amendments [...]"  Arkiveret 6. oktober 2016.
  9. ^ "Charter of the United Nations". Wikisource (Forenede Nationer). 1945. Arkiveret fra originalen 9. november 2016. "Decisions of the Security Council on all other matters shall be made by an affirmative vote of nine members including the concurring votes of the permanent members; provided that, in decisions under Chapter VI, and under paragraph 3 of Article 52, a party to a dispute shall abstain from voting."  Arkiveret 9. november 2016.
  10. ^ a b Pedersen & Christensen 2015, ss. 27-28.
  11. ^ EU oplysningen om danske folkeafstemninger
  12. ^ EU-oplysningen
  13. ^ Kobbernagel, Jan; Sveistrup, Poul (1961). "Om afstemningsmetoder ved kollektive beslutninger". Erhvervsøkonomisk Tidsskrift 25: s. 135-136. Hentet 2016-11-14. 

Litteraturliste[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]