Kvalificeret flertal

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Kvalificeret flertal er et begreb, der anvendes ved valghandlinger, når der til vedtagelse af en beslutning kræves tiltræden af mere end blot flertallet af de afgivne stemmer. Hvor mange yderligere stemmer der kræves til beslutningens vedtagelse, vil være fastsat i reglerne for afstemningen. Et krav om kvalificeret flertal kan eksempelvis bestå i krav om, at der til vedtagelse af en beslutning kræves tiltræden af 2/3 af de afgivne stemmer.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Den romerske republik var det første kendte samfund i historien som anvendte kvalificeret flertal.

Det første kendte brug af kvalificeret flertal var i år 122/123 f.Kr. i antikkens Rom.[1] Dokumentet Lex Acilia repetundarum, som fastslog retningslinjerne for romerske retssager, erklærede at to tredjedele af nævningene ved en sag kunne anmode om at få den sidste tredjedel fjernet fra sagen hvis den nægtede at afgive stemme i forbindelse med sagens afgørelse.[2]

På det tredje Laterankoncil i 1179 indførte Pave Alexander 3. et krav om at fremtidige paver kun kunne vælges med et kvalificeret flertal på to tredjedele.[3] Pave Johannes Paul 2. indførte en undtagelse i 1996 som bestemte at paven kunne vælges ved simpelt flertal som en sidste udvej hvis to tredjedele ikke kunne blive enige.[4][5] Undtagelsen blev dog tilbagerullet af Pave Benedikt 16. i 2007.[6]

Almindelige former for kvalificeret flertal[redigér | redigér wikikode]

I en normal majoritetsafstemning er det kun nødvendigt at få over halvdelen af stemmerne. Et kvalificeret flertal kræver en andel af stemmerne som oversiger de 50% krævet ved en normal majoritetsafstemning.[7] Der er ingen standard for hvor stor en andel af stemmerne man skal have for at få et kvalificeret flertal, men det er typisk to tredjedele[8][9], tre fjerdedele[8] eller tre femtedele[8][10].

Eksempler på anvendelse af kvalificeret flertal[redigér | redigér wikikode]

Danmark[redigér | redigér wikikode]

Wikisource-logo.svg
Wikisource har originalt kildemateriale relateret til denne artikel:

Paragraf §20 i Danmarks Riges Grundlov kræver, at lovgivning som vil resultere i suverænitetsafgivelse (f.eks. til Den Europæiske Union eller de Forenede Nationer) kun kan gennemføres i Folketinget hvis den opnår et flertal på fem sjettedele (150 ud af 179 pladser).[11] Hvis der kun kan opnås et simpelt flertal, og regeringen vælger ikke at droppe forslaget, skal det sendes til folkeafstemning.[11][12]

Den Europæiske Union[redigér | redigér wikikode]

I EU foregår afstemninger i ministerrådet efter regler om kvalificeret flertal, bl.a. når der er tale om vedtagelse af direktiver. [13]

Foreninger, selskaber og andre ikke-statslige organisationer[redigér | redigér wikikode]

Mange foreninger og lignende organisationer har vedtægter som kræver et kvalificeret flertal (3/5, 2/3 og 3/4) for at ændre organisationens vedtægter eller opløsning af organisationen.[14]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Schwartzberg, Melissa (2013). "Prelude: Acclamation and Aggregation in the Ancient World - The Origin of Supermajority Rules". Counting the Many: The Origins and Limits of Supermajority Rule. Cambridge: Cambridge University Press. s. 44. ISBN 978-0-521-19823-3. Hentet 5. december 2016. 
  2. ^ "Lex Acilia de repetundis ( English translation )" (på engelsk). Droit romain (Université Grenoble Alpes). Arkiveret fra originalen 30. marts 2016. Hentet 5. december 2016. "When two thirds of the judices present report that the case is proved . . . the praetor having jurisdiction over the proceedings in this case shall provide that those judices who refuse to give a verdict shall be removed [...]"  Arkiveret 30. marts 2016.
  3. ^ Schwartzberg (2013), ss. 51, 58–59
  4. ^ McLachlan, Paul (på engelsk) (ASP). Electing a pope. Arkiveret fra originalen 13. november 2016. Hentet 6. september 2016.  Arkiveret 13. november 2016.
  5. ^ (på engelsk) (PDF)Universi Dominici Gregis. 1996. Arkiveret fra originalen 14. september 2015.  Arkiveret 14. september 2015.
  6. ^ "Pope alters voting for successor" (på Engelsk). BBC News (BBC). 26. juni 2007. Arkiveret fra originalen 20. september 2016. 
  7. ^ Wulff, Carsten. "kvalificeret flertal". Den Store Danske (Gyldendal). Arkiveret fra originalen 15. november 2016. Hentet 15. november 2016. "mere end halvdelen af stemmerne i en forsamling"  Arkiveret 15. november 2016.
  8. ^ a b c Waisanen, Bert (2010) (ASPX). State Tax and Expenditure Limits—2010. National Conference of State Legislatures. "Fifteen states now require supermajority votes to pass tax increases. Supermajority requirements dictate either a three-fifths, two-thirds or three-fourths majority vote in both chambers to pass tax increases or impose new taxes." 
  9. ^ "The Constitution of the United States of America - Article V" (på engelsk). Wikisource (Philadelphia: Federal Convention of 1787). 1787. Arkiveret fra originalen 6. oktober 2016. Hentet 2016-11-15. "The Congress, whenever two thirds of both Houses shall deem it necessary, shall propose Amendments to this Constitution, or, on the Application of the Legislatures of two thirds of the several States, shall call a Convention for proposing Amendments [...]"  Arkiveret 6. oktober 2016.
  10. ^ "Charter of the United Nations" (på engelsk). Wikisource (Forenede Nationer). 1945. Arkiveret fra originalen 9. november 2016. "Decisions of the Security Council on all other matters shall be made by an affirmative vote of nine members including the concurring votes of the permanent members; provided that, in decisions under Chapter VI, and under paragraph 3 of Article 52, a party to a dispute shall abstain from voting."  Arkiveret 9. november 2016.
  11. ^ a b Pedersen, Susannah; Christensen, Jens Peter (November 2015). "03 - Regeringen" (PDF). Min grundlov - Grundloven med forklaringer (13 udg.). Folketingets Kommunikationsenhed. pp. 27-28. ISBN 87-7982-172-3. "Til vedtagelse af lovforslag herom kræves et flertal på fem sjettedele af Folketingets medlemmer. Opnås et sådant flertal ikke, men dog det til vedtagelse af almindelige lovforslag nødvendige flertal, og opretholder regeringen forslaget, forelægges det folketingsvælgerne til godkendelse eller forkastelse efter de for folkeafstemninger i §42 fastsatte regler." 
  12. ^ EU oplysningen om danske folkeafstemninger
  13. ^ EU-oplysningen
  14. ^ Kobbernagel, Jan; Sveistrup, Poul (1961). "Om afstemningsmetoder ved kollektive beslutninger" (PDF). Erhvervsøkonomisk Tidsskrift 25: s. 135-136. Hentet 2016-11-14. "I mange foreninger og selskaber har man vedtægtsmæssigt krav om kvalificeret flertal til gennemførelse af beslutning om ændring af formålet, om opløsning af sammenslutningen eller ændring af vedtægterne.".