Kyndelmisse

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Kyndelmisse er en lysfest

Kyndelmisse (eller Mariæ renselsesdag) er en gammel kristen helligdag den 2. februar. Dagen blev kaldt for Kjørmes Knud. Kyndelmisse er en fordanskning af de latinske ord for lysmesse: kyndel = candelarum, lys og missa messe. Et andet ord var kermesse og heraf kom kørmesse og kjørmes. Det er den dag, halvdelen af vinteren er gået. I den katolske kirke fejres dagen med en stor lysmesse, hvor de lys som skal bruges i det kommende år velsignes.

Kyndelmisse ligger 40 dage, efter Jesus blev født og hans mor, Jomfru Maria, kunne fremstilles i templet [1], så hun kunne gennemgå den traditionelle renselse. Lysfesten er ikke helligdag i Danmark.

Med helligdagsreformen af 1770 blev kyndelmisse afskaffet sammen med 10 andre helligdage som 3. juledag, 3. påskedag, Sankt Hans Dag og Vor Frue Dag. Selv om kyndelmisse i over 200 år ikke har haft status som helligdag, er der en tendens til, at kirker markerer dagen med særlige lysgudstjenester og dåb af kommende konfirmander. Ved kyndelmisse afholdtes kjørmes-gilder, sammenskudsgilder med kraftig suppe, pandekager med øl og brændevin eller stuvet hvidkål med flæsk og pølse.

Mange traditioner og varsler er knyttet til kyndelmisse. Frugttræer piskes med ris og rituelle pløjninger skulle sikre en god høst. Flæsk skulle spises for at forhindre hunger, og vejret på dagen varslede forårets komme: hvis det blæser så meget, at 18 kællinger ikke kunne holde den 19. ved jorden så vil foråret snart være på vej. Og Kjørmes tø er så godt som 100 læs hø. En tommelfingerregel siger, at bonden skulle have halvdelen af foderet til dyrene tilbage, da dyrene først kunne komme på græs i maj måned.

Kilder

  • Niels Bekkevold, "Ved kyndelmisse skal du spise pandekager". Søndagsavisen, 30. januar 2005, side 2.
  • Povl Engelstoft: Hagerups konversationsleksikon, 1951. Bind 6, side 449.

Eksterne henvisninger

Wikimedia Commons har medier relateret til: