Kynisme

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Kynisme (fra græsk Kυνισμός, beslægtet med kyon = hund) er en filosofi, der med Sokrates som udgangspunkt hævder at menneskets lykke ikke beror på noget ydre, men på en indre frihed baseret på et liv i dyd. Kynikerne mente med Sokrates, at lever man i dyd, er man lykkelig. De flyttede dermed de gamle grækeres politiske ideal over i folks personlige moral. [1] Betegnelsen stammer fra en græsk filosofisk skole, der blev grundlagt af Antisthenes fra Athen. Tanker og udtryk fra kynikernes forkyndelse lever videre i vore dages kristne prædiken; og deres livsstil, med fattigdom og nøjsomhed som idealet, har sat sig præg på munkevæsnet, især tiggermunke som franciskanerne. De regnes som forløbere for stoicismen. [2]

Den moderne kynisme[redigér | redigér wikikode]

"Kynisme" i dag benyttes i betydningen "holdning præget af foragt for den menneskelige natur og ligegyldighed over for andres ulykke". [3]

Peter Sloterdijk fremsatte i 1983 den tese, at kynisme (i den moderne betydning af ordet) dominerer Vestens tænkemåde i 1900-tallet. [4]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Eiliv Skard: Filosofien i oldtiden (s. 132), forlaget Aschehoug, Oslo 1972, ISBN 82-03-00680-9
  2. ^ Eiliv Skard: Filosofien i oldtiden (s. 135)
  3. ^ https://ordnet.dk/ddo/ordbog?aselect=kynisk&query=kynisme
  4. ^ * Peter Sloterdijk: Kritik af den kyniske Fornuft, Det lille forlag, 2005

Se også[redigér | redigér wikikode]

Sprog og litteraturStub
Denne artikel om sprog eller litteratur er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.