Kystartilleri

Eksempel på kystartilleri.

Kystartilleri er den gren af militær, der beskæftiger sig med betjening af anti-skibs-artilleri eller faste kanonbatterier i kystbefæstninger.

Fra middelalderen og frem til anden verdenskrig var kystartilleri og flådeartilleri i form af kanoner af stor betydning for militære anliggender og repræsenterede generelt de områder inden for højteknologisk udvikling og kapitalomkostninger med de største investeringer i materiel. Fremkomsten af 1900-tallets teknologier, især militær luftfart, flådeluftfart, jetfly og styrede missiler, reducerede kanoners, slagskibes og kystartilleriets centrale rolle. I lande, hvor kystartilleriet ikke er blevet nedlagt, har disse styrker opnået amfibiske kapaciteter. I littoral krigsførelse kan mobilt kystartilleri bevæbnet med jord-til-jord-missiler fortsat anvendes til at nægte brugen af søruter.

Det blev længe anset som en tommelfingerregel, at én landbaseret kanon svarede til tre flådekanoner af samme kaliber, på grund af den større stabilitet ved kystkanonen, som muliggjorde en betydeligt højere præcision end dens søbaserede modstykker. Landbaserede kanoner havde desuden i de fleste tilfælde fordel af ekstra beskyttelse i form af mure eller jordvolde. Rækkevidden af krudtbaseret kystartilleri har også en afledt rolle i international ret og diplomati, idet et lands tremilegrænse for ”kystfarvande” anerkendes som værende under nationens eller statens lovgivning.