Læbe

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
En mands læber
En kvindes læber

Læber en et synligt organ, som er en del af munden hos mennesker og dyr og bruges til at åbne og lukke munden. Læberne har dermed en vigtig betydning i forbindelse med åndedrættet og indtagelse af føde. De kan også bruges til at kysse og smile med.

Menneskerne læbers anatomi[redigér | rediger kildetekst]

Læberne (labium superius og labium inferius) er to hudfolder, der begrænser indgangen til mund fortil. Læberne består hver af en område beklædt med tynd hud besat med hår (hhv. under næsen og over hagen), samt de "røde læber" (prolabium). Prolabiets røde farve skyldes, at blodkar får tæt relation til hudoverfladen.

Man kan i læberne skelne mellem 4 lag, benævnt udvendigt fra:

  1. Huden, dermis, som bl.a. indeholder svedkirtel og talgkirtler. Efter puberteten besættes den med tykke terminalhår. Prolabiet er ikke udstyret med hår eller kirtler, hvilket forklarer, hvorfor læberne ofte hurtigt tørrer ud.
  2. M. orbicularis oris, som er den store muskel, der omgiver læberne, og (sammen med en række andre mimiske ansigtsmuskler) modificerer læbernes facon.
  3. Submucosa, der indeholder læbekirtlerne, glandulae labialis, der udmunder i mundhulen.
  4. Mucosa. Slimhinden, der på indsiden beklæder mundhulen. Mucosa er naturligt sammenhængende med huden gennem mundspalten, rima oris, samt kindernes slimhinde.

Den vertikale bule over den øverste læbe kaldes "philtrum".

Der er tolv forskellige muskler involveret i at bevæge læberne. [1]

Noter[redigér | rediger kildetekst]

Se Wiktionarys definition på ordet:
  1. ^ Illustreret Videnskab 17/2010, side 45