Léon Cogniet
| Léon Cogniet | |
|---|---|
| |
| Personlig information | |
| Født | 29. august 1794  Paris, Frankrig |
| Død | 20. november 1880 (86 år) 10. arrondissement i Paris, Frankrig |
| Gravsted | Léon Cogniets gravsted, Cimetière du Père-Lachaise |
| Nationalitet |  Fransk |
| Søskende | Marie-Amélie Cogniet |
| Ægtefælle | Catherine-Caroline Cogniet |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | École nationale supérieure des Beaux-Arts, Franske akademi i Rom (1817-1822) |
| Elev af | Jean-Victor Bertin, Pierre-Narcisse Guérin |
| Medlem af | Académie des beaux-arts |
| Beskæftigelse | Kunstmaler, gravør, professor, tegner, litograf |
| Fagområde | Malerkunst |
| Arbejdsgiver | École nationale supérieure des Beaux-Arts |
| Arbejdssted | Paris |
| Elever | Gustave-Henri-Eugène Delhumeau, Alfred Boucher, Gustave Mohler, Eugène-Philibert Langronne, François Barthélemy Marius Abel med flere |
| Kendte værker | Scène du Massacre des Innocents, Scene fra juli 1830 |
| Genre | Portræt, historiemaleri |
| Bevægelse | Romantikken |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Officer af Æreslegionen (1846), Ridder af Æreslegionen (1826), Pour le Mérite for videnskab og kunst, Prix de Rome for maleri (1817) |
| Andet | |
| Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Léon Cogniet (født 29. august 1794 i Paris, død 20. november 1880 sammesteds) var en fransk maler.
Cogniet var elev af Guérin; som pensionnaire i Rom blev han yderligere oplært i "davidsk" klassicisme. Hans første større arbejde, Marius på Karthagos ruiner (1824, museet i Toulouse) bærer også tidens akademiske præg, men peger, i valget af lysvirkning, hen imod den romantiske skoles stemningsindhold og farveglæde. Samme tendens træder endnu tydeligere frem i Barnemordet i Betlehem (1824), fremstillet gennem det ene moment: en moder, der i rædsel har søgt ly i en krog for at værne sit barn imod morderne. Hans kunst blev nu taget i beslag til monumentale arbejder, i Louvre, i Saint-Nicolas-des-Champs (no), i Madeleine (1827); endvidere det dygtige, af kraftig stemning bårne Paris-Nationalgardens udmarch 1792 (1836, i Versailles museum).
Særlig vellykkede, gennem varm kolorit og valg af psykologisk interessante emner, er Tempelherren bortfører Rebekka fra det brændende slot (1831, efter Walter Scott) og hans mest populære maleri, Tintoretto, der maler sin unge datters lig (1843; museet i Bordeaux). Han udførte også gode litografier.
Cogniet, som i sin tid nød verdensry, og i hvis atelier kunstnere flokkedes fra Frankrig, Norden, Tyskland og hele Europa, har nu nærmest kunsthistorisk betydning som en udmærket lærer, hvis kunstskole gav de forskellige maleriske retninger passelig plads og de unge talenter fornødent spillerum for deres evner. Han rådede ikke over en mægtig skabende fantasi, men var en solid, gennemuddannet kunstner.
Billeder
[redigér | rediger kildetekst]
|
|
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ↑ Scener fra juli 1930 (en) i Musée des Beaux-Arts d'Orléans (en) – Billedet er også kendt som Les Drapeaux, flagene
- ↑ Om Jean-François Champollions rolle i tydningen af hieroglyfferne, se Rosettestenen
- ↑ Artikel på engelsk om maleriet La Garde nationale de Paris part pour l’armée: The National Guard of Paris Departs for the Army (en)
- ↑ Til maleriet fra 1835 "Bonapartes ekspeditionen 1798 til Egypten", se evt. artiklen Den franske invasion af Egypten
Kilder
[redigér | rediger kildetekst]- Cogniet, Léon i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1916) af Axel Hlck
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Léon Cogniet i Den Store Danske på Lex.dk af Jens Peter Munk
- Léon Cogniet i Store norske leksikon
