Løgneparadokset

Løgneparadokset handler om en person, der kommer med følgende udtalelse:

	Jeg lyver altid

Det er et yndet paradoks. Det eneste, vi i virkeligheden kan slutte fra denne sætning, er, at personen, der ytrede det, hverken altid taler sandt eller altid lyver.

Det er kun et paradoks, hvis det antages, at enhver løgner altid lyver, og alle andre altid taler sandt. Hvis han derimod kan finde på at lyve, når det passer ham, men for det meste siger sandheden, så er det ikke længere paradoksalt at sige, at jeg altid lyver. Det er derimod paradoksalt at påstå, at denne sætning ikke er forkert.

Hvis han vitterligt løj om alt, ville han også lyve om dette, og så ville han ikke kunne sige denne sætning, da det så ville blive sandt – men hvis den blev sand, ville der være en ting han ikke løj om, netop denne sætning, og dermed ville den blive falsk. Derfor vil denne sætning altid være en løgn. Den er en naturlig kontradiktion.

Et andet eksempel på et løgneparadoks er følgende: "Der findes ingen sande sætninger" -Hvis sætningen er sand, er den falsk.

Se også

• Krokodilleparadokset
• Gödels ufuldstændighedssætning

Spire Denne filosofiartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.