Løndannelse

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Løn er den pris arbejdsgiveren betaler for brug af arbejderens arbejdskraft. Løn er altså derfor en vigtig størrelse, da det er den vigtigste indtægt for en afgørende del af befolkningen (lønmodtagerne) og en afgørende udgift for den anden del af befolkningen (de selvstændige). Hvordan løn fastsættes varierer i praksis fra område til område, men sker typisk gennem forhandling af overenskomster. Teoretisk set er der også store forskelle på hvordan, at man mener, at løndannelsen finder sted.

Teoretisk løndannelse i den neoklassiske skole[redigér | redigér wikikode]

Som forklaret i artiklen om arbejdsmarkedet er lønnen lig med værdien af marginalproduktet. Alligevel ser vi dog store forskelle i løn, og vi ser desuden en løn som ligger over ligevægtslønnen.

På individ planet bruges der en række forklaringsfaktorer på hvorfor forskellige folk tjener forskelligt:

  • 1) Kompenserende forskelle – arbejdets hårdhed og ubehagelig kan varierer meget. Hårdere arbejde giver alt andet lige højere løn.
  • 2) Human kapital – højere uddannelsesniveau giver højere løn. Produktivitetsteorien siger, at dette skyldes at uddannede arbejdere er mere produktive pga. deres uddannelse og derfor har et større marginalprodukt og får en større løn. Signalteorien derimod siger, at det at man har taget en uddannelse, viser at man har disciplin og kan sætte sig ind i ting, og at der er derfor, at man får højere løn.
  • 3) Evner (naturligt), indsats og held: Hvor smuk man er, kan bl.a. spille ind. Bl.a. fordi at det kan ses som et udtryk for, at man er et ordensmenneske.
  • 4) Til sidst kommer superstarfænomenet, som dækker over de bedste inden for produktionsmoråder, hvor produktionsomkostningerne er nul, og udbuddet er ubegrænset. På markeder med disse karakteristisk vil køberne kun købe den bedstes vare, og derfor vil han blive stinkende rig.

På det institutionelle plan har vi derimod:

  • 1) Minimumslønninger kan holder lønnen oppe over ligevægtsniveauet
  • 2) Fagforeninger kan gennem strejker presse lønnen op. Virksomhederne betaler med andre ord en ekstra præmie for at undgå strejker
  • 3) Efficienslønninger, som bygger på at virksomhederne har en egen interesse i en højere løn end ligevægtslønnen grundet det giver bedre heldbred for arbejderne, det holder på arbejderne, hvilket sparer virksomhederne oplæringsomkostninger, det får arbejderne til at arbejde hårdere da de føler sig værdsat og gerne vil beholde det relativt godt lønnede job, og det tiltrækker de bedste på området. Eller kort sagt: ”if you pay peanuts you get monkeys”.

En helt anden form for forskelle i lønnen opstår gennem diskrimination. Diskrimination er typisk svært at måle, da man skal holde alt andet lige, men der er ingen tvivl om, at kvinder og indvandrere eksempelvis får en lavere løn.

Spørgsmålet er selvfølgelig, hvorfor denne lønforskel opstår. Indenfor den neoklassiske teori fratager på først og fremmest virksomhederne ansvaret. Rationalet er, at hvis nogen virksomheder ikke efterspørger så mange kvinder, så vil efterspørgslen på kvindelige arbejdere falde, og derfor vil lønnen for kvindelige arbejdere falder. Herefter vil det dog være muligt for andre virksomhederne, at drage fordel af kvindernes lave lønninger og udkonkurrere førstnævnte virksomheder ved kun at ansætte kvinder. På denne måde vil efterspørgslen efter kvinder dog stige igen, og lønforskellen vil blive udlignet.

Derimod henfører den neoklassiske teori diskrimerende lønforskelle til

  • 1) Diskriminerende efterspørgsel fra forbrugerne på ydelserne, hvor de kan se producent (typisk servicejob, men også sport kan nævnes som et eksempel)
  • 2) Diskriminerende regler fra regeringen

[kilde mangler]

Økonomi Stub
Denne artikel om økonomi er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.