La Cour

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Slægten la Cours våbenskjold tegnet 1917 af H.B. Storck efter det originale brevsegl og tobaksæske, der stadig findes hos ældste direkte led af familien.

(Dornonville de) la Cour er en dansk landmandsslægt, der føres tilbage til forpagter af Strandet Pierre Dornonville de la Cour (1716-1775), der var født i Köpenick af franske forældre, som muligvis var huguenotter og havde forladt Frankrig efter ophævelsen af Nantes-ediktet 1685. Forbindelse mellem ham og den franske adelsslægt af samme navn er ikke direkte påvist, men det var på dennes tid højest usædvanligt at bære våbenskjoldet uden at have denne tilknytning.

Våbenskjold[redigér | redigér wikikode]

Våbenskjoldet er blevet fastlagt således: Skjoldmærket er et hvidt hus i konturer med port og to vinduer og et rødt tag på blå bund. På hjelmen er en sølvharniskklædt arm, der griber om en grøn palmegren med rød stilkspids og blodsdråbe. Hjelmklædet er indvendigt sølv og udvendig til den ene side rødt og den anden blåt.

Historie[redigér | redigér wikikode]

I første ægteskab havde Pierre Dornonville de la Cour sønnen, kancelliråd, kaptajn og postmester i Randers Niels la Cour (1754-1827), der var fader til officer Niels Georg la Cour (1797-1876) og til stænderdeputeret, landmand Otto August la Cour (1796-1860), hvis søn var landskabsmaler, professor Janus Andreas Bartholin la Cour (1837-1909).

Otto August la Cour (1795-1860) var fader til oberst Niels Peter Georg Dornonville de la Cour (1834-1911), som var fader til amtslæge Janus la Cour (1871-1949).

Niels Georg la Cour (1797-1876) var fader til til officererne Eugen la Cour (1836-1900), Charles Dornonville la Cour (1838-1921) og Victor Dornonville la Cour (1843-1926).

Pierre Dornonville de la Cours søn af andet ægteskab, landmand, degn i Odder Jørgen la Cour (1767-1809) var fader til stænderdeputeret Lauritz Ulrik la Cour (1802-1875) til Skærsø og til sognepræst i Odder, politikeren Peter Christian la Cour (1805-1865), hvis søn var landbrugsskoleforstander Albert Philip la Cour (1841-1906). Lauritz Ulrik la Cour var fader til de fem søskende, landøkonomen Jørgen Carl la Cour (1838-1898) til Skærsø, politikeren Hans Christian Ditlev la Cour (1842-1922), fysikeren Poul la Cour (1846-1908) og væversken Jenny Erasmine la Cour (1849-1928) samt til Jacob Ludvig Vauvert la Cour (1844-1912) til Skærsø, hvis søn var elektroingeniør Jens Lassen Faurschou Dornonville de la Cour (1876-1956).

Den nævnte landøkonom Jørgen Carl la Cour var fader til landbrugsredaktøren Jørgen Carl Barfod Dornonville de la Cour (1872-1917) — hvis søn var forfatteren Paul Arvid Dornonville de la Cour (1902-1956) — og historikerne Lars Frederik Barfod Dornonville de la Cour (1869-1951) og Vilhelm Birkedal Barfod Dornonville de la Cour (1883-1974). Fysikeren Dan Barfod la Cour (1876-1942) var søn af den nævnte fysiker Poul la Cour.

Andre personer (hvis indbyrdes relationer bør afklares):

Direktøren Christian Dornonville de la Cour (1871-1924).

Direktør Johannes F. la Cour (1880-1971) var far til landsretssagfører Jacob Ludvig la Cour (1909-2003).

Teglværksbestyrer Hans Petersen (død 1926) og hustru Margrethe la Cour (død 1935) var forældre til officeren, oberstløjtnant C.J. la Cour (1891-1971).

Sognepræst Peder David la Cour (død 1905) var far til filialdirektør i Nationalbanken Niels la Cour (1886-1958).

Gartneren Jakob Dornonville de la Cour (?-1971) var far til økonomen Aage Dornonville de la Cour (født 1917).

Direktør P.E. la Cour (1913-1993). Forfatter Tage la Cour (1915-1993). Filminstruktør Flemming la Cour (1933-2010). Komponist Niels la Cour (født 1944).

Sangerinden Michaela Dornonville de la Cour (Army of Lovers) (født 1961)

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]