Labilt potentiale
Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.
Ingen direkte kildereferencer
Sammenskrivningsforslag Artiklen Labilt potentiale er foreslået føjet ind i Labil. (Siden april 2025) Diskutér forslaget Kort begrundelse: Artiklen ligner en oversættelse af den engelske en:Lability |
Labilt potentiale henviser til en ustabil eller let foranderlig tilstand i et system, hvor selv små påvirkninger kan forårsage en ændring i energiniveau, spænding eller kemisk tilstand. Begrebet kan i flere sammenhænge anvendes synonymt med labilitet i flere videnskabelige discipliner, herunder biologi, kemi, fysik – og i overført betydning i psykologi, sociologi og marketing.
Biologi
[redigér | rediger kildetekst]I cellebiologi beskriver labilitet en spændingstilstand over cellemembranen, der er tæt på tærskelværdien for udløsning af et aktionspotentiale. Nerveceller, muskelceller og andre excitable celler kan befinde sig i en labil tilstand, hvor en lille stimulus kan forårsage en depolarisering.
Eksempel
[redigér | rediger kildetekst]- Ved hvilepotentiale er cellens membran i en relativt stabil tilstand. Nær tærskelværdien bliver den labil, dvs. klar til at udløse et aktionspotentiale.
Kemi
[redigér | rediger kildetekst]Inden for elektrokemi refererer labilitet til en elektrokemisk tilstand, hvor elektroner let overføres, f.eks. i redoxreaktioner. Det betegner ofte et system i en midlertidig eller ustabil tilstand, hvor reaktioner let kan finde sted.
Eksempel
[redigér | rediger kildetekst]- I visse redoxsystemer kan en elektrode have et labilt potentiale, hvoraf selv små ændringer i koncentration eller temperatur udløser en reaktion.
Fysik
[redigér | rediger kildetekst]I klassisk mekanik beskriver et labilt potentiale en ustabil ligevægt, hvor et objekt ved den mindste påvirkning bevæger sig væk fra sin oprindelige position. Dette forekommer typisk i systemer med høj potentiel energi i en lokal ekstremum.
Eksempel
[redigér | rediger kildetekst]- En bold balanceret på toppen af en bakke er i en labil ligevægt. Selv en lille bevægelse vil få den til at rulle ned.
Psykologi, sociologi og marketing
[redigér | rediger kildetekst]I overført betydning anvendes begrebet labilitet eller labilt potentiale til at beskrive menneskelige eller sociale tilstande, hvor der er høj modtagelighed for påvirkning – og hvor selv små impulser kan føre til markante ændringer i adfærd eller beslutninger.
Psykologi
[redigér | rediger kildetekst]I psykologien bruges det om personer eller grupper i en emotionelt ustabil tilstand, fx ved affektlabilitet, hvor følelsesudbrud hurtigt opstår og skifter. Et menneske i en sådan tilstand har et mentalt "labilt potentiale", der kan trigges af selv små stimuli.
Sociologi
[redigér | rediger kildetekst]Sociologisk kan begrebet anvendes om samfund i krise, hvor sociale spændinger er høje. I sådanne situationer kan små hændelser (som politiske udtalelser eller sociale medier-indlæg) føre til store reaktioner, fx protester eller sociale bevægelser.
Marketing og adfærdsøkonomi
[redigér | rediger kildetekst]I marketing og adfærdspsykologi refererer det til forbrugeres beslutningssituationer, hvor de er ekstra påvirkelige – fx ved usikkerhed, socialt pres eller følelsesmæssig appel. Det labilt potentielle øjeblik er ideelt for påvirkning via reklame, nudging eller produktplacering.
Se også
[redigér | rediger kildetekst]Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Fox, Stuart. Human Physiology. McGraw-Hill.
- ^ Biologi til tiden. Systime. ISBN 978-87-02-16188-9
- ^ Bard, Allen J. & Faulkner, Larry R. Electrochemical Methods: Fundamentals and Applications. Wiley, 2nd Edition, 2001.
- ^ Goldstein, Herbert. Classical Mechanics. Addison-Wesley.
- ^ Fysik AB – Grundbog. Nucleus Forlag. ISBN 978-87-7061-154-7
- ^ American Psychiatric Association. DSM-5: Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders. 5. udgave.
- ^ Castells, Manuel. Networks of Outrage and Hope: Social Movements in the Internet Age. Polity Press, 2015.
- ^ Kahneman, Daniel. Thinking, Fast and Slow. Farrar, Straus and Giroux, 2011.