Ladejarlerne

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Statuen Ladejarlen af billedhuggeren Harald Samuelsen. Statuen blev opført af apoteker Aasmund Laugsand og stod oprindeligt i en niche foran apoteket Ladejarlen i Trondheim.[1]

Ladejarlerne var herskere af herresædet Lade i Trondheim i Norge i fem generationer fra Håkon Grjotgardsson Ladejarl sidst i 800-tallet til Håkon Eiriksson sidst i 1020'erne. Jarle-slægten stammede efter al sandsynlighed fra Håløyg-slægten fra Hålogaland. Ladejarlerne balancerede deres magtposition mellem økonomisk styrke og handel på den ene side, og støtte fra bønder og landadel på den anden. Særligt vigtigt for jarlemagtens "udenrigs"-handel var kontrollen med den såkaldte finneskat, og handel med varer såsom sælskind, hvalrostænder og andre produkter nordfra til kontinentet. Ottar fra Hålogaland berettede således i ca. år 890 om sin handelsrute fra den nordligste del af Norge via Skiringssal, Hedeby og Friesland til London.[2]

Politisk blev jarlemagten flere gange udfordret af kongemagterne ved Harald Hårfager, Håkon den Gode, Harald Gråfeld og Olav Tryggvason som ønskede at svække ladejarlernes magt til fordel for et samlet norsk kongerige. Fra sidste halvdel af 900-tallet indgik ladejarlen Håkon Sigurdsson Jarl en taktisk alliance med den danske kong Harald Blåtand og var i perioder i realiteten enekonge i Norge, omend med en jarls navn.

Referencer[redigér | redigér wikikode]