Landsbyer med befæstede kirker i Transsylvanien

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
UNESCO Verdensarvsområde
Landsbyer med befæstede kirker i Transsylvanien
Landsbyen Biertan med befæstet kirke
Land Rumænien
Sted Transsylvanien
Kriterium Kultur iv
Reference 596
Indskrevet 1993
Landsbyer med befæstede kirker i Transsylvanien ligger i Rumænien
1
1
2
2
3
3
4
4
5
5
6
6
7
7

Den sydøstlige del af regionen Transsylvanien i i Rumænien har et af de højeste antal bevarede befæstede kirker fra det 13. til det 16. århundrede. Der er mere end 150 velbevarede befæstede kirker (ud af de oprindelige 300 befæstede kirker) i en lang række arkitektoniske stilarter.

Landsbyer med befæstede kirker i Transsylvanien er opført på UNESCOs verdensarvsliste og er syv landsbyer (seks saksiske og en Székely) grundlagt af de transsylvanske saksere. De er domineret af befæstede kirker og præget af et specifikt bebyggelsesmønster, der har været bevaret siden senmiddelalderen.[1]

Listen[redigér | rediger kildetekst]

De syv landsbyer, der er opført på UNESCOs verdensarvsliste :

rumænsk navn Billede Distrikt
Koordinater
tysk navn ungarsk navn Hovedattraktioner
Biertan Sibiu
46°08′09″N 24°46′23″Ø / 46.13583°N 24.77306°Ø / 46.13583; 24.77306
Birthälm Berethalom Biertan befæstet kirke
Câlnic Alba
45°53′07″N 23°39′28″Ø / 45.88528°N 23.65778°Ø / 45.88528; 23.65778
Kelling Kelnek Câlnic Citadel
Dârjiu Harghita
46°12′14″N 25°12′03″Ø / 46.20389°N 25.20083°Ø / 46.20389; 25.20083
Ders Székelyderzs Dârjiu befæstede kirke
Prejmer Brașov
45°43′21″N 25°46′32″Ø / 45.72250°N 25.77556°Ø / 45.72250; 25.77556
Tartlau Prázsmár Prejmer befæstede kirke
Saschiz Mureș
46°11′41″N 24°57′22″Ø / 46.19472°N 24.95611°Ø / 46.19472; 24.95611
Keisd Szászkézd Saschiz befæstede kirke



</br> Saschiz bonde citadel
Valea Viilor Sibiu
46°05′00″N 24°16′43″Ø / 46.08333°N 24.27861°Ø / 46.08333; 24.27861
Wurmloch Nagybaromlak Valea Viilor befæstede kirke
Viscri Brașov
46°03′19″N 25°05′25″Ø / 46.05528°N 25.09028°Ø / 46.05528; 25.09028
Weißkirch Fehéregyháza Viscri befæstede kirke

Historie[redigér | rediger kildetekst]

De saksiske landsbyer i Transsylvanien dukkede op i det tolvte århundrede, da kongerne af Ungarn bosatte tyske kolonister i området. De havde en særlig status blandt nationer i provinsen, og deres civilisation formåede at overleve og trives og dannede et meget stærkt samfund af bønder, håndværkere og købmænd. Da de var beliggende i en region, der konstant var under truslen fra de osmanniske og tatariske invasioner, byggede de befæstninger af forskellig størrelse. De vigtigste byer var fuldt befæstede, og de mindre samfund skabte fæstningsværker centreret om kirken, hvor de tilføjede forsvarstårne og forrådshuse for at beholde deres mest værdifulde varer og hjælpe dem med at modstå lange belejringer.

Beskrivelse[redigér | rediger kildetekst]

Hǎrman

Topografien i det sydlige Transsylvanien er et plateau, skåret af brede dale af forskellige små floder, der løber ud i større, nemlig Olt-floden, Mureș-floden, Târnava Mare-floden og Târnava Mică-floden . Landsbyerne følger topografien tæt og forsøger at få det bedste ud af den; således udviklede landsbyer beliggende i en dal sig omkring en central gade og muligvis nogle sekundære, mens de beliggende på et fladere sted følger et løsere, radialt mønster. På grund af sikkerhedsmæssige årsager og de saksiske indbyggeres traditioner er landsbyerne kompakte.

Hovedelementet er kirken, som altid ligger midt i byen. Forskellige typer befæstninger kan findes: en lille enceinte omkring kirken, en række befæstninger omkring kirken eller en rigtig fæstning med flere befæstningsmure centreret om kirken. Kirkerne er blevet tilpasset til at omfatte defensive funktioner; alle er enten romanske basilikaer eller enkeltskibskirker fra den sengotiske periode. Kirkerne omfatter ofte mange tilføjelser, der spænder i alder fra den oprindelige periode, hvor kirkerne blev bygget senmiddelalder til det sekstende århundrede. Mange kirker indeholder også barokke elementer fra den periode, da barokstilen var meget populær i regionen.

I næsten alle tilfælde er kirken placeret i en let forsvarlig position, generelt på en bakketop. Elementer af fæstningsværker fundet i de største byer i området er blevet tilpasset her, og de er et vidnesbyrd om de byggeteknikker, som det saksiske samfund har brugt gennem årene. Nogle fæstningsværker havde udsigtstårne, nogle af dem var kirketårne tilpasset en fæstnings behov. Materialerne er de traditionelle, sten og røde mursten, med rødt tegltag, et typisk træk ved området.

Tæt på kirken er der landsbyens hovedtorv eller Tanzplaz (Dansepladsen), som det sociale liv tiltrak. De eneste bygninger, der ligger ved siden af fæstningsværket, er bygninger til fælles brug: skolen eller forsamlingshuset. Sognehuset lå sammen med de mest velhavende landsbyboeres huse omkring denne plads. Også på de fleste steder er lader til kornopbevaring placeret tæt på centrum af landsbyen.

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Villages with Fortified Churches in Transylvania. UNESCO World Heritage Centre 1992-2010