Landsforeningen SIND

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Landsforeningen SIND er en forening som arbejder for at skabe forståelse og tolerance for sindslidende og deres pårørende.

Foreningen blev stiftet i 1960 under navnet Landsforeningen Sindslidendes Vel og var dengang, som nu, en forening, der ønskede at forbedre forholdene indenfor psykiatrien.

Landsforeningen SIND ledes af en hovedbestyrelse på ca. 25 medlemmer og har desuden en daglig ledelse.

SIND er geografisk opdelt efter regioner og kommuner. Regionerne hedder "kredse", og kommunerne hedder "lokalforeninger". Nogle lokalforeninger dækker flere end en kommune, dette kan være tilfældet hvis der i en kommune ikke er medlemmer nok til at stifte en lokalforening, eller hvis det findes mere belejligt, for medlemmerne i det givne område, at der kun er en lokalforening.

Foreningen udgiver SINDbladet seks gange årligt som også formidler et gratis elektronisk nyhedsbrev og har desuden en landsdækkende aktivitet, SIND Ungdom, for unge mellem 16 og 35 år.

Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary er protektor for SIND.

Derud over har SIND tre ambassadører: Poul Nyrup Rasmussen, Diana Benneweis og Mathilde Falch.

SINDbladet[redigér | redigér wikikode]

SINDbladet udkommer seks gange årligt, i februar, april, juni, august, oktober og december.

I bladet er der altid en leder af SINDs Landsformand.

SIND Ungdom[redigér | redigér wikikode]

SIND Ungdom er Landsforeningen SINDs Ungdomsorganisation for medlemmer mellem 16 og 35 år.

SIND Ungdom har flere klubber rundt om i landet. Klubberne har forskellige tilbud, alt efter hvor de geografisk er placeret, men som hovedregel er der åbent mindst en gang ugentlig.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Forening eller organisationStub
Denne artikel om en forening eller organisation er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.