LGBT Danmarks LGBT-priser

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

LGBT Danmarks LGBT-priser (tidligere Landsforeningen for Bøsser og Lesbiskes homopriser) er siden 2003 hvert år blevet uddelt af til personer, der på en eller anden måde har gjort sig bemærket i relation til foreningens formål. Særligt omtalt er prisen Årets laks, der tildeles en person, der “svømmer mod strømmen”.

Prisen uddeles i forbindelse med årets Copenhagen Pride.

Modtagere[redigér | rediger kildetekst]

2003[redigér | rediger kildetekst]

2004[redigér | rediger kildetekst]

2005[redigér | rediger kildetekst]

2006[redigér | rediger kildetekst]

2007[redigér | rediger kildetekst]

  • Årets laks: John Andersen fra fagforbundet NNF (Nærings- og Nydelsesmiddelforbundet), der har ført den meget omtalte "bagersag" fra Nordjylland, som i marts endte med en erstatning for chikane på grund af sin seksuelle orientering til NNF's medlem. Nominerede: Mandana Zarrehparvar, Mortan Rasmussen.
  • Årets politiker: Lone Dybkjær, folketingsmedlem for Det Radikale Venstre, der for nylig fremsatte forslag i Folketinget om en kønsneutral ægteskabslovgivning, der sidestiller hetero-, bi- og homoseksuelle. Nominerede: Manu Sareen, Ritt Bjerregaard.
  • Årets homo/bi: Mike Viderø på 19 år, som har fortalt åbent om, hvordan det er at være homoseksuel på Færøerne. Nominerede: Peter Andersen (DQ), Typisk Lesbisk.

2008[redigér | rediger kildetekst]

2009[redigér | rediger kildetekst]

2010[redigér | rediger kildetekst]

  • Årets laks: Amnesty International for arbejdet med at skabe opmærksomhed om de voldsomme krænkelser af LGBT-personers rettigheder i Uganda.
  • I modsætning til de tidligere år blev der ikke inden uddelingen efterspurgt forslag til eller præsenteret nominerede til prisen.

2011[redigér | rediger kildetekst]

  • Årets laks: 16-årige Sarah Skaalum Jørgensen, der samme år sprang ud som lesbisk i X Factor, som hun vandt, samt 16-årige Caspian Drumm, der er engageret i frivilligt arbejde for kønsminoriteter og sprang ud som transperson allerede som 15-årig.
  • Første år hvor der blev uddelt hele to lakse-priser. Ligesom i 2010 blev der ikke inden uddelingen efterspurgt forslag til eller præsenteret nominerede til prisen.

2012[redigér | rediger kildetekst]

  • Årets laks: Medlem af Københavns Borgerrepræsentation for Socialdemokraterne Lars Aslan Rasmussen, der som giftefoged på Københavns Rådhus sagde 'ægtefolk' også til to kvinder eller to mænd, når de fik registreret deres partnerskab. Dermed var han med til at sætte det kønsneutrale ægteskab til debat, som senere blev vedtaget i Folketinget med stort flertal.

2013[redigér | rediger kildetekst]

  • Årets laks: ILGA-Europes co-forperson Martin K.I. Christensen for hans enorme arbejde på europæisk plan, som har stor indflydelse på mange LGBT-personers liv.

2014[redigér | rediger kildetekst]

  • Årets laks: Statsminister Helle Thorning-Schmidt for regeringens indsats for LGBT-personer, bl.a. mulighed for at samkønnede par kan indgå ægteskab.

2015[redigér | rediger kildetekst]

  • Årets laks: CPR-kontoret for deres gode håndtering af den nye lov om juridisk kønsskifte.

2016[redigér | rediger kildetekst]

  • Årets laks: Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg for deres enstemmige beslutning om at fjerne transkønnethed fra afsnittet med psykiske sygdomme.

2017[redigér | rediger kildetekst]

  • Årets laks: Den norske tv-serie Skam for at have bragt et nuanceret billede af at være homo- og panseksuel frem på lærredet.

2018[redigér | rediger kildetekst]

  • Årets laks: Forfatter Leonora Christina Skov for hendes litterære kamp for LGBT+miljøet; senest med bogen 'Den, der lever stille' om livet som homoseksuel i en familie med psykisk vold, og de konsekvenser, hun mødte, da hun sprang ud, og familien slog hånden af hende.

2019[redigér | rediger kildetekst]

  • Årets laks: FSTB - Foreningen til Støtte for Transkønnede Børn for at sætte fokus på transkønnede børns udfordringer både politisk og socialt, samtidig med at de har etableret en rådgivning til de forældre, hvis børn er transkønnede.

2020[redigér | rediger kildetekst]

  • Årets laks: LGBT Asylum for organisationens bemærkelsesværdige arbejde for at hjælpe LGBT+ flygtninge med at navigere i det danske asylsystem og med at opbygge et socialt netværk her i Danmark.

2021[redigér | rediger kildetekst]

  • Årets laks: Kasper Hjulmand for sin støtte af LGBT+ personer under EM, da UEFA forbød at oplyse EM-stadionet i München i regnbuens farver. [1]
  • Arbejdslegatet Søhesten: Bevægelsen Lev og Lad Leve for deres fokus på hadforbrydelser bl.a. gennem bogen 'Stop Hadet Nu'.

2022[redigér | rediger kildetekst]

  • Årets laks: Søren Juliussen for at være medforslagsstiller til borgerforslaget om at sikre medfædre juridisk anerkendelse. [2]
  • Arbejdslegatet Søhesten: Maia Kahlke Lorentzen og Cybernauterne for deres arbejde med at bekæmpe online had og chikane mod kvinder og LGBT+ personer.

2023[redigér | rediger kildetekst]

  • Arbejdslegatet Søhesten: Aktivist og regnbuebarn Karla Rosalina for hendes indsats for at give voksne regnbuebørn en stemme.

Se også[redigér | rediger kildetekst]

Prisernes hjemmeside (Webside ikke længere tilgængelig)

Noter[redigér | rediger kildetekst]