Lanterne rouge
Lanterne rouge (fransk: Rød lanterne) er en betegnelse givet den deltager som er sidst i den samlede stilling i cykelløb, som eksempel Tour de France. Udtrykket kommer af den røde lygte som hang bagerst på tog for at konduktøren kunne kontrollere at ingen af koblingerne var løsnet.[1] Den røde lanterne er således den som ligger sidst i feltet, tidsmæssigt.
Lanterne rouge i Tour de France[redigér | rediger kildetekst]
Belgiske Wim Vansevenant er den eneste cykelrytter som er blevet sidst i Tour de France tre gange (2006, 2007 og 2008)
- 1903
Arsène Millocheau - 1904 Antoine Deflotrière
- 1905 Clovis Lacroix
- 1906 Georges Bronchard
- 1907 Albert Chartier
- 1908 Henri Anthoine
- 1909 Georges Devilly
- 1910 Constant Collet
- 1911 Lucien Roquebert
- 1912 Maurice Lartigue
- 1913 Henri Alavoine
- 1914 Henri Leclerc
- 1915-1918 – ikke afholdt på grund af første verdenskrig
- 1919 Jules Nempon
- 1920 Charles Raboisson
- 1921 Henri Catelan
- 1922
Daniel Masson - 1923 Daniel Masson
- 1924 Victor Lafosse
- 1925 Fernand Besnier
- 1926 André Drobecq
- 1927 Jacques Pfister
- 1928 Edouard Persin
- 1929 André Léger
- 1930 Marcel Ilpide
- 1931 Richard Lamb
- 1932
Rudolf Risch - 1933 Ernest Neuhard
- 1934
Antonio Folco - 1935 Willi Kutschbach
- 1936 Aldo Bertocco
- 1937
Aloyse Klensch - 1938
Janus Hellemons - 1939 Armand Le Moal
- 1940-1946 ikke afholdt på grund af anden verdenskrig
- 1947
Pietro Tarchini - 1948 Vitorio Seghezzi
- 1949 Guido De Santi
- 1950 Fritz Zbinden
- 1951
Abdel-Kader Zaaf - 1952 Henri Paret
- 1953 Claude Rouer
- 1954 Marcel Dierkens
- 1955
Tony Hoar - 1956 Roger Chaussabel
- 1957 Guy Million
- 1958 Walter Favre
- 1959 Louis Bisiliat
- 1960
Herrero Berrendero - 1961 André Geneste
- 1962 Augusto Marcaletti
- 1963 Willy Derboven
- 1964 Anatole Novak
- 1965 Joseph Groussard
- 1966 Paolo Manucci
- 1967 Jean-Pierre Genet
- 1968 John Clarey
- 1969 André Wilhelm
- 1970 Frits Hoogerheide
- 1971 Georges Chappe
- 1972 Alain Bellouis
- 1973 Jacques-André Hochart
- 1974 Lorenzo Alaimo
- 1975 Jacques Boulas
- 1976 Aad van den Hoek
- 1977 Roger Loysch
- 1978 Philippe Tesnière
- 1979
Gerhard Schönbacher - 1980 Gerhard Schönbacher
- 1981 Faustino Cuelli
- 1982 Werner Devos
- 1983 Marcel Laurens
- 1984 Gilbert Glaus
- 1985 Manrico Ronchiato
- 1986 Ennio Salvador
- 1987 Mathieu Hermans
- 1988 Dirk Wayenberg
- 1989 Mathieu Hermans
- 1990 Rodolfo Massi
- 1991 Rob Harmeling
- 1992 Fernando Quevedo
- 1993 Edwig Van Hooydonck
- 1994 John Talen
- 1995 Bruno Cornillet
- 1996 Jean-Luc Masdupuy
- 1997 Philippe Gaumont
- 1998 Damien Nazon
- 1999 Jacky Durand
- 2000 Olivier Perraudeau
- 2001 Jimmy Casper
- 2002 Igor Flores
- 2003 Hans De Clerq
- 2004 Jimmy Casper
- 2005 Iker Flores
- 2006 Wim Vansevenant
- 2007 Wim Vansevenant
- 2008 Wim Vansevenant
- 2009
Jauhen Hutarovitj - 2010 Adriano Malori
- 2011 Fabio Sabatini
- 2012 Jimmy Engoulvent
- 2013
Svein Tuft - 2014
Cheng Ji - 2015 Sébastien Chavanel
- 2016
Sam Bennett - 2017 Luke Rowe
- 2018
Lawson Craddock - 2019 Sebastian Langeveld
- 2020 Roger Kluge
- 2021 Tim Declercq
- 2022
Caleb Ewan - 2023
Michael Mørkøv
Referencer[redigér | rediger kildetekst]
- ^ "The Fight for the Lanterne Rouge". bicycling.com. 2012-07-14.