Lars Kragh Andersen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Lars Kragh Andersen
Født 8. december 1980Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Lars Kragh Andersen (født 8. december 1980), også kendt som Licens-Lars, er en dansk anarkokapitalistisk[1] politisk aktivist og tidligere politibetjent.

Tidlige år[redigér | redigér wikikode]

Lars Kragh Andersen aftjente sin værnepligt hos Livgarden og var med denne udsendt som sergent på KFOR hold 6 i Kosovo i perioden februar – august 2002. I 2003 startede han på uddannelsen som skibsofficer hos A.P. Møller - Mærsk, hvor han nåede at sejle en gang på containerskibet Axel Mærsk, inden han i 2005 afbrød studiet for i stedet at søge ind på Politiskolen.

Narko[redigér | redigér wikikode]

Lars Kragh Andersen gjorde sig første gang bemærket i 2010, da han i forbindelse med sit arbejde som politibetjent ville kigge den anden vej, hvis han antraf personer i besiddelse af narkotika.[2] Lars Kragh Andersen sagde efterfølgende op fra Politiet.[3]

I 2011 solgte Lars Kragh Andersen via firmaet "Narkosalg for Frihed" – under CVR-nummer 32900232 – hash fra sin lejlighed.[4][5] Lars Kragh forsøgte blandt andet at starte narkosalget via opslag på Facebook hos Justitsminister Morten Bødskov.[6][7]

Licens[redigér | redigér wikikode]

Lars Kragh Andersen er også kendt som Licens-Lars. I 2010 blev hans Facebookside, Støt Lars´ kamp mod DR Licens, lukket som følge af klager fra DR. Siden havde flere tusinde medlemmer. Den genopstod i en ny version få dage senere.[8]

Efter nogle år i åbent forum blev Støt Lars´ kamp mod DR Licens endnu engang lukket ned, efter klage til Facebook i juni 2014. [9]

Racismeparagraffen[redigér | redigér wikikode]

13. januar 2012 blev Lars Kragh Andersen idømt en bøde på 10.000 DKK for at overtræde racismeparagraffen.[10]

Lars Kragh Andersen blev anmeldt for citatet:

"Jeg er overbevist om, at muslimske mænd i meget stort omfang verden over både voldtager, mishandler og slår deres døtre ihjel"[11]

Han har i samme sag udtrykt, at overgreb skulle bunde i et resultat af en "defekt menneskefjendsk kultur". Han forklarede, at udtalelsen var et "bevidst og forsætligt" forsøg på at blive dømt efter racismeparagraffen, med formålet at starte en diskussion om "denne foragtelige og frihedskrænkende bestemmelse", men samtidig at han "men[te] hvert et ord, [han] skrev".[12]

Da billedkunstneren og debattøren Firoozeh Bazrafkan brugte citatet på sin blog, blev hun tillige idømt dagbøder på i alt 5.000 kroner af Vestre Landsret.[13]

I slutningen af april 2012 anmeldte Lars Kragh Andersen udviklingsminister Christian Friis Bach for at krænke gamle hvide mænd i henhold til racismeparagraffen.[14]

29. maj 2012 blev Lars Kragh Andersen sigtet af Københavns Politi for besiddelse af cannabis til eget forbrug og videresalg, samt for at have overtrådt racismeparagraffen ved at have skrevet nedladende om kristne, Jehovas vidner og pædofile.[15]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Antidemokratisk Festival 02-07-2014 - Radio24syv
  2. ^ Betjent vil ikke bekæmpe narko
  3. ^ Kontroversiel betjent siger op Jakob Andresen 23. juni 2010 på dr.dk
  4. ^ "Eksbetjent giver politiet grå hår". Jyllands-Posten. 10. januar 2012. Hentet 2012-10-22. 
  5. ^ Narkosalg For Frihed v/Lars kragh Andersen
  6. ^ "Slut med frihedspis". information.dk. 10. januar 2015. Hentet 22. august 2016. 
  7. ^ "Solgte hash fra Morten Bødskovs Facebook-side". ekstrabladet.dk. 17. januar 2013. Hentet 22. august 2016. 
  8. ^ tvtid.dk - DR lukker licenskritisk Facebook-gruppe - nyt om tv
  9. ^ Afskaf Licens melder om lukket facebook-gruppe
  10. ^ Eks-betjent dømt for racisme - TV 2 Nyhederne
  11. ^ Lars Kragh Andersen tiltalt for racisme
  12. ^ Trykkefrihedsselskabet (19. december 2011). Mød en borgerlig aktivist. Hentet 19. august 2019. 
  13. ^ Ritzau (16. september 2013). Kendt debattør er dømt for racisme. Politiken. 
  14. ^ Ekstra Bladet - Politianmelder minister for racisme
  15. ^ Andersen, Lars Kragh (4. juni 2012). "Fire forbrydelser uden offer". DENFRI. Hentet 2012-10-22.