Lars Onsager

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Lars Onsager

Onsager 1968.jpg

Personlig information
Født 27. november 1903Rediger på Wikidata
ChristianiaRediger på Wikidata
Død 5. oktober 1976 (72 år)Rediger på Wikidata
Coral GablesRediger på Wikidata
Gravsted Grove Street CemeteryRediger på Wikidata
Bopæl OsloRediger på Wikidata
Barn Erling OnsagerRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Norges tekniske høgskole (1920-1925),
YaleRediger på Wikidata
Akademisk grad doktor nauk i kemi, Doktor Nauk i ingeniørvidenskabRediger på Wikidata
Medlem af Royal Society (fra 1975),
Kungliga Vetenskapsakademien,
National Academy of Sciences,
American Academy of Arts and Sciences,
American Philosophical Society med flereRediger på Wikidata
Beskæftigelse Professor, fysiker, teoretisk fysiker, kemiker, ingeniørRediger på Wikidata
Fagområde Fysisk kemiRediger på Wikidata
Arbejdsgiver Eidgenössische Technische Hochschule Zürich (1926-1928), Universiteit Leiden, Johns Hopkins University (fra 1928), Yale (fra 1933), Brown University (til 1933)Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Æresdoktor (1954),
Josiah Willard Gibbs Lectureship (1964),
Rumford Prize (1953),
Rumfordmedaljen (1953),
Medlem af American Physical Society med flereRediger på Wikidata
Signatur
Lars Onsager signature.png
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Nobel prize medal.svg Nobelprisen i kemi
1968

Lars Onsager (født 27. november 1903 i Kristiania, død 5. oktober 1976 i Coral Gables i Florida) var en norsk-amerikansk videnskabsmand i fysisk kemi. Han modtog Nobelprisen i kemi i 1968.

Onsager havde sin uddannelse fra NTH i Trondheim. Fra 1925 arbejde han tre år som assistent for Peter Debye ved Eidgenössische Technische Hochschule (ETH) i Zurich før han flyttede permanent til USA i 1928. Her arbejdede han ved Johns Hopkins University i Baltimore, Maryland og ved Brown UniversityRhode Island før han endte ved Yale University hvor han arbejdede frem til han blev pensionist i 1972.

Mens han arbejdede ved Brown, udviklede han en statistisk analyse af diffusion, som senere blev kendt som Onsagerrelationen. Den første version kom i 1929 mens det udvidede ligningssæt blev publiceret i 1931. Relationen blev overset i mange år, men blev gradvis mere og mere kendt efter 2. verdenskrig. I 1968 fik han Nobelprisen i kemi for dette arbejde.

Onsager var kendt som en fremragende teoretiker, men som en dårlig forelæser. Selv doktorgradsstudenter havde problemer med at forstå hans forelæsninger.[kilde mangler]