Latinamerikansk filosofi

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Latinamerikansk filosofi eller sydamerikansk filosofi er filosofi fra Latinamerika.

Den latinamerikanske filosofis begyndelse dateres gerne til 1550, hvor de spanske erobrere begyndte at udgive filosofiske skrifter[1].

Den latinamerikanske filosofi har været påvirket af den europæiske filosofi, og i nyere tid har det blandt andet været tilfældet hos Carlos Astrada[2], der var elev af Martin Heidegger.

Regionens filosofi har dog også udviklet sig selvstændigt[3]. Den har i den forbindelse især haft fokus på sociale, politiske og kulturelle spørgsmål i Latinamerika.

Guerillafilosofi, revolutionær filosofi og filosofisk aktivisme[redigér | redigér wikikode]

En del af filosofien har været meget politisk og aktivistisk. Filosoffen Antonio Caso var en vigtig ideolog bag den mexicanske revolution og skrev imod fascismen[4]. Cubanske revolutionære som Fidel Castro og Che Guevara var også teoretikere, der var inspirerede af marxismen. Den peruvianske filosof Abimael Guzmán blev leder af guerillabevægelsen Den lysende sti[5][6].

Latinamerikansk fascisme[redigér | redigér wikikode]

Fascismen har haft en stor udbredelse i Latinamerika. Flere filosoffer som Jordan Bruno Genta har tilhørt denne politiske orientering. Genta var ideologen bag den argentinske højrefløj[7]. Nimio de Anquín var en anden argentinsk filosof, der forbandt fascismen med Thomas Aquinas og katolicismen. Han blev en af lederne i Argentinas fascistiske bevægelse[8]. I 1941 hyldede han Adolf Hitler med ordene: “ved hjælp af den store Adolf Hitlers indsats, er liberalismen og det grimme demokrati afgået ved døden”.[9]

Latinamerikansk feminisme[redigér | redigér wikikode]

Den latinamerikanske feminisme har især haft fokus på kvinders forhold i Latinamerika[10][11]. Den har for alvor vundet frem siden 1970’erne. Den har blandt andet haft fokus på kvinders ret til abort i en kultur, der har været meget påvirket af katolicismen[12]. Flere steder i Sydamerika er abort stadig ikke tilladt[13]. Feminismen i Sydamerika har også fokus på kvinders ret til selv at vælge[14]. Derfor er feminismen også en kamp mod eller inden for den katolske kirken[15].

Den feministiske filosof Ophea Schutte har argumenteret for, at en latinamerikansk feminisme må basere sig på regionens kultur[16]. Andre vigtige feministiske filosoffer er Ros Tobar, Gloria Anzaldúa og Maria Lugones.

Logoterapi i Latinamerika[redigér | redigér wikikode]

Den anvendte filosofi har haft en vis betydning i Latinamerika i form af logoterapien[17][18]. Vigtige forfattere er blandt andet Daniele Bruzzone og Geronimo Acevedo[19][20].

Frigørelsesfilosofi og kritisk pædagogik[redigér | redigér wikikode]

Enrique Dussel grundlagde frigørelsesfilosofien i Argentina i 1960’erne[21]. Det var en kritisk filosofi, der fokuserede på frigørelse fra undertrykkelse.

Paulo Friere blev kendt for bogen “Undertrykkelsens pædagogik”.[22]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Abellán, José Luis, 1967, Filosofía Española en América, Madrid: Guadarrama.
  • Alcoff, Linda, and Eduardo Mendieta (eds.), 2000, Thinking from the Underside of History: Enrique Dussel’s Philosophy of Liberation, Lanham, MD: Rowman & Littlefield Publishers.
  • Berndston, C.A.E. (ed.), 1949, Readings in Latin American Philosophy, Columbia, MO: University of Missouri Press.
  • Bonfil Batalla, Guillermo, 1996, México Profundo: Reclaiming a Civilization, Philip Adams Dennis (trans.), Austin, TX: University of Texas Press.
  • Carlson, Marifran (August 1, 2005). ¡Feminismo!: The Woman's Movement in Argentina. Chicago Review Press. ISBN 978-0897331685.
  • Cerutti Guldberg, Horacio, 1983, Filosofía de la liberación latinoamericana, Mexico City: Fondo de Cultura Económica.
  • Crawford, William Rex, 1944, A Century of Latin American Thought, Cambridge, MA: Harvard University Press.
  • Femenias,, María Luisa and Amy Oliver, 2007, Feminist Philosophy in Latin America and Spain, New York, NY: Rodopi.
  • Fornet-Betancourt, Raúl, 2009, Mujer y filosofía en el pensamiento iberoamericano: Momentos de una relación difícil. Barcelona: AnthropoS
  • Freire, Paulo (1993)”De undertryktes pædagogik”. Christian Ejlers
  • Gracia, Jorge J. E. (ed.), 1986, Latin American Philosophy in the Twentieth Century, Buffalo: Prometheus.
  • Jaquette, Jane (March 9, 2018) [1994]. The Women's Movement In Latin America: Participation And Democracy, Second Edition. Routledge. ISBN 978-0813384887.
  • Recasens, Siches, Luis, et al., 1948, Latin American Legal Philosophy (20th Century Legal Philosophy Series: Volume 3), Cambridge, MA: Harvard University Press.
  • Salles, Arlene and Elizabeth Millán (eds.), 2005, The Role of History in Latin American Philosophy: Contemporary Perspectives, Albany, NY: SUNY Press.

Kilder og henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ https://plato.stanford.edu/entries/latin-american-philosophy/
  2. ^ https://www.ecured.cu/Carlos_Astrada
  3. ^ https://www.iep.utm.edu/latin-am/
  4. ^ Antonio Caso: La persona humana y el estado totalitario(1941)
  5. ^ https://www.information.dk/1997/09/terror-andesbjergene
  6. ^ http://denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Syd-_og_Mellemamerika/Latinamerika_efter_ca._1830/Den_Lysende_Sti
  7. ^ “Political violence and trauma in Argentina”, Antonius Robben, 2006, University of Pennsylvania Press
  8. ^ Sandra McGee Deutsch, Las Derechas: The Extreme Right in Argentina, Brazil, and Chile, 1890-1939, p. 210
  9. ^ [7] Finchelstein, The Ideological Origins of the Dirty War, p. 37
  10. ^ https://www.information.dk/udland/2007/07/maend-kaemper-kvinder-vasker-toej?lst_tag
  11. ^ https://plato.stanford.edu/entries/feminism-latin-america/
  12. ^ https://jacobinmag.com/2019/03/argentina-feminist-movement-womens-strike
  13. ^ http://www.netpublikationer.dk/um/360sept18/Html/kap10.html
  14. ^ https://kvinfo.dk/brasiliens-katolske-feminister-udfordrer-kirken/ a
  15. ^ https://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/den-katolske-feminist
  16. ^ Gracia, Jorge; Vargas, Manuel (2013). Zalta, Edward (ed.). "Latin American Philosophy". The Stanford Encyclopedia of Philosophy.
  17. ^ https://www.logoterapia-arg.com.ar/
  18. ^ https://baggrund.com/2016/02/05/finde-mening-den-nogne-eksistens/
  19. ^ Acevedo, Gerónimo; Etchebehere, Pablo; Saint Girons, Cecilia: Ser siendo: tres miradas desde la Logoterapia. Edición: Centro Viktor Frankl de Buenos Aires y Centro de Análisis Existencial "Viktor Frankl" de Rosario. – 2a ed. corregida y ampliada; 2016; ISBN 978–987–33–8382–3
  20. ^ Bruzzone, Daniele: Afinar la conciencia. Educación y búsqueda de sentido a partir de Viktor E. Frankl. San Pablo, Buenos Aires 2011. ISBN 978-987-09-0179-2
  21. ^ Para una ética de la liberación latinoamericana I, 1973. Para una ética de la liberación latinoamericana II, 1973.
  22. ^ Friere 1991