Lattergas
| Lattergas | |
|---|---|
 | |
 | |
 | |
|
IUPAC-navn Dinitrogenoxid | |
| Generelt | |
| Andre navne |
Lattergas Nitrogen(I)oxid Lystgas (forældet) |
| Molekylformel | N2O |
| Molarmasse | 44,013 g/mol |
| Fremtræden | Farveløs gas |
| CAS-nummer | |
| PubChem | |
| ATC Kode | N01 |
| InChI | InChI=1/N2O/c1-2-3 |
| E-nummer | E-942 |
| Kemiske egenskaber | |
| Massefylde | 1,977 g/L (gas) |
| Opløselighed i vand | 0,15 g/100 ml (15 °C) |
| Opløselighed i andet | Alkohol, ether og svovlsyre |
| Smeltepunkt | −90,86 °C (182,29 K) |
| Kogepunkt | −88,48 °C (184,67 K) |
| Refraktionsindeks | 1,330 |
| Struktur | |
| Molekylær form | lineær, C∞v |
| Dipolmoment | 0,166 D |
| Termokemi | |
| DeltaHf | +82,05 kJ/mol |
| Std. molar entropi S | 219,96 J K−1 mol−1 |
| Farmakologi | |
| Metabolisme | 0,004% |
| Biohalveringstid | 5 min. |
| Udskillelse | Respiration |
| Administrationsmåde | Indhaleres |
| Sikkerhed | |
| MSDS | Ilo.org, ICSC 0067 |
| NFPA 704 |
   |
| Flammepunkt | Ikke brandbar |
| Beslægtede stoffer | |
| Andre Nitrogenoxider |
Dinitrogentrioxid Nitrogendioxid Dinitrogentetraoxid Dinitrogenpentoxid Dinitrogenpentaoxid |
| Relaterede forbindelser | Ammoniumnitrat |
|
Hvis ikke andet er angivet, er data givet for stoffer i standardtilstanden (ved 25 °C, 100 kPa) | |
Dinitrogenoxid kendes også som lattergas eller kvælstofforilte, og ved stuetemperatur og atmosfærisk tryk er det en farveløs, ikke-brændbar gas med en behagelig, let sødlig lugt. Navnet "lattergas" skyldes den virkning, denne gas har på mennesker, der inhalerer den, og den bruges også som bedøvelsesmiddel, især af tandlæger. Gassen virker også som drivhusgas.
Tekniske anvendelser
Dinitrogenoxid bruges som
- Bedøvelsesmiddel (ofte hos tandlæger, fødsler og i Falcks ambulancetjeneste).
- Drivgas til barberskum og fødevarer på siphon, f.eks. flødeskum.
- Iltningsmiddel for forbrændingsmotorer: Dinitrogenoxid leverer mere ilt til motorens forbrænding pr. rumfangsenhed end atmosfærisk luft.
- Nitrous Express og Nitrous Oxide Systems (NOS) laver også lattergas-blandinger til biler, så den forbrænder benzin/ilt-blandingen hurtigere.
Sundhed og sygdom
Ved indånding forårsager dinitrogenoxid den føromtalte ufølsomhed over for smerte, samt eufori, svimmelhed og i visse tilfælde en svag afrodisisk virkning. Større doser over kort tid kan desuden medføre mild kvalme eller blivende svimmelhed, muligvis pga. af den højere koncentration af adrenalin eller endogene opioider i blodet under indånding. Gassens analgetiske virkning skyldes muligvis, at den fungerer som en opioid ligand eller frigiver kroppens naturlige reserver af disse. Alternativt kan modulation af det noradrenerge system i hjernen være årsag til den analgetiske virkning. Gassen i sig selv er ugiftig, men kan fortrænge den nødvendige ilt i indåndingsluften og derigennem føre til kvælning (hypoxi).
Længere tids brug i større mængder er forbundet med mangel på B12-vitamin, hvilket afstedkommer uheldige fysiske reaktioner. Det er gennem forskning blevet bevist, at N2O ikke, som andre rekreative inhalanter, er neurotoksisk.
Dinitrogenoxid som rusmiddel
Der findes eksempler på misbrug af dinitrogenoxid som et rusmiddel, hvilket er en af årsagerne til, at gassen udfases til fordel for andre bedøvelsesmidler. I ca. 30 stater i USA er det forbudt at bruge dinitrogenoxid for dets euforiske virkninger.
Også i ambulancetjenesten bruges lattergas (under navnet Alnotox (R) i Falck Redningskorps) til smerteafbødning, det har dog også medført, at man i fx Storbritannien har måttet plombere lattergassen, da man fandt ud af, at redderne brugte lattergassen som rusmiddel i tjenestetiden, nu bliver plomberingen kun brudt, når det fremgår af ambulancejournalen, at patienten er behandlet med lattergas.
Historisk
Lattergassen blev første gang beskrevet af Joseph Priestley i 1772. Syntesen på det tidspunkt foregik efter formlen:
2NO + H2O + Fe → N2O + Fe(OH)2
I 1790'erne eksperimenterede Humphry Davy sammen med nogle venner (herunder digterne Samuel Taylor Coleridge og Robert Southey) med at inhalere gassen. De opdagede hurtigt, at dinitrogenoxid virker sløvende på smertesansen, uden at personen mister bevistheden helt, og siden blev stoffet brugt som bedøvelsesmiddel.