Laust Rasmussen (1850-1924)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Laust Rasmussen (ved dåben: Laurits) (21. november 1850 i Nollund14. december 1924 i Grindsted) var en dansk husmand og politiker.

Han var søn at gårdmand Rasmus Lauridsen og Else Thomsen (død 1910), fik kun en begrænset undervisning i landsbyskolen, blev hyrdedreng og karl på den fædrene gård og stod i snedkerlære 1870 og overtog som husmand og snedker Grindsted Gammelgård 1877. Især i provisorietiden efter 1885 blev han politisk vakt og holdt taler på egnen. Han var sognerådsmedlem fra 1886 til 1892 og folketingsmand for Bækkekredsen fra 1890 indtil 1917 (fra 1903: Grindstedkredsen), valgt først som tilhænger af Christen Berg, siden for Venstrereformpartiet og til slut for Venstre. Han havde sæde i Forsvarskommissionen 1902-08 og af tilsynsrådet for Kongeriget Danmarks Hypotekbank fra 1908.

Laust Rasmussen gav jernbanevæsenet sin særlige interesse, og han medvirkede til, at Grindsted blev et knudepunkt for jernbaner. Også paa andre områder fik han indflydelse. Han var 1907-12 ordfører for loven om skolebespisning, hvor han repræsenterede landbosynspunktet over for Peter Sabroe, var formand for fællesudvalget ved Retsplejelovens gennemførelse 1908 og medlem af Forsvarskommissionen 1902-08. Han var tro mod sit parti, men havde selvstændighed nok til fx at opponere mod salget af Dansk Vestindien i 1903 og 1916.

Han var tillige formand for Grindsted Afholdsforening 1883-88, for Grindsted Skyttekreds 1885-87 og fra 1904, medlem af repræsentantskabet for Wistofts Brandforsikring fra 1894.

1912 blev Laust Rasmussen gift med Andrea Hansigne Andersen fra Sjælland.

Han er begravet på Grindsted Kirkegård. Der findes et mindesmærke med portræt i Grindsted fra 1926. Han er også portrætteret på Oscar Matthiesens maleri af Den grundlovgivende Rigsdag 1915 (1923, Folketinget).

Kilder[redigér | redigér wikikode]