Lavr Kornilov

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Lavr Kornilov
Kornilov1916.jpeg
Personlig information
Født 18. august 1870Rediger på Wikidata
Ust-Kamenogórsk
Død 13. april 1918 (47 år)Rediger på Wikidata
Jekaterinodar
Statsborger i Det Russiske Kejserrige
Religion Den ortodokse kirkeRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Medlem af Selskabet for studiet af Amur-regionen (fra 1913)Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Officer
Signatur
Автограф Корнилова.jpg
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Lavrentij "Lavr" Georgijevitj Kornilov (russisk: Лавр Георгиевич Корнилов; født 18. august 1870 i Ust-Kamenogórsk i Ust-Kamenogorskij ujezd, Semipalatinskaja oblast, Det Russiske Kejserrige (nu Kasakhstan), død 13. april 1918 i Jekaterinodar i Kubanskaja oblast (nu Krasnodar kraj)) var en russisk general og en af ​​lederne i kontrarevolutionære hvide garde i den russiske borgerkrig.

Kornilov blev officer ved artilleriet i 1892, udmærkede sig i den russisk-japanske krig 1904-1905 og forfremmedes i 1905 til oberst og i 1911 til generalmajor. 1907-11 var han militærattaché i Kina. Ved første verdenskrigs udbrud 1914 blev Kornilov chef för 48.infanteridivisionen i Karpaterne. Han blev såret og taget til fange i april 1915, men lykkedes at flygte og vendte tilbage til Rusland august 1916 og udnævnedes 1916 til generalløjtnant og chef for 25. armékorps.[1]

I forbindelse med februarrevolutionen 1917 tilsluttede Kornilov sig til den provisoriske regering. Som tak for sin støtte udnævnedes han til chef for Petrograds militærdistrikt og udnævnedes samme år til chef for den 8. armé. Han deltog i Galizienoffensiven, blev i juli chef for den sydvestlige front og efterfulgte 1. august 1917 general Aleksej Brusilov som øvertsbefalende.[1]

I september samme år udspiledes den forvirrede episode som fået navnet Kornilov-affæren. Den inledtes da Kornilov opfattede at have fået til opgave af regeringen at nedkæmpe urolighederne i hovedstaden.

Premierminister Aleksandr Kerenskij havde dog ikke udstedt en sådan ordre og afskedigede Kornilov 9. september for at have ageret mod ordrer. Da Kornilov informeredes om dette besluttede han sig til virkeligt at gøre revolt og marcherede mot Sankt Petersburg. Oprøret mislykkedes dog, og han blev taget til fange den 14. september ved Mogiljov.[1] Kerenskij blev selv senere mistænkt for at stå bag opstanden.[2]

I december lykkedes Kornilov flygte til de hvide i den Russiske Borgerkrig og tilsluttede sig Aleksej Kaledin i syd Rusland. I kampe mod bolsjevikerne ved Jekaterinograd blev han såret 31. marts 1918. Han døde 13. april.[1]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b c d Carlquist, Gunnar, red. (1933). Svensk uppslagsbok. Bd 15. Malmö: Svensk Uppslagsbok AB. Sid. 1094-95 
  2. ^ Bra böckers världshistoria band 13, s 44.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Militær Stub
Denne militærrelaterede biografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Biografi