Legat (udsending)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jump to navigation Jump to search
Gnome globe current event.svgDenne artikel eller dette afsnit er forældet
Se artiklens diskussionsside eller historik.
Kopieret tekst fra gammelt opslagsværk, og det er rimeligt at formode at der findes nyere viden om emnet. Hvis teksten er opdateret, kan denne skabelon fjernes.
Clockimportant.svg

Legat (latin legatus, egentlig udsendt; betyder derfor også gesandt) kaldtes i det gamle Rom en mand, der af senatet blev medgivet feltherrerne i krigen eller statholderne i provinserne som medhjælper og underbefalingsmand. Sædvanlig havde hver feltherre flere legater, og ved valget af dem blev der i reglen taget hensyn til hans egne ønsker; dog var legat altid senatorer. En legat havde ikke noget bestemt virkeområde, men feltherren kunne anvende ham efter sit forgodtbefindende, som fører af en del af hæren eller på anden måde. Under feltherrens fraværelse kunne han fungere i hans sted (pro prætore). I kejsertiden opstod der imidlertid foruden disse legat andre af en noget forskellige art. Da nemlig Augustus havde forbeholdt sig selv styrelsen af en del af rigets provins, men ikke personlig kunne varetage den, blev det skik, at kejseren på ubestemt tid overlod hver enkelt provins til en legat (legatus Augusti pro prætore), som efter provinsens størrelse og betydning kunne være enten consularis eller prætorius. For så vidt der i provinsen lå flere legioner, blev der endvidere i spidsen for hver af disse sat en legatus legionis, sædvanlig en forhenværende prætor. Således fik ordet flere forskellige betydning. Endelig kan nævnes de såkaldte legati juridici, som ledede retsplejen i provinserne; de udnævntes af kejseren.

Eksterne henvisninger og kilder[redigér | redigér wikikode]