Spring til indhold

Legenden

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Legenden
Information
GenreDramaserie,
Krimiserie Rediger på Wikidata
Skrevet afFrederik Ringtved,
Samanou Acheche Sahlstrøm,
Adam August Rediger på Wikidata
MedvirkendeMaria Cordsen,
Soheil Bavi,
Clara Dessau,
Nicolas Bro,
Dan Boie,
Klaus Tange,
Afshin Firouzi,
Arian Kashef Rediger på Wikidata
OriginalsprogDansk Rediger på Wikidata
Sæsoner og afsnit
Antal afsnit6 Rediger på Wikidata
Produktion
ProduktionslandDanmark Rediger på Wikidata
InstruktørSamanou Acheche Sahlstrøm,
Kasper Barfoed Rediger på Wikidata
Udsendelse
Oprindelig kanalNetflix Rediger på Wikidata
Links
LegendenIMDb (engelsk) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Legenden er en dansk krimiserie om politiaspiranten Tea (spillet af Clara Dessau), der går undercover i miljøet omkring et brutalt kriminelt narkonetværk og bliver veninde med bagmandens hustru Ashley (spillet af Maria Cordsen). Seriens seks afsnit fik premiere på Netflix 27. oktober 2025.

Samanou Acheche Sahlstrøm er seriens konceptualiserende instruktør og har instrueret tre afsnit, mens Kasper Barfoed har instrueret de tre øvrige. Frederik Ringtved, Adam August og Sahlstrøm er hovedforfattere på serien.[1][2] Udover Dessau og Cordsen har Afshin Firouzi, Nicolas Bro, Soheil Bavi, Arian Kashef og Lara Ly Melic Skovgaard større roller.[3]

Titlen hentyder til, at det at give nogen en falsk identitet kaldes at udstyre dem med en legende - formodentlig et spil på, at den nye identitet er opdigtet som et sagn.[4]

Den nybagte politiagent Tea (Clara Dessau) får en ny identitet (som kaldes en legende) som juvelér. Formålet er, at hun skal infiltrere et netværk af narkosmuglere ved at blive veninder med den kriminelle bagmand Mirans (Afshin Firouzis) hustru Ashley (Maria Cordsen). Tea har selv en broget baggrund med en alkoholisk mor og en voldelig pusherkæreste og har selv været misbruger, hvilket er en af grundene til, at hun er blevet udvalgt som troværdig kandidat til at kunne spille sin rolle. Da Tea lærer Ashley nærmere at kende, opstår der tvivl om, hvor hendes loyalitet i virkeligheden ligger. I baggrunden følger Teas kryptiske politichef (Nicolas Bro) med i Teas virke.[5][6]

De vigtigste roller ifølge Internet Movie Database er:[2]

De seks afsnit, der fik premiere 27. oktober 2025, har titlerne:[2]

  1. Legenden bliver til
  2. Tilbage fra Dubai
  3. Blod og balloner
  4. Ingen steder at flygte hen
  5. Trukket dybere ind
  6. Hvad var det, du sagde, at du hed?

I Politiken gav Henrik Palle serien tre ud af seks hjerter. Han skrev, at historien på papiret virkede som en rigtig god idé med kendte og lovende skuespillere og et plot, der præsenterede noget nyt og dermed så ud til at undgå de sædvanlige politirutinemanerer. Men samtidig skuffede serien efter hans opfattelse, fordi replikkerne ikke fungerede, og plottet slog knuder på sig selv.[4]

Jyllands-Postens anmelder Freja Dam var mere positiv. Hun gav filmen fem stjerner, kaldte historien nervepirrende fortalt og mente, at personerne blev tegnet med spændende moralske nuancer.[6]

I Berlingske tildelte Thomas Brunstrøm fire stjerner med begrundelsen, at serien krævede lidt tålmodighed, men når først tingene tog fart, virkede den overbevisende og spændende. Desuden syntes han, at det var forfriskende, at den gav plads til nye og næsten ukendte ansigter blandt skuespillerne.[7]

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]