Leif Rovsing

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Leif Rovsing
Født 27. juli 1887(1887-07-27)
København, Danmark
Død 17. juni 1977 (89 år)
Ordrup, Danmark
Nationalitet Danmark Dansk
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Forfatter, samfundsdebattør og tennisspiller

Ludvig Leif Sadi Rovsing født Qvist (27. juli 1887 i København17. juni 1977 i Ordrup) var en dansk forfatter, samfundsdebattør og tennisspiller og medlem af Kjøbenhavns Boldklub. Han var en fremtrædende aktivist for homoseksuelles rettigheder.

Barndomsårene[redigér | redigér wikikode]

Leif Rovsing var et såkaldt uægte barn, hans mor den ugifte 31-årige Marie Quist flyttede ti dage inden fødslen ind hos grosserer Elif Rovsing. 1889 blev den lille Leif adopteret af Rovsing og fik derfor hans efternavn. Det kunne tyde på, at Rovsing faktisk var Leif Rovsings biologiske far, men at han ved at adoptere sønnen undgik at gifte sig med moren.[kilde mangler]

Elif Rovsing døde i 1910 og efterlod den 22-årige Leif med en formue, som han investerede i aktier[1] i De forenede Bryggerier, Burmeister & Wain, Den kongelige Porcelainsfabrik, Schous Sæbehus, mv. Elif Rovsing var barn og arving af professor Kristen Rovsing, der bestyrede Borgerdydsskolen, hvor den unge Leif Rovsing kom i skole og tog sin studentereksamen 1905.

Tenniskarrieren[redigér | redigér wikikode]

Leif Rovsing blev allerede som trettenårig i 1900 medlem af KB. Han deltager for første og eneste gang i karrieren i Wimbledon i 1910, i single blev han slået ud i anden runde af L.E. Milburn fra England og i herredouble blev han og Poul Groes-Petersen slået ud i første runde af Athar-Ali Fyzee og Ali Hassan Fyzee fra Indien.[1][2] Han deltog ved OL i 1912 i Stockholm og stillede både op i single og herredouble med Victor Hansen. I nogle få år omkring Første Verdenskrig blev der afviklet VM i tennis på overdækket bane, ved det første i 1913 deltog Rovsing uden den store medgang, men ved det sidste VM i Barcelona 1923 gik det bedre. Her tabte Leif Rovsing herredouble-finalen sammen med Erik Tegner mod Henri Cochet og Jean Couiteas fra Frankrig.

Han vandt i perioden 1907-1916 fem danske mesterskaber i herredouble. I 1907, 1908 og 1913 med Hans Wedege som makker (ude), i 1916 med Erik Tegner (inde) og samme år med Aage Madsen (ude)[3] Han blev også svensk og norsk international herresinglemester.[1]

Resultater[redigér | redigér wikikode]

OL 1912[redigér | redigér wikikode]

Medspiller Disciplin Round of 32 Round of 16 Kvartfinale Semifinale Finale
Modstander
Resultat
Modstander
Resultat
Modstander
Resultat
Modstander
Resultat
Modstander
Resultat
Placering
Herresingle Charles Wennergren
Sverige Sverige
L 4-6, 9-7, 6-8, 6-1, 6-1
Ude af turneringen 17
Victor Hansen Herredouble Aleksandr Alejnicyn
Mikhaił Sumarokow-Elston
Rusland Rusland
L 2-6, 6-3, 7-5, 6-3
Ude af turneringen 9

DBUs udelukkelse grundet formodet homoseksualitet[redigér | redigér wikikode]

I 1917 blev Rovsing udelukket fra alle tennisturneringer under Dansk Boldspil-Union grundet formodet homoseksualitet, efter det af B.93s bestyrelse var blevet reporteret til DBU, at klubbens ung tennisspiller, den attenårige stud.polyt. Haldor Nørregaard, havde besøgt ham i hjemmet året inden. Det blev starten til mange års kamp hvor DBU gjorde alt for at forhindre ham i at spille. Han blev kaldt til et udvalgsmøde i DBU, hvor han ikke bare nøjedes sig med at erkende intime stunder med unge mænd, han argumentere også for den homoseksuelle kærligheds fortræffeligheder »Homoseksualitet er smukt og rent, hygiejnisk og æstetisk«, og afsluttede med en kritisk konstatering: »Nok kunne DBU fjerne ham fra tennisverdenen, men det ville ikke fjerne homoseksualitet fra DBU«. 6. juli 1921 skrev DBU til Rovsing, af eksklusionen nu var bortfaldet og at han kunne spille i hvilken som helst klub, der ville have ham som medlem, og deltage i turneringskampe igen. For Rovsing blev det et langstrakt forløb med hidsige protester fra mange sider. Bestyrelsen i Københavns Boldspil-Union accepterede ikke dette og på deres på KBUs generalforsamlingen 26. februar 1923 nedsattes en kommission til “Fornyet Undersøgelse af Sagen Rovsing”, som kom med deres udspil 16. november samme år. Efter dette udspil blev Rovsing blev igen suspenderet, indtil DBU kunne træffe deres afgørelse om udelukkelse på bestyrelsesmødet 17. maj 1924.[1] I B.93’s opråb, da det nystiftede Dansk Lawn-Tennis Forbund udtager Rovsing til VM i 1923: »Hr. Rovsings Moral er af en sådan Beskaffenhed, at den står i åben Modstrid med de Maal, som det er al sund Idræts Opgave at tilstræbe, nemlig legemlig og sjælelig Sundhed. 3. august 1925 uddybede DBU udelukkelsen fra 1924 således, at Rovsing stadig kunne ikke deltage i turneringer arrangeret af DBU eller Dansk Lawn-Tennis Forbund og klubber herunder, men DBU havde ikke noget imod, om han spillede mod danske medlemmer i udlandet, så længe arrangørerne tillod dette.«[1][1].

I 1927 forberedte Rovsing sammen med Kløvermarkens Tennis Klub en egenfinansieret turnering. De fleste af datidens fremtrædende tennisspillere indvilgede i at deltage, men Dansk Lawn-Tennis Forbund forbød Rovsing at deltage. Det medførte, at klubben anlagde sag mod DBU, og den endte i Østre Landsret. Kløvermarkens Tennis Klub ville have Rovsing som medlem, eftersom han intet ulovligt havde foretaget sig på tennisbanen, og homoseksualitet i øvrigt ikke var i strid med dansk lovgivning. DBU forsvarede sig ud med logikken: Personer med Rovsings anskuelser og opførsel bør ikke have adgang til spillernes omklædnings- og baderum. Den 12. oktober 1928 afsagde landsretten sin kendelse, »Til værn for de unge Medlemmer« i klubberne blev udelukkelsen stadfæstet.

Sagen tog hård på Rovsing. »Livet har ingen værdi for mig uden tennis,« skrev Rovsing i 1918 i et af sine mange breve til Dansk Boldspil-Union og i et andet brev skrev han: »Jeg deler skæbne med Georg Brandes, Herman Bang, General Moltke etc. som alle blev forjaget fra deres fædreland, men som i udlandet fik deres ærgerrigheds tørst slukket. (...) Der kommer sikkert en dag, hvor D.B.U. også vil erfare, at simpel optræden straffes.« Under turbulensen i marts 1924, truer Rovsing for første gangmed at tage sit eget liv: »Ska jeg atter excluderes, tager jeg mit liv! Døden er langt at foretrække for atter at bli anset som sædelighedsforbryder, som ingen tør vise sig i selskab med – ikke vil jeg genleve år, som de jeg var excluderet i, hvor tanken kresede om det ene, den uret exclusjonen var for mig … Men ska jeg atter leve måneder, år, som jeg er begyndt idag, med tanken ene kresende om min magtesløshed overfor den uret, der øves mod mig, set fra mit synspunkt – da blir jeg gal – og da er døden at foretrække.« Rovsing var en mand på desperationens rand, tankerne om selvmord svirrer i hjernen på ham og med rystende, usammenhængende håndskrift bønfaldende henvender sig til KBU, DBU, DLTF og KB. I sin fortvivlelse og for at komme tilbage til den sport han elskede afskriver Rovsing helt sin homoseksualitet i et brev til DBU skrev han : »Jeg skal gerne i fremtiden sige, at homosex er strafbart og en forfærdelig sygdom.« [1][1]

Dansk Tennis Club[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Dansk Tennis Club

Rovsing måtte i lang tid ikke spille i de københavnske klubber, så for at kunne spille tennis etablerede han sin egen turnering i 1919 og byggede og finansierede i 1921 sin egen tennishal med det officielle navn Dansk Tennis Club på Rygårds Allé 75 i Studiebyen i Hellerup, som han lod pryde med ægyptiske og balinesiske udsmykninger.[4][5]Rovsing rejste i Fjernøsten og levede i en lang periode i Bali. Rovsing boede i den bolig, der blev opført i tilknytning til tennishallen. Såvel tennishallen som Dansk Tennis Club eksisterer stadig og ejes og drives af Dansk Tennis Fond. Hallens arkitekt er Henry Madsen. Den officielle indvielse skete ved en opvisningskamp mellem Henning Larsen og Leif Rovsing 8. oktober 1922. I 1925 vurderede Rovsing, at hans tennisanlæg havde kostet ham cirka 350.000 kr.

Livet efter tenniskarrieren og kampen for homoseksuelles rettigheder[redigér | redigér wikikode]

Landsrettens dom i 1928 sætter et definitivt stop for Rovsings tenniskarriere og han begynder et intensivt rejsende, inden anden verdenskrig er han ikke mindre end otte gange på længere rejser til troperne, hvor især Bali vakte hans begejstring. Han lave sig en egen Bali-landsby i Nordsjælland, i starten af 1930'erne købte han en 8 ha stor grund i Asserbo ved Tisvilde Hegn. Han købte den fordi han var optaget af naturbeskyttelse og ønskede at bevare området, men også for at genskabe den tropeidyl han havde oplevet på sine rejser i Bali.

Han tog til genmæle mod DBU gennem foredrag, artikler, bogudgivelser, rejseskildringer og ikke mindst en livslang kamp for at få homoseksualitet accepteret i sportsverdenen. Han oprettede Dansk Tennis Fond for »bekæmpelse af fordomme i almindelighed« og Leif Rovsings Legat til fremme af seksuelt oplysningsarbejde om bl.a. »afvigelser fra normale kønslige forhold«.[4] Dansk Tennis Fond ejer og driver siden 2007 en legatbolig i Gudhjem for udøvende billedkunstnere, forfattere og komponister.

I 1950'erne var han en produktiv bidragyder til det homofile tidsskrift Vennen, som han støttede økonomisk. I 1955 blev hans hjem under Pornografiaffæren ransaget af politiet, og han blev anholdt og varetægtsfængslet i femten dage; sigtet for at have haft sex med en mindreårig, en prostitueret under 18 år. Han nægtede anklagerne, som han så som en hævn for sine skrifter, men fik en betinget dom på tredive dages fængsel for uanstændighed.[6]

Rovsing flyttede på plejehjem i Ordrup i 1970'erne hvor han døde barnløs i 1977. Han havde testamenteret hele sin formue til Dansk Tennis fond.

Bibliografi[redigér | redigér wikikode]

Leif Rovsing skrev cirka 20 bøger og pjecer fra 1927-1965, hvoraf de fleste blev udgivet på eget forlag Anubis og Horus, der var opkaldt efter to ægyptiske guder.

Denne liste er ufuldstændig; hjælp gerne med at udfylde den.

  • Det offentlige mod Leif Rovsing 1928 - 38 sider
  • Tilfældet Kløvermarken ctr. D.B.U. 1929 - 24 sider
  • Fra Pygmæ til vor Type Horus Kulturfond, 1946 - 279 sider
  • Nøglen til religionens symbolisme: (aabner til forstaaelse af samfundets liv). 1947 - 19 sider
  • The Key which Opens the Door for Man to the Right Understanding of how to Create One World's Goverment of Culture: Civilisation's Last Rescue from Destruction 1948 - 21 sider
  • Gud 1949 - 8 sider
  • God is-- Horus Kulturfond, 1950
  • Hellig enfold og blodig menneskeofring er Orientering til Samfundet 1951 - 32 sider
  • "At være sikker i sin sag med henblik på religion og politik" 1952 - 40 sider
  • Ånd - viden - kultur 1963 - 36 sider
  • Religionen, dens mysticisme og realisme og dens vejledning til samfundet i dag Eiler Wangel i komm, 1963 - 54 sider

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Vista-kdmconfig.pngArtiklen om Leif Rovsing kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede
Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen.