Leila Khaled

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Leila Khaled i Beirut 2009
Leila Khaled i Damaskus 1970

Leila Khaled (født 9. april 1944) er en palæstinensisk tidligere PFLP-medlem, terrorist og flykaprer, bosat i Amman i Jordan, og medlem af det palæstinensiske nationalråd for det venstreorienterede parti PFLP (Popular Front for the Liberation of Palestine), der af USA[1] Canada,[2] Australien,[3] og EU[4] anses som en terrororganisation. Hun blev født i 1944 i byen Haifa i det britiske mandatområde i Palæstina, som hendes familie som tusinder af andre måtte flygte fra ved dannelsen af staten Israel i 1947.

Terroraktioner[redigér | redigér wikikode]

Som medlem af den militante gren af PFLP blev hun kendt for deltagelse i to flykapringer af israelske passagerfly i 1969-70. Formålet med flykapringerne var at skabe international opmærksomhed om den palæstinensiske landflygtighed og etablere flygtningenes ret til at vende hjem.

TWA Flight 840 (1969)[redigér | redigér wikikode]

Den 29. august 1969 var Khaled en del af et hold, der kaprede TWA Flight 840 på vej fra Rom til Tel Aviv, og omdirigerede Boeing 707 til Damaskus. Ifølge nogle mediekilder[5] troede PFLP-ledelsen, at Yitzhak Rabin, den israelske ambassadør i USA, ville være om bord; det var han ikke. Hun hævder at hun beordrede piloten at flyve over Haifa, så hun kunne se hendes fødested.[6] Ingen blev dræbt eller såret, men efter at passagererne havde forladt flyet, sprængte flykaperne flyets forparti i stykker. Efter denne kapring, og efter et nu berømt billede af hende (taget af Eddie Adams), der havde en AK-47-riffel og iført en kaffiyeh, blev den udbredt, gennemgik hun seks plastikkirurgiske operationer på hendes næse og hage for at skjule hendes identitet og lade hende kunne være deltager i en fremtidig flykapring, og angiveligt fordi hun ikke ønskede at fremstå som et ikon.[7][8]

El Al Flight 219 (1970)[redigér | redigér wikikode]

Den 6. september 1970 forsøgte Khaled sammen med nicaraguaneren Patrik Arguello at kapre et El Al Flight 219 fly fra Amsterdam til New York City[9]. Med to håndgranater truede Khaled og Arguello med at sprænge passagerflyet i luften. Det fik piloten Uri Bar Lev til at vende flyet stejlt i vejret. Under forvirringen fik en israelsk sikkerhedsvagt skudt Patrik Arguello, imens Khaled tabte håndgranaterne og blev overmandet af de 152 civile passagerer. Flyet landede dernæst sikkert i London, hvor Khaled blev anklaget og dømt. Hun sad imidlertid kun kort tid i fængsel i Storbritannien, da hun allerede 1. oktober samme år blev løsladt som led i en byttehandel for at få frigivet gidsler fra en anden flykapring, der også var gennemført af PFLP. Året efter besluttede PFLP på en kongres at ophøre med brugen af flykapringer.

Leila Khaled var i Danmark i juli 1980 som leder af Palæstina-delegationen til FN's kvindekonference, hvor kulturminister Lise Østergaard var mødeleder. Fra at være et møde om kvindesagen blev det til et møde med politisering af konflikten mellem palæstinenserne og Israel. På spisesedlen havde Politiken et billede af Khaled med teksten: Flypirat her i landet: Terror nødvendig. Mens Khaled var i København havde hun møde med den lokale PFLP-leder.[10]

I 2010 var den da 66-årige Khaled inviteret af Internationalt Forum men blev nægtet visum af de danske myndigheder.[11]

Leila Khaled bor nu i Amman i Jordan og er nu politisk aktiv i det palæstinensiske nationalråd.

Leila Khaled i populærkultur[redigér | redigér wikikode]

Leila Khaled-graffiti på Israels separationsbarriereVestbredden nær Bethlehem.

Leila Khaled var den første kvindelige flykaprer, og billedet af den unge bevæbnede kvinde er blevet et populært ikon ligesom ikonet Ché Guevara.[12] Hun har selv skrevet om overvindelsen af det tilsyneladende dilemma mellem at være "kvindelig", "moderlig" og "følsom" samtidig med at have "mandlige" egenskaber som en militant frihedskæmper, og netop denne syntese er nok hvad der har givet hende symbolsk status – ikke blot politisk men også som kønsideal.

Således har det danske rockband Magtens Korridorer skrevet en sangen "Leila Khaled" med omkvædet "Hun ligner Leila Khaled"[13], og det engelske rockband The Teardrop Explodes skrev i 1981 en tilsvarende tekst i sangen "Like Leila Khaled Said"[14].

Den svenske filminstruktør, Lina Makboul, lavede i 2005 den prisvindende dokumentarfilm Leila Khaled - Hijacker. Leila Khaled har også selv skrevet sine erindringer om hendes ungdom som palæstinensisk flygtning og om flykapringerne samt hendes politisk-filosofiske tanker i bogen My people shall live: the autobiography of a revolutionary.

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ "Foreign Terrorist Organizations". U.S. Department of State. 
  2. ^ About the listing process. Hentet 17 July 2015. 
  3. ^ "Israeli legal group threatens to sue Australian charity for funding terror group". Times of Israel. 14 October 2012. Hentet 23 March 2016. 
  4. ^ http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:L:2012:165:0072:0074:EN:PDF
  5. ^ MacDonald, Eileen (1991). "Leila Khaled". Shoot the Women First. New York: Random House. ISBN 0-679-41596-3. 
  6. ^ "I made the ring from a bullet and the pin of a hand grenade". Arkiveret fra originalen 2007-06-29. Hentet 2007-06-29. , The Guardian, January 26, 2001
  7. ^ [1] Archived August 20, 2004, at the Wayback Machine.
  8. ^ "I made the ring from a bullet and the pin of a hand grenade". The Guardian (London). 2001-01-26. 
  9. ^ Oversigt over flykapringer 6. september 1970
  10. ^ Bent Blüdnikow (2009). Bombeterror i København. Gyldendal. 
  11. ^ Leila Khaled nægtet indrejse i Danmark. U-landsnyt.dk. 4. marts 2010. 
  12. ^ Leila Khaled - En flykaprers fortælling. dr.dk. 21. september 2009. 
  13. ^ På albummet Friværdi, 2005
  14. ^ Album: Wilder (1981)
Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:
Politiker Stub
Denne politikerbiografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Biografi