Sørvágsvatn

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Leitisvatn)
Sørvágsvatn
Overblik
Land Færøerne Færøerne
Område Vágar
Afløb Bøsdalaá, Bøsdalafossur
Overfladeareal 3,56 km²
Middeldybde 27,5 m
Maks. dybde 59 m
Vandspejlskote 32 m
Byer Vatnsoyrar, Miðvágur
Oversigtskort
Sørvágsvatn ligger i Færøerne
Sørvágsvatn
Sørvágsvatn
Sørvágsvatns beliggenhed

Sørvágsvatn eller Leitisvatn er med sine 3,56 km² Færøernes største sø og ligger på den sydlige del af Vágar mellem Miðvágur og Sørvágur. Søen ligger 32 meter over havet, men fra en bestemt vinkel ser det ud, som om den ligger hundrede meter over havet, da klippen mellem søen og havet er 100 meter høj.[1][2]

Geografi[redigér | rediger kildetekst]

Søen har en længde på ca. 6 kilometer og er maksimalt 800 meter bred og med sin 59 meters dybde samtidtig Færøernes dybeste sø.

I syd bliver søen afvandet af åen Bøsdalaá og vandfaldet Bøsdalafossur, hvorefter det løber ud i Atlanterhavet. I nærheden ligger klippen Trælanípa, hvorfra man i vikingetiden kastede uarbejdsdygtige trælle i havet.

På den modsatte side ligger Færøernes eneste indlandsbygd Vatnsoyrar. Samtidig er der på dette sted, søens eneste sandstrand, mens resten af kysten er stenet.

Bøsdalafossur
Leitisvatn

Historie[redigér | rediger kildetekst]

Mens Færøerne under den 2. verdenskrig var besat af Storbritannien, blev søen i den første besættelsestid benyttet som flyveplads af søfly og kort tid efter blev Vágar Lufthavn anlagt.

Navn[redigér | rediger kildetekst]

Blandt de lokale er der uenighed om navnet på søen. Indbyggerne i Sørvágur sætter en ære i at navngive søen efter deres landsby. På den anden side kalder indbyggerne i Miðvágur og Sandavágur kalder søen Leitisvatn, fordi den østlige bred af søen kaldes Leiti.

Selvom landsbyen Miðvágur ligger tættere på søen end Sørvágur blev søen opkaldt efter sidstnævnte, formentlig fordi Sørvágur blev bebygget før Miðvágur. Sørvágur er sammen med Bøur og Sandavágur anset for at være en af de tre oprindelige landnámsbygdir (landnámsbygder) på Vágar, som de første nybyggere grundlagde i vikingetiden. Disse oprindelige landnámsbygdir delte øen mellem sig i tre lige store størrelser på 60 mørk. En opdeling af øen i tre lige dele anbringer Sørvágsvatn indenfor bygdegrænserne for Sørvágur og derfor er søen opkaldt efter denne bygd.

De lokale henviser som oftest til Sørvágsvatn/Leitisvatn ved simpelthen ved at kalde det 'Vatnið' (søen). Blandt beboerne på øen ved alle, hvad "søen" er, og det er for det meste, når folk fra andre dele af Færøerne henvises til søen ved at kalde den enten Sørvágsvatn eller Leitisvatn, at uenigheden forekommer.

Noter[redigér | rediger kildetekst]

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]


Koordinater: 62°03′N 7°14′V / 62.05°N 7.23°V / 62.05; -7.23