Leonard Landois

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Leonard Landois

Landois, Leonhard.jpg

Personlig information
Født 1. december 1837Rediger på Wikidata
MünsterRediger på Wikidata
Død 17. november 1902 (64 år)Rediger på Wikidata
GreifswaldRediger på Wikidata
Søskende Hermann LandoisRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Greifswald UniversitetRediger på Wikidata
Medlem af Deutsche Akademie der Naturforscher Leopoldina (fra 1866)Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Universitetslærer, fysiologRediger på Wikidata
Arbejdsgiver Greifswald UniversitetRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Leonard Landois (født 1. december 1837 i Münster i Westfalen, død 16. november 1902 i Greifswald) var en tysk fysiolog. Han var bror til Hermann Landois.

Landois studerede i Greifswald, blev Dr. med. 1861 og derefter 1868 ekstraordinær, 1872 ordentlig professor i fysiologi. Hans videnskabelige arbejde strækker sig over mange områder, men især arbejdede han med blodet (Die Lehre von Arterienpuls, 1872; Die Transfusion des Blutes, 1875; Beiträge zur Transfusion des Blutes ("Deutsche Zeitschrift für Chirurgie" 1878) og hjertesygdommenes kliniske fysiologi. Landois påviste således forkammerpulsbølgen ved aortainsufficiens og hæmatografien. Man skylder ham også erkendelsen af den periostale dannelsesmetode af dyrenes horn og af varmecentret i hjernebarken. Han beskrev først af alle angina pectoris 1866 og ataksien 1876 og angav kromsyre-kvægsølvmetoden til studiet af nerveelementerne, 1872, en metode, hvis rækkevidde han næppe selv overskuede, og som senere i anden form blev optaget af Camillo Golgi. Mest bekendt er hans Lehrbuch der Physiologie des Menschen (1880, 13. oplag), en bog, der i særlig grad tager hensyn til kliniken og den praktiserende læges behov.

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:

Kilder[redigér | redigér wikikode]