Spring til indhold

Leonora Carrington

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Leonora Carrington
"Jeg havde ikke tid til at være nogens muse; jeg havde for travlt med at gøre oprør mod min familie."
Personlig information
PseudonymLeduc, Mrs. Renato,
Weisz, Mrs. Emerico Rediger på Wikidata
FødtMary Leonora Carrington Moorhead Rediger på Wikidata
6. april 1917 Rediger på Wikidata
Clayton-le-Woods, Storbritannien Rediger på Wikidata
Død25. maj 2011 (94 år) Rediger på Wikidata
Mexico City, Mexico Rediger på Wikidata
DødsårsagSygdom, lungebetændelse Rediger på Wikidata
ÆgtefællerEmérico Weisz,
Renato Leduc Rediger på Wikidata
PartnerMax Ernst Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedChelsea Grin,
New Hall School,
Chelsea College of Art and Design Rediger på Wikidata
BeskæftigelseKunstmaler, billedhugger, tegner, scenograf, forfatter, kunstner, romanforfatter Rediger på Wikidata
Deltog iPinta Art Show (2010) Rediger på Wikidata
ArbejdsstedMexico City, Saint-Martin-d'Ardèche, New York City, London, Paris Rediger på Wikidata
GenreMytologisk maleri, figurmaleri Rediger på Wikidata
BevægelseSurrealisme Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserOfficer of the Order of the British Empire,
Women's Caucus for Art Lifetime Achievement Award (1986),
Nationalprisen for videnskab og kunst (2005) Rediger på Wikidata
Signatur
Eksterne henvisninger
Leonora Carringtons hjemmeside Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Leonora Carrington, The Magical World of the Mayans (1963–1964), National Anthropology Museum, Mexico

Mary Leonora Carrington (6. april 1917 – 25. maj 2011) var en britiskfødt mexicansk kunstmaler, billedhugger og forfatter, der var tilknyttet surrealismen. I 1942 flyttede hun til Mexico, hvor hun levede resten af sit liv. Hendes billedkunst og litterære værker er præget af fantastiske og mytologiske motiver, alkymi og okkultisme samt tilbagevendende skikkelser, der forener menneskelige og dyriske træk.

Hun blev født i Lancashire og voksede op i en velhavende irsk-katolsk familie.[1][2] Hun blev bortvist fra to skoler på grund af sin oprørske adfærd.[3] Hendes far, Harold Carrington, var tekstilmagnat og brød med hende, da hun som 20-årig meddelte, at hun ville flytte til Paris med Max Ernst og blive kunstner. De sås aldrig igen. [4]

Carrington mødte den tyske surrealist Max Ernst i London i 1937, og de indledte et forhold og bosatte sig senere sammen i Sydfrankrig. Ernst opmuntrede hendes kreative ambitioner. Parret blev skilt ad under Anden Verdenskrig. Gennem Max Ernst lærte hun blandt andre den franske digter Paul Éluard og hans hustru Nusch Éluard at kende.[5] Efter Ernst blev interneret under Anden Verdenskrig, fik Carrington et alvorligt psykisk sammenbrud og blev mod sin vilje indlagt på et psykiatrisk hospital i Santander. Hun beskrev senere indlæggelsen og behandlingen, der bestod af elektrochok og det krampefremkaldende lægemiddel Cardiazol i erindringsbogen Down Below.[6]

Carringtons mest berømte litterære værk er den surrealistiske roman Hørerøret, der først udkom på fransk i 1974 og på engelsk i 1976. Romanen handler om den 92-årige Marian Leatherby, der anbringes på en gådefuld institution. Fortællingen blander okkultisme, sort humor og fantasmagoria.[7]

I begyndelsen af 1970'erne var Carrington blandt grundlæggerne af kvindefrigørelsesbevægelsen i Mexico.

Dyr, myter og symboler indtog en central plads i Carringtons kunst, og disse interesser blev videreudviklet efter hendes bosættelse i Mexico. Her blev hun nært knyttet til den spanskfødte surrealist Remedios Varo, og de delte en interesse for blandt andet alkymi, kabbala og mayaernes hellige fortælling Popol Vuh.[8][9]

I Mexico, hvor hun boede i omkring 70 år, blev hun betragtet som en national kulturskat og modtog adskillige nationale hædersbevisninger. Carrington døde den 25. maj 2011, 94 år gammel, og efterlod sig sønnerne Gabriel og Pablo.[4]

Værker på dansk

[redigér | rediger kildetekst]

På dansk er udkommet novellesamlingen Den ovale dame & andre fortællinger (2016), oversat af Ib Johansen, og romanen Hørerøret (2020), oversat af Cecilie og Mette Egerod.

El mundo mágico de los mayas, 1964

Udvalgte værker

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ↑ "Leonora Carrington: Portrait of a Singular Artist". Musée du Luxembourg. Hentet 4. august 2026.
  2. ↑ "Leonora Carrington". National Museum of Women in the Arts. Hentet 4. august 2026.
  3. ↑ Levy, Silvano (27. maj 2011). "Leonora Carrington: Surrealist painter and sculptor who found her artistic and spiritual home in Mexico". The Independent. Hentet 4. august 2026.
  4. 1 2 Moorhead, Joanna (26. maj 2011). "Leonora Carrington obituary". The Guardian (britisk engelsk). ISSN 0261-3077. Hentet 4. august 2026.
  5. ↑ Kunny, Clare (1996). "Leonora Carrington's Mexican Vision". Art Institute of Chicago Museum Studies. 22 (2): 166-179, 199-200. doi:10.2307/4104320. JSTOR 4104320.
  6. ↑ Gabbert, Elisa (2021-01-21). "Insane Places by Elisa Gabbert". The Paris Review (engelsk). Hentet 2026-08-04.
  7. ↑ Carrington, Leonora (2005-09-29). The Hearing Trumpet (engelsk).
  8. ↑ "Aktivér JavaScript for at søge". www.google.com. Hentet 2026-08-04.
  9. ↑ Christensen, Traci (2017-05-13). "Artist Friendships: Leonora Carrington and Remedios Varo | Broad Strokes Blog". National Museum of Women in the Arts (amerikansk engelsk). Hentet 2026-08-04.