Liberaldemokraterne

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 9. maj 2015, 00:51 af Dawikibot (diskussion | bidrag) Dawikibot (diskussion | bidrag) (Datomaerker kilde mangler-skabeloner)
For alternative betydninger, se ELDR.

Liberal Democrats er et britisk socialliberalt politisk parti, der i visse henseender svarer til Det Radikale Venstre i Danmark.[kilde mangler]

Partiet indgik i 2010-15 i en koalitionsregering med Det Konservative Parti, med efter Parlamentsvalget i Storbritannien 2015 udtrådte partiet af David Camerons regering, da de konservative opnåede absolut flertal. Ved valget gik liberaldemokraterne kraftigt tilbage og har i dag (2015) blot 8 repræsentanter i Underhuset.

Ved parlamentsvalgene i 2005 og 2010 opnåede partiet fremgang til henholdsvis 22 og 23 procent af stemmerne. På trods af dette gik partiet i 2010 tilbage fra 62 til 57 medlemmer i parlamentet, men da intet parti opnåede absolut flertal, indgik Liberal Democrats i en koalitionsregering med de Konservative.

Liberal Democrats var i perioden 2007-15 ledet af Nick Clegg, der efter valgnederlaget i 2015 trådte tilbage som partileder.

Historie

Uddybende Uddybende artikel: Liberal Party

Det nuværende liberaldemokratiske parti blev dannet i 1988, da det gamle liberale parti sluttede sig sammen med en gruppe socialdemokrater, der havde brudt ud fra Labour.

Indtil 1924 var det liberale parti ét af to store partier i Storbritannien. Efter 1924 havde partiet flere gange haft en betydelig opbakning fra vælgerne, men opnåede ikke betydelig repræsentation i det britiske parlament. Årsagen til dette er, at valgmetoden med valg i enkeltmandskredse (uden tillægsmandater) er til fordel for de to største partier.