Lidelse

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Michelangelos Pietà (1498-99) fremstiller Jesu og menneskehedens lidelse.

Lidelse er en bredt defineret negativ tilstand. Oplevelsen er oftest associeret med en form for smerte og elendighed, men enhver form for tilstand kan være lidelse, hvis den subjektive oplevelse fremkalder modvilje. Antonymer indbefatter glæde og velbehag.

Mens smerte er et biologisk eller mentalt fænomen, der kan forklares inden for lægevidenskab, hævder flere idehistorikere, filosoffer, sociologer, psykologer og andre, at lidelsen må forstås på en kulturel baggrund[1]: Forekomsten af lidelse må således forstås ud fra kulturelle betingelser, ligesom den subjektive oplevelse af lidelse er påvirket af kulturelle forhold.

Lidelse i de store trosretninger[redigér | redigér wikikode]

Jødedom[redigér | redigér wikikode]

I Det Gamle Testamente indgår der i Jobs Bog en beskrivelse af lidelsens natur og mening.

Katolicisme[redigér | redigér wikikode]

I den romersk-katolske kirke er lidelse et resultat af menneskets ondskab. Igennem korsfæstelsen tog Jesus lidelsen på sig, frelste menneskeheden fra dets synder og indstiftede en ny pagt mellem Gud fader og mennesket.

Referencer

  1. ^ Anders Dræby Sørensen & Hans Jørgen Thomsen (red)(2015): “Det svære liv, lidelsen i den moderne kultur”. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag