Ligestilling

Ligestilling mellem kønnene indebærer at mænd og kvinder har lige pligter, rettigheder og muligheder inden for alle væsentlige områder af livet. Den kræver bl.a. en lige fordeling af magt og indflydelse, samme muligheder for økonomisk uafhængighed, lige vilkår i erhvervsvalg, arbejde og udviklingsmuligheder på arbejdet, lige adgang til uddannelse, samme muligheder for udvikling af personlige interesser, talenter og ambitioner, delt ansvar for hjem og børn og frihed fra kønsrelateret vold.

I Danmark og mange andre lande betragtes ligestilling som ønskværdig, men på en række områder mangler ligestilling endnu.

Ligestillingsideen i Danmark

Første gang ideen offentligt blev ført frem af en kvinde i Danmark var i Mathilde Fibigers forfatterskab. Men Ludvig Holberg (i Niels Klims underjordiske Rejse) og Tycho Brahe (og hans søster Sophia) havde tidligere strejfet den.

Debatten om kvindernes frigørelse og ligestilling florerede livligt i 1850 og årene derefter. Ved oprettelsen af Dansk Kvindesamfund i 1871 kom der struktur på debatten. Gradvis ændredes synet på kvindens rolle i familie og samfund. Landvindingerne var få og til at overskue, men de lovgivningsmæssige fremskridt skete hurtigere end de praktiske.

Industrialiseringen betød at mændene overtog mange af kvindernes vanskelige arbejdsopgaver (ølbrygning, brødbagning, fremstilling af smør og ost, slagtning, husdyrsfodring, salting af madvarer, m. m.). Derved faldt kvindernes status i hele samfundet.

Nogle højdepunkter indenfor ligestilling:

• Halv arvelod til kvinder. Indført af Svend Tveskæg. Omkring år 983.
• Lov om kvinders ligeberettigelse med mænd, med hensyn til myndighed og arveret i 1857
• Lovliggørelsen af prævention i 1880 betød at kvinder og mænd kunne dyrke sex inden ægteskabet uden at risikere at blive straffet.
• Indførelsen af kvindernes valgret i 1915
• Emma Gads skuespil og etikettebog Takt og Tone (1918), kæmper på humoristisk^{[kilde mangler]} måde for ligestillingen.
• Fjernelse af hustugten i 1926
• P-pillen.
• Rødstrømpebevægelsen, var en gruppe af kvinder, som vakte meget stor opmærksomhed ved at gå med noget så uskyldigt som røde sokker. De kæmpede for at skaffe sig uddannelse og arbejde.
• Indførelsen af fri abort 1973
• Oprettelse af Ligestillingsministeriet 1999

1. verdenskrig betød et spring frem for kvinderne, da der blev mangel på mænd. Men krisen i 1930'erne gav et tilbageslag som først blev overvundet i 1960'erne.

Ungdomsoprøret i 1968 medvirkede for ligestillingen, og kvinderne oplevede at opsvinget i 1960'erne gav mulighed for en plads på arbejdsmarkedet, da det stigende antal børnehaver gav den nødvendige tid. Indførelse af ligelønnen og oprettelsen af et ligestillingsministerium er sidste skud på stammen.

Organisationer om ligestilling:

• Dansk Kvindesamfund
• Kvindeligt Selskab
• Sex og Samfund (tidligere Foreningen for Familieplanlægning )
• Ligestillingsministeriet

Det er en forenkling at opstille det patriarkalske (mandsstyrede) samfund som modsætning til det matriarkalske (kvindestyrede) samfund, da de unge mænd og kvinder er lige undertrykt i begge samfundstyper. Det er de erfarne, som har magten (arkæokrati).

Debatterede emner om Ligestilling

Værnepligt

I Danmark er det kun mænd der er pålagt værnepligt. Det er muligt for kvinder frivilligt at melde sig til tjeneste.

Forældremyndighed

Ved forældremyndighedssager som skilsmisser vil moderen oftest blive tildelt forældremyndigheden af hensyn til barnets tarv, og børnene forbliver fastboende hos moderen med besøgsmulighed hos faderen en eller flere gange om måneden.

Kriminalitet

I 2005 var der 20,5% kvinder skyldige i danske straffelovsovertrædelser. Dette tal var stort set uforandret i 2009 hvor tallet var 20%.

Politik

Ved Folketingsvalget i 2005 blev der valgt 65 kvinder (36%).

Efter folketingsvalget i 2007 var 38% af Folketingets medlemmer kvinder.

I forbindelse med folketingsvalget i 2011 var der 39% kvinder blandt Folketingets medlemmer.

Arbejdsmarkedet

Kvinder udgør i 2005 under 5% af topledelsen og 7% af de tværgående direktører.

Under 5% af ikke medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmerne i børsnoterede selskaber er kvinder. I Sverige og Norge er der 20%.

I de største virksomheders bestyrelser i Danmark er kvindeandelen, inklusiv de medarbejdervalgte, på 17,9%. I Norge er den på 28,8%. I Danmark er ca. halvdelen af de kvindelige bestyrelsesmedlemmer medarbejdervalgte. I Norge udgør de mindre end en trediedel. Det skal dog nævnes, at der i Norge er lovkrav om, at 40% af medlemmerne af bestyrelser skal være kvinder.

Ifølge Danmarks Statistik 2009 tjente mænd i gennemsnit 15,6% mere i løn. Hvor en gennemsnitlig timeløn for mænd var 235 kr. og den for kvinder var 198 kr. Forskellene var største i den private sektor, hvor lønningerne generelt er højere, og hvor der i langt højere grad kan forhandles om lønniveau.

Uddannelse og forskning

Af alle ph.d. studerende er 40% kvinder.

Højeste uddannelsesniveau blandt kvinder

• 47% gennemførte en erhvervsgymnasiel (HTX f.eks.) uddannelse
• 65% gennemførte en almen gymnasiel uddannelse
• 73% gennemførte en mellemlang uddannelse
• 52% gennemførte en lang videregående uddannelse
• 36% gennemførte en forskeruddannelse

Ovenstående er baseret på statistiske data fra 2004 og dækker over 714.521 mænd og kvinder.

Man har indført en kontant bonus til universiteter, der ansætte kvinder i forskerstillinger til fordel for mænd. Dette har fået mænd til at føle sig diskrimmineret, idet det i praksis betyder at det koster penge at ansætte ansætte en mand, men det er gratis at forfremme en kvinde.

Se også

• Kønsroller
• Kvindebevægelsen

Eksterne henvisninger

• Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd