Lis Hartel

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Lis Holst gift Hartel (født 14. marts 1921 Hellerup, København, død 12. februar 2009 i Fredensborg[1]) var en af dansk ridesports første store navne. Hun huskes særligt for at kæmpe sig tilbage efter lammelse af polio i 1944 efter en graviditet til at vinde sølv i dressurhesten Jubilee ved sommer-OL 1952 i Helsinki. Og ved sommer-OL 1956 i Stockholm, hvor hestesportskonkurrencerne fandt sted, mens resten af OL var henlagt til Melbourne.

Dressurkonkurrencen i 1952 var første gang ved OL, hvor en disciplin fik både kvinder og mænd på den samme medaljeskammel.

Lis Hartel vandt syv danske mesterskaber i dressur: 1943, 1944, 1952, 1953, 1954, 1956 og 1959, sidste gang på den nye hest Limeligh. Hun blev i 1954 uofficiel verdensmester i dressur (Første officielle verdensmesterskab fandt sted i 1966).

Hædersbevisninger[redigér | redigér wikikode]

Kilder og eksterne referencer[redigér | redigér wikikode]